Længere vej til finalen
Kvist som kaptajn
I fraværet af både Michael Gravgaard og Marcus Allbäck var anførerbindet for første gang overdraget til William Kvist, der indledte på den centrale midtbane sammen med Rasmus Würtz, mens der i angrebet var blevet plads til Nordstrand fra start ved siden af Junior.
Hjemmeholdet var mest på bolden i kampens indledning, hvor 3 lange indkast fra Kvist inden for det første kvarters tid voldte Esbjerg-forsvaret en del kvaler, men uden at det rigtig blev farligt i nogle af enderne. Esbjerg satsede ikke overraskende på en velorganiseret defensiv tilsat hurtige og direkte kontraløb anført af den letbenede Jesper Bech.
Würtz og Hutchinson havde et par udmærkede forsøg fra distancen, men uden at ramme målet, men hjemmeholdet lykkedes generelt godt med at presse spillet langt frem på Esbjergs banehalvdel. I det 23. minut kombinerede Sionko og Pospech fint i højre side og sidstnævnte satte sat kursen ind i feltet, men blev bremset ulovligt lige uden for. På det efterfølgende frispark fik Laursen sendt et hovedstød af sted, men bolden sad lige på Winde.
I den modsatte ende fik Esbjerg bolden i netmaskerne, men det var så længe efter der var fløjtet offside, at det næsten burde have udløst en advarsel, men kortet blev i lommen på Vollquartz.
Mere lige kamp efter god københavnsk indledning
Det blev alligevel et signal til, at Esbjerg begyndte at komme længere frem på banen efter at københavnerne havde domineret den første halvdel af halvlegen, og dermed blev kampen pludselig ganske afvekslende. Nordstrand, der løb meget i dybden, en fin pasning i feltet til en helt fri Hutch, men den lå lige en anelse for langt fra ham, så Winde nåede ud og afværge.
Et par minutter senere kom Murcy fri i venstre side til et indlæg, Søren Rieks mødte det med et hovedstød, men Ulrik Laursen fik også hovedet på – for blot at se bolden gå ned og ramme Rieks' fod, hvorfra den satte kursen mod den nærmeste stolpe. Kun en hurtig reaktion på stregen af Jesper Christiansen forhindrede et temmelig tilfældigt mål af den slags, man absolut ikke ser hver dag. Heldigvis heller ikke i dag.
I denne periode var der flere gode Esbjerg-kontraer, mens københavnerne også gjorde det svært for sig selv med en del boldtab som betød, at man måtte bruge kræfter på at løbe hjem og starte forfra igen.
Kort før pausen blev Ståle Solbakken tvunget til at tage Rasmus Würtz ud med lyske-problemer, og i stedet kom Silberbauer ind og overtog hans centrale midtbaneplads.
Zanka-rush havde fortjent bedre
Til 2. halvlegs start var Grønkjær også på banen i stedet for Nordstrand, og i stedet gik Hutch – der flere gange i 1. halvleg havde kreeret gode muligheder - op i angrebet.
Hjemmeholdets farligste angreb hidtil kom dog fra en overraskende kant, da Zanka kort efter pausen tog et fornemt raid op langs midten og helt op i Esbjerg-feltet, hvor han elegant trak sig fri og tvang Lars Winde ud i fuld længde for at snitte hans følte inderside lige uden om den fjerneste stolpe.
Men der stod stadig 0-0 på måltavlen, og det næste kvarters tid forløb nogenlunde begivenhedsløst. Men efter en times spil skabte Junior og Hutch en god kontramulighed til Grønkjær i venstre side, og han fik trukket sig fri og afsluttet i god position, men desværre lige på den forkerte side af stolpen.
Esbjerg effektive da chancen bød sig
Esbjerg havde ikke alverden at byde på rent offensivt, men kunne også være bedst tilfredse med stillingen – men efter 66 minutter fik de grund til at juble endnu mere, da Frank Hansen slog et langt indlæg fra højre side, som Murcy kom højest op til og fik pandet bolden over i det lange hjørne til vestjysk føring.
Sionko svarede godt igen små 5 minutter senere, da han tog et par træk uden for feltet og sendte et listigt langskud forbi Winde, men desværre klokkerent på stolpen, hvorfra bolden sprang i spil igen. Kort efter afløste Ailton Pospech, og Kvist gik ned på backpladsen, og Hutch ned på midten. Men da der jo var en returkamp at tænke på om en uge, kunne Ståle heller ikke tillade sig at satse lige så meget på udligning som i søndags, selv om lysten sikkert var der.
Afslutningen af kampen blev i hvert fald ikke præget af et tungt pres på gæsterne, som dygtigt holdt bolden langt væk fra sine bageste rækker og frustrerede såvel hjemmeholdets spillere som fans, der ikke er forvænt med to nederlag i træk på egen bane.
Svære kampe forude
Efter en fin sæsonoptakt i træningskampene og to gode resultater i Næstved og Lyngby må mestrene sande, at det ikke rigtig har kørt siden. Trods en udmærket indstilling, meget boldbesiddelse og mange chancer i dag måtte man dog endnu engang forlade banen med skuffelsen malet i ansigterne, og der venter nu en vanskelig opgave allerede på søndag i Odense – inden næste onsdags returkamp i Esbjerg.
