11. sejr i 13 kampe
Fire dage efter opgøret på Camp Nou skulle F.C. København møde et Silkeborg-hold, der var ubesejret i de seneste fem kampe og desuden kunne prale af at have taget 12 af deres 14 point mod topholdene i ligaen. De danske mestre havde Bolaños med i stedet for Grønkjær og stillede således med præcis samme hold, der rundbarberede OB for en uge siden.
Allerede i det 6. minut måtte der en fantomredning fra Johan Wiland til at forhindre en Silkeborg-scoring, da den store svensker lynhurtigt kastede sig ned og parerede et hårdt og velplaceret hovedstød fra Dennis Flinta efter hjørne. Bare tre minutter efter var gæsterne dog endnu tættere på scoring, da Pospech fik plads til at lade kanonen lidt uden for feltet. Det gør man normalt ikke ustraffet, men Silkeborg slap med skrækken, da bolden tordnede på overliggeren, hvorfra den sprang i spil igen.
Efter 12 minutter fik de dødbold-stærke silkeborgensere igen sendt et udmærket hovedstød mod mål efter hjørne, men denne gang voldte det ikke samme problemer for Wiland. Kort efter var Frank Hansen nærgående med en firsttimer fra kanten af feltet, der sneg sig lige forbi den fjerneste opstander, og hjemmeholdets fans begyndte så småt at lugte mål. Det kom også, men ikke i den ende, de havde ønsket sig…
I det 17. minut bragte César Santin nemlig Byens Hold foran efter et fornemt opspil af Claudemir og N’Doye, der spillede en kvik 1-2-kombination, inden N’Doye uselvisk prikkede bolden videre til Santin, der passerede Lasse Heinze og dermed noterede sin 10. sæsontræffer.
Efter en snes minutter kunne Santin også have fået nr. 11, da han efter en 1-2-kombination med Bolaños fik en stor skudchance på kanten af felte, men han var lidt i ubalance og sendte afslutningen over mål. I stedet kunne N’Doye have ”udlignet” i topscorerstriden, da han efter 23 minutter blev spillet helt fri i venstre side af feltet, men desværre sendte han det store tilbud lige forbi den fjerneste stolpe.
Silkeborg havde virket lidt groggy siden scoringen, men med et giftigt Kaimar Saag-hug, der strøg en meters penge forbi mål, fik de lige mindet om, at de stadig var med i den afvekslende og underholdende affære. Halvlegens sidste store chance tilfaldt dog løverne, da Bolaños snød tre mand på midten af banen og sendte Vingaard af sted i venstre side, og på hans flade tværpasning var Santin ikke langt fra at nå frem og prikke bolden i det tomme mål.
På det tidspunkt var der stadig ikke spillet en halv time, men siden faldt tempoet og intensiteten lidt, og rent chancemæssigt skete der ikke mere, bortset fra et direkte frispark lige uden for feltet i tillægstiden, som Vingaard imidlertid sendte lige i opdækningen. Frisparket blev tildelt Santin, der blev nedlagt bagfra af Flinta, da han ellers var ved at slippe helt alene igennem, og desværre blev brasilianerens ene ankel så medtaget, at han ikke kunne fortsætte efter pausen.
I stedet kom Søren Frederiksen på banen, og løverne trykkede lige fra 2. halvlegs begyndelse hjemmeholdet langt tilbage på banen og tillod dem stort set ikke at komme ned i den anden ende og lave mere ravage.
N’Doye havde en udmærket afslutning fra spids vinkel, som Heinze fik viftet til hjørne, men ellers var det ikke fordi, det markante boldovertag udmøntede sig i afslutninger. Men med den kynisme og professionalisme, som man har vænnet sig til i dette fantastiske efterår, slog mestrene til efter en lille time og punkterede reelt kampen med en fremragende scoring til 2-0.
Søren Frederiksen erobrede bolden fra Martin Svensson på midterlinien og overlod bolden til N'Doye, der satte kurs ud på fløjen og da Martin Vingaard sprintede fri inde på midten, fandt senegaleseren ham med en millimeterpræcis pasning, som fynboen elegant tæmmede, inden han sparkede den fladt forbi Lasse Heinze.
Med 20 minutter igen fik Sölvi Ottesen det comeback, som han har glædet sig til, lige siden han brækkede armen mod Brøndby den 19. september, og der gik såmænd ikke længe, før han fik en ganske udmærket hovedstødschance, som han dog sendte over mål. I stedet blev det Bolaños, der tegnede sig for løvernes tredje og sidste scoring, da han i første omgang kiksede et indlæg fra højre side, men kvikt opsnappede returbolden og med et tørt hug sendte den i nettet med venstrebenet.
Delaney fik det sidste kvarter i stedet for Claudemir og ville gerne have haft et straffespark, da han blev tacklet i et gennembrudsforsøg i feltet, men den i øvrigt udmærkede Michael Johansens fløjte var tavs. I stedet var Antonsson nærgående med et hovedstød kort efter, men Heinze fik med en flot, flyvende redning afværget med det yderste af handskerne.
Meget mere blev det ikke til, selv om Silkeborg mod slutningen var fremme og true lidt et par gange, og 3-0 tegner alt i alt et meget godt billede af styrkeforskellen denne eftermiddag i det midtjyske. Da klubben, der også hedder Midtylland, smed to point hjemme mod Esbjerg i går, kunne mestrene lægge yderligere afstand i toppen af tabellen, hvor der nu er utrolige 14 point ned til forfølgerne!
Nu står den på pokalfodbold hjemme mod AC Horsens på onsdag, inden der venter yderligere tre hjemmekampe mod Lyngby, Barcelona og AC Horsens igen. På gensyn i PARKEN!