Chancen er der endnu

Afventende første kvarter
En tæt og kold novemberregn silede ned over PARKEN’s nyanlagte grønsvær, da den slovakiske dommer Hrinak fløjtede kampen i gang til. Point var det klare mål for Ståle Solbakken - helst tre, men minimum ét, hvis løverne fortsat skulle have en chance for avancement.

Ailton var oprindeligt med i truppen, men fik fri eftersom hans kone gik i gang med at føde på kampdagen. I stedet blev Zanka indkaldt.

Selv om det kun var 2 uger siden de to hold senest mødtes, brugte begge mandskaber det første kvarters tid på at se hinanden lidt an. Hjemmeholdet virkede dog mest opsatte og aggressive, hvilket bl.a. kostede N’Doye et gult kort allerede efter 7 minutter, da han gik på boldjagt mod Francisco Rodriguez med knopperne forrest. Men så var tonen ligesom slået an, og den klingede rent og fint i de københavnske ører. Byens Hold blev simpelthen bare bedre og bedre, som halvlegen skred frem og endte med at levere en af efterårets stærkeste halvlege mod det hollandske tophokd, der forsvandt helt ud af kampen.

Man skulle dog en snes minutter hen før den første egentlige afslutning faldt, men så var den til gengæld også hård, præcis – og dansk. William Kvist blev skubbet omkuld i feltet, men spillet fortsatte og bolden gik ud til Hjalte Nørregaard, der trykkede godt af og tvang Andreas Isaksson ud i fornem redning ude ved den ene stolpe.

FCK blev bare bedre og bedre
Det blev startskuddet til et godt og tungt tryk fra hjemmeholdet, der efterhånden skulle vise sig at vare halvlegen ud og tvang hollænderne til at stå meget lavt i deres 4-2-3-1-formation med kun Reis liggende helt fremme. Og han så ikke meget til bolden i 1. halvleg!

Omkring den halve time var det Kvists tur til at teste Isaksson med en kompetent afslutning, men igen var den svenske landsholdskeeper godt ned og afværge til hjørne. Fra da af fik trykket nærmest karakter af belejring, hvor bolden kun sjældent var væk fra PSV’s banehalvdel. Men det var bestemt ikke let at komme fri af deres massive og tætte defensiv – det er ikke for ingenting, at PSV har holdt nullet i 6 af deres hidtidige 7 europæiske kampe.

Men det blev ikke 7 ud fa 8! Seks minutter før pausen flåede Erik Pieters nemlig helt åbenlyst N’Doye i trøjen, så han gik omkuld i feltet under et Oscar Wendt-indlæg fra venstre. Hrinak var ikke i tvivl og pegede på 11 meter-pletten og straffede desuden Pieters med et gult kort. Grønkjær gik til bolden og placerede den stensikkert helt ude ved den ene stolpe, hvor Isaksson næppe var nået ud, hvis han ellers var gået til den rigtige side.

Fremragende afslutning på de første 45 minutter
Så blev der om muligt endnu mere stille blandt de ca. 1.000 medrejsende Eindhoven-fans nede til venstre for den absolut ikke overbebyrdede Johan Wiland, der til gengæld kunne høre en snes tusinde FCK-fans tiljuble de hvidklædte løver, der leverede en fremragende præstation i de første 45 minutter mod et PSV-mandskab, der kom til at se væsentligt dårligere ud end de er.

Det var endda tæt på, at hjemmepublikummet havde fået endnu en scoring at juble over, og det havde ikke engang været ufortjent. Vingaard strøg af sted i venstre side, men fik sin afslutning blokeret - Grønkjær opsnappede dog bolden i feltet, snurrede rundt og trykkede af, men Isaksson fik igen pareret og tog uden konkurrence prisen som sit holds bedste i 1. halvleg.

De første minutter efter pausen virkede det ikke just som om, at hollænderne havde brugt pausen til at finde ud af, hvordan de skulle vende kampen. Efter få minutter nedlagde Engelaar N’Doye lige uden for feltet, men Isaksson fik tippet Vingaards gode frispark lige over overliggeren, og på det efterfølgende hjørne fik N’Doye en ganske god flugtmulighed ved fjerneste stolpe, men sendte bolden over mål.

PSV kom stærkt igen
Men hvis ikke pausen havde hjulpet, så hjalp disse advarselsskud tilsyneladende, for pludselig var det som om hele PSV-mandskabet rykkede en snes meter længere frem på banen og begyndte at vise interesse for at drive bolden ned mod FCK-målet. Deres fans fornemmede godt, at der var ved at ske noget og begyndte at give lyd fra sig, men var på det tidspunkt også håbløst bagud på point.

Ti minutter efter pausen blev Lazovic noteret for PSV’s første afslutning inden for rammen, og et par minutter efter misforstod Hutchinson og Pospech hinanden og gav Afellay en gratis chance, som han dog sendte forbi mål. Og allerede minuttet efter brændte det for alvor på, da Afellay inde i feltet strøg forbi Oscar Wendt – der tøvede med at sætte en tackling ind på den spejlglatte bane – og spillede godt på tværs, og Reis kom glidende mod tomt mål men sendte bolden ved siden af.

Det lignede sidste advarsel, for kampen var nu ved at vende 180 grader i forhold til 1. halvleg, og selv om gæsterne ikke spillede særlig opfindsomt, så kværnede de langsomt men sikkert frem over stepperne og tvang hjemmeholdet til at bruge flere kræfter på at forsvare sig, end de nok havde ønsket sig. Men de brugte dem stadig godt, og der blev arbejdet stenhårdt fra alle mand på at holde PSV stangen.

Ærgerlig, men ikke helt ufortjent udligning
20 minutter før tid kom Santin på banen i stedet for kampens eneste målscorer Grønkjær, men bare to minutter senere mistede han den titel. Et indlæg fra højre fik lov at passere fladt gennem hele feltet, og så dukkede Dzsudzsak op og fik sendt bolden over stregen lige uden for Wilands rækkevidde til en ærgerlig, men strengt taget ikke helt ufortjent udligning.

PSV fortsatte det gode spil og høje pres, men bedst som man sad og frygtede for om de skulle få scoret igen, var det som om de ombestemte sig og indstillede sig på at køre det ene point hjem. Samtidig fandt løverne nye kræfter, godt hjulpet af en aggressiv og energisk Santin, og fik faktisk arbejdet sig rigtig godt tilbage i en kamp, der var ved at sive ud mellem fingrene på dem. Tilmed så godt, at det med en smule held og dygtighed havde givet alle tre point.

Flot dansk slutspurt
Tre minutter før tid var det således meget tæt på, at N’Doye fik headet bolden i mål, men meget tæt på stregen fik forsvaret afværget. Kort efter fik Santin en god skudmulighed, men skød lige over – og langt inde i overtiden fik indskiftede Libor Sionko en kæmpe chance, da en Oscar Wendt-dødbold dumpede ned foran ham en meters penge fra målstregen, men desværre fik han ikke ram på bolden.

Således endte den omskiftelige affære med 1-1 efter en fremragende dansk 1. halvleg efterfulgt af 20-25 minutters hollandsk dominans, inden hjemmeholdet viste både klasse og moral ved at komme godt igen – men altså uden at få den afgørende scoring sat ind. Dermed lever københavnerne stadig i gruppespillet inden de sidste to kampe mod Cluj og Sparta – men efter Prags sejr i Cluj, er det endnu vigtigere at rumænerne besejres i PARKEN om 3 uger, hvis chancen for avancement skal bevares. På baggrund af aftenens præstation er det absolut heller ikke urealistisk, for man kan med rette ærgre sig over, at de to kampe mod gruppens stærkeste mandskab kun har kastet et enkelt point af sig.