Et godkendt resultat
Fire svenskere og en tjekke i forsvaret
Mestrene løb for en gangs skyld på banen med et helt udansk forsvar bestående af en tjekke og fire svenskere, eftersom Johan Wiland og Peter Larsson afløste de skadede Jesper Christiansen og Mathias Zanka Jørgensen. Mens sidstnævnte snart er klar igen, har det længere udsigter med landsholdsmålmanden, og derfor er norske Rune Nilssen lejet for resten af efteråret til at være back-up for Wiland. César Santin er blevet sin ankelskade kvit, men indledte ligesom Jesper Grønkjær på den usædvanligt brede bænk, der repræsenterede mere end 175 A-landskampe.
OB måtte se bort fra den karantæneramte Eric Djemba-Djemba, men mønstrede dog stadig et kompetent og formstærkt mandskab, som Ståle Solbakken har udpeget til som den største rival til guldet i denne sæson.
Umiddelbart var det også hjemmeholdet, der kom bedst i gang, mens københavnerne fremstod mere usammenhængende og havde svært ved at finde hinanden. Det blev dog ikke til mere end et par farlige fynske indlæg, hvor især Peter Larsson viste stor styrke i luftrummet.
I den anden ende var et fladt langskudsforsøg fra N’Doye lige på Roy Carroll længe den eneste afslutning fra gæsternes side i en kamp, der efterhånden udviklede sig til lidt af en stillingskrig uden ret mange aktioner i de to straffesparksfelter. Efter en snes minutter fik OB dog 3-4 hjørnespark i træk, som blev slået tæt ind under mål, men bortset fra en enkelt gang, hvor Hans Henrik Andreasen headede lige over, så var der ikke for alvor fare på færde.
Omkring den halve time var det som om mestrene fik bedre og bedre greb om spillet og fastholdt boldene i længere tid, men stadig uden at det for alvor lykkedes at bryde gennem den kompakte OB-organisation. Da det endelig lykkedes – Kvist sendte flot Oscar Wendt til baglinien – så havde Anders Møller Christensen armen mistænkeligt langt ude efter indlægget, men ingen reaktion fra dommer Lars Christoffersen ved den lejlighed.
Straffe til Ailton
OB tilspillede sig deres både sjette og syvende hjørne i kampen, mens gæsterne stadig ikke var noteret for nogen, men 8 minutter før tid var det ellers tæt på, da Ailton sloges med to forsvarere ned i det højre hjørne. På en eller anden måde fik han dog slidt sig fra af dem, selv om de prøvede at hive bukserne af ham, og netop som han slap fri, blev han kantet af Anders Møller Christensen på kanten af det kriminelle felt, og Lars Christoffersen pegede resolut på 11 meter-pletten.
OB’erne protesterede kraftigt, hvilket dog kun indbragte Chris Sørensen en advarsel, og omsider kunne Martin Vingaard gå til bolden. I sit første forsøg fra pletten i FCK-trøjen placerede han bolden sikkert til højre for Carroll, der endda gik til den rigtige side.
Midt under den efterfølgende jubel røg Pospech i græsset, da den skuffede Carroll ville hamre bolden op af banen og ramte tjekken lige i hovedet, og han måtte efterfølgende sunde sig i et par minutter, før han var klar igen.
Utaka-udligning i overtiden
Fynboerne rykkede straks en tand længere frem på banen og satte gæsterne under pres, men Johan Wiland greb godt ind flere gange og var bl.a. ude på kanten af feltet og heade en bold væk. Men i det andet af de tre minutters overtid gik det alligevel galt. OB slog en lang fremlægning frem mod Utaka, og Wiland tøvede en anelse, inden han valgte at gå ud i ham, og så kunne nigerianeren passere ham med en flad afslutning og bringe balance i regnskabet inden pausen.
Et kvarter senere fortsatte hjemmeholdet hvor de slap med at lægge højt tryk på gæsterne, der igen kom noget famlende fra start, og bl.a. måtte Hjalte Nørregaard – eller Hjalbo Norergaard, som albanerne kaldte ham i onsdags, da han kom på banen – indkassere et gult kort for en eftertackling på Rurik Gislason. OB kørte flere udmærkede angreb frem over deres højre side, dog uden at komme til egentlige afslutninger mod et FCK-forsvar, der bortset fra udligningen stod solidt og robust. Dertil kom at Demba-Nyrén ikke havde en af sine bedste dage og havde ikke rigtigt heldet med sig i sine driblinger og afslutninger.
Københavnerne fik hurtigt arbejdet sig ind i kampen, der nu igen var en helt lige og åben affære. N’Doye havde et godt rush op langs venstrekanten, men sendte sit indlæg lige i handskerne på Carroll, og Kvist havde en afslutning over mål fra højre side af feltet, men ellers var det præcis så svært som i 1. halvleg at komme frem til chancer.
Offensive kræfter fra den brede bænk
Efter et kvarters tid kom Grønkjær og Santin på banen i stedet for Hjalte og Ailton, og samtidig rykkede Ståle de to hidtidige kantspillere Kvist og Vingaard ind centralt, mens Grønkjær og Hutchinson tog højre henholdsvis venstre side. Tilsammen udmøntede det sig hurtigt i et længerevarende FCK-pres, men bortset fra et par langskudsforsøg fra Vingaard og Santin, kom Carroll ikke på hårdt arbejde.
Det kom Wiland til gengæld med godt 20 minutter igen, da Demba-Nyrén spillede Absalonsen helt fri i venstre side af feltet, men fynboens afslutning prellede af på stolpen. Lidt efter kunne man notere løvernes første hjørne i kampen, som dog ikke førte til noget.
Hvis man troede, kampen ville ebbe ud, mens holdene stillede sig tilfredse med 1-1, så tog man grueligt fejl. Og det var hjemmeholdet, der var mest aggressive i slutfasen. Med 12 minutter igen fik Atle Roar Håland en kæmpemulighed tæt under mål, efter et OB-hjørne, men skovlede bolden over mål. Kort efter firsttimede Demba-Nyrén på et Espen Ruud-indlæg, men Wiland fik med en fremragende fodparade dirigeret bolden op på overliggeren!
Spænding og chancer til det sidste
I den anden ende viste Grønkjær tænder, da han trak godt ind fra kanten og udfordrede Carroll med et godt hug, men den engelske keeper fik reddet til hjørne. Og selv i de kun to minutters overtid af kampen var der store chancer i begge ender. Først begik Pospech en kæmpe fejl, da han headede for kort til bage til Wiland og i stedet gav Utaka en gratis chance, men den svenske keeper gik stærkt ud i ham og sikrede med endnu en fremragende redning, at hans hold fik det ene point med hjem. Hvis det var blevet til tre point, havde det ikke ligefrem været retfærdigt, men N’Doye nåede faktisk at få et kæmpe tilbud i overtiden, men sendte sin afslutning lige på Carroll, der også tog sig af hans forsøg på at få returbolden i netmaskerne.
Ikke den mest velspillede kamp i historien, men tæt, lige og intenst lige til det sidste – og skulle kampen have haft en vinder, var det OB, som dog ikke kunne udnytte de kæmpe chancer, som de fik i den sidste fjerdel af kampen.