Kyniske Horsens straffede store forsvarsfejl

”Gem et lille smil til det bli'r gråvejr”…

Den gamle Gustav Winkler-klassiker tonede ud over en kold og regnvåd PARKEN i minutterne op til aftenens pokalkamp mod AC Horsens som en reminder om, at det både går op og ned i fodbold – og når man tænker på den øjeblikkelige stilling i Superligaen samt de 6 dejlige point i Champions League-gruppespillet, så kunne man da godt mobilisere et enkelt lille smil, da der to timer senere blev fløjtet, og det stod 2-4 på lystavlen.

Men som Morten Nordstrand sagde efter kampen: ”Ja, det var dejligt at få comeback, men det er aldrig sjovt at tabe!”

Det var da heller ikke denne råkolde efterårsaften, hvor hjemmeholdet trods et hav af chancer og massivt boldovertag efter pausen ikke kunne holde scoringen nede i den anden ende, men måtte indkassere hele fire træffere – og det er et års tid siden, det sidst skete, og ja… det var i det forfærdelige 0-5-pokalnederlag i Haderslev! Ellers skal man godt nok mange år tilbage for at finde noget tilsvarende, men det er ikke lige en aften, hvor man har lyst til at dvæle ved flere af den type nederlag…

Ståle Solbakken havde ændret på alle pladser i forhold til Silkeborg-kampen i søndags, hvor kun Mathias Zanka var at genfinde og det på den noget uvante plads som højre back. Men det var langtfra noget dårligt hold, der stillede op, om end man godt kunne se, at det ikke var et sammenspillet og sammentømret hold. Alligevel var indsatsen i den første halve time ikke godkendt, for gæsterne – der også skal roses for gerne at ville frem på banen - fik lov at have bolden alt for meget på københavnernes banehalvdel, dog uden at hverken de eller løverne kom frem til noget særligt.

Men bedst som man glædede sig over, at den silende regn endelig stilnede af, tog Horsens teten, da de alt for let fik lov at kombinere sig gennem feltet, så Thomas Kortegaard kunne spille Drachmann helt fri med en hælaflevering. Kim Christensen reddede godt i første omgang, men Kortegaard opfangede returbolden og sparkede den i kassen fra spids vinkel. Kort efter var de ved at øge til 2-0 efter et nyt hurtigt kombinationsspil i feltet, men i stedet slog hjemmeholdet kontra og bragte balance i regnskabet med en meget flot helflugter af Thomas Kristensen efter et godt indlæg fra Grønkjær.

Desværre måtte Hjalte Nørregaard kort efter humpe ud med en skade i den ene læg, og i stedet kom Claudemir ind, og Grønkjær overtog anførerbindet. Kampen var nu igen helt lige og åben, men tre minutter før pausen bragte gæsterne sig igen foran efter en noget kontroversiel scoring.

Et Kortegaard-frispark fra Horsens’ højre side blev snittet videre inde foran mål af Jimmy Mayasi, og ved fjerneste stolpe ragede Morten Rasmussen bolden det sidste stykke over stregen, men han så unægtelig ud til at være klart offside, da Mayasi headede bolden videre. FCK’erne protesterede da også heftigt, men forgæves, og dermed kunne Horsens gå til pausen med en overraskende føring.

Efter pausen havde hjemmeholdet medbragt helt andre boller på den berømte suppe, og allerede i de første 5-10 minutter var der optræk til ganske gode muligheder, men helt skarpe var afslutningerne endnu ikke. Man kom dog nærmere og nærmere, og efter et lille kvarter var Grønkjær ved at overrumple forsvaret med en afslutning bagover sit eget hoved, og på det efterfølgende hjørne brænde det også på, da Sölvi Ottesen fik headet mod mål, og Grønkjærs afslutning på returbolden blev blokeret.

Men, men, men… minuttet efter slog Horsens kontra, og Kortegaard kom fri i feltet efter en hurtig 1-2-kombination med Mayasi, og han blev hægtet af Zanka, der – selv om det ikke så spor forsætligt ud – måtte høre Kenn Hansen blæse for straffespark, som Niels Lodberg omsatte til en 3-1-føring.

Ståle satte herefter Nordstrand på banen i stedet for Delaney, mens Grønkjær rykkede ud på kanten, og dermed fik forrige sæsons topscorer omsider comeback efter den lange skadepause, der har holdt ham udenfor efter hjemkomsten fra Holland i sommer.

Peter Larsson forærede lidt efter Macena en kæmpechance for at øge til 1-4, og blev senere taget ud til fordel for Saban Özdogan, da Ståle gik over til at spille med kun 3 mand nede bagved i et forsøg på at indhente de gules føring. Og det så absolut heller ikke umuligt ud, og Saban var således tæt på at score lige efter han kom på banen, da han efter 1-2-spil med Zohore sendte bolden lige over mål. Zohore selv var også tæt på efter et fremragende rush op langs banen, hvor han for alvor viste hvor meget speed, der er i hans store krop, men desværre strøg hans afslutning centimeter forbi den fjerneste opstander.

Men det lille, men energiske hjemmepublikum var nu for alvor tændte og skreg forståeligt nok på straffe, da Lasse Kryger med 20 minutter igen helt klart havde hånd på bolden under et gigantisk pres i Horsens-feltet. Kenn Hansen affærdigede dog alle protester. Minuttet efter faldt reduceringen dog, da Claudemir headede et indlæg ned til Søren Frederiksen, hvis afslutning i første omgang blev flot snuppet af Søren Jochumsen, men Zanka var over returbolden og prikkede den over stregen. Og selv om man først troede, at keeperen ville få et frispark, så pegede Kenn Hansen mod midten, og så var kampen helt åben igen.

Resten af kampen formede sig som ét langt pres mod Horsens-målet, og 10 minutter før tid, måtte der en ny stor redning til fra Søren Jochumsen for at forhindre en Claudemir-flugter i at gå i nettet. 

Men den effektivitet, som hjemmeholdet manglede, den havde gæsterne… og otte minutter før tid afgjorde de kampen, da Saban mistede en bold på midten, og Macena straks blev spillet helt fri i dybden, og han levnede ikke Kim Christensen nogen chance, men sparkede den iskoldt ind til 4-2. 

Så var det godt, man havde gemt et lille smil, til det blev gråvejr…