Kampreferat: FCK vs. Søn
18/04 2012 22:00
Efter fem kampe som indskifter i Superligaen fik Mustafa Abdellaoue for første gang chancen for start, og den tillid kvitterede han for allerede efter 4 minutter, da han headede løverne foran mod SønderjyskE. Et Bolaños-hjørne fra venstre blev headet videre ind foran mål, hvor nordmanden fra nært hold kunne dirigere den det sidste stykke over stregen.
Allerede nogle minutter senere viste sønderjyderne dog, at de var kommet til PARKEN for at skabe et godt resultat inden returkampen om en uge, og Conor O’Brien sendte et hovedstød tæt forbi målet, som Kim Christensen i dag vogtede i stedet for Johan Wiland. I den anledning havde Dame N’Doye for første gang fornøjelsen af anførerbindet, og topscoreren testede sin gamle klubkammerat Nathan Coe efter 9 minutter, da han trak sig godt fri uden for feltet og fyrede af.
Nogle minutter senere måtte Ragnar Sigurdsson finde en lille nødbremse frem, da han havde mistet bolden til den pågående Quincy Antipas højt oppe på københavnernes banehalvdel. Efter 18 minutter blev CV tvunget til at foretage en tidlig udskiftning, da Thomas Kristensen måtte udgå efter at have mærket et lille riv i baglåret og blev erstattet af Christian Grindheim. På dette tidspunkt af kampen var sønderjyderne efterhånden kommet sig over chocket over den tidlige scoring, så det var en åben affære med afvekslende spil i begge ender af banen, men stadig uden at gæsterne for alvor kom havde været oppe og true Kim Christensen.
Det gjorde de dog bogstaveligt talt efter 21 minutter, hvor Kim Christensen uden problemer greb en høj og relativt ufarlig bold inde på stregen, men herefter blev knoklet ind i målet med bolden og det hele af den aggressive Hedinsson, der indkasserede kampens anden advarsel.??Det blev dog også signalet til, at SønderjyskE blev mere nærgående, og Antipas havde en udmærket mulighed, da han lidt efter trak ind fra venstre kanten og fyrede af, men den strøg forbi den fjerneste opstander.
I den anden ende fik Bolaños afsluttet et godt kontraløb med et venstrebens-hug, som Anders Østli dog rettede af, så den dykkede ned lige over Nathan Coes overligger. På det efterfølgende hjørne slog N’Doye hovedet i en luftduel og måtte ud og sunde sig lidt, inden han var klar igen. I den modsatte ende havde Kim Christensen ved en enkelt lejlighed lidt problemer med en høj bold, som han måtte bruge to forsøg til at få fat i, men til gengæld revancherede han sig lidt efter, da han fik en tilbagelægning af Pierre Bengtsson og tog et friskt træk forbi den fremstormende Lasse Vibe, inden han spillede bolden videre ud på banen.
Det sidste kvarter af halvlegen blev en noget blandet landhandel med for mange københavnske boldtab og upræcise afleveringer, hvilket gav gæsterne større spillerum end godt var, men de kom dog kun frem til en enkelt større chance, da Antipas efter 39 minutter trak sig fri i feltet, men sendte bolden tæt forbi den ene stolpe.
Efter pausen fik hjemmeholdet rettet bedre op på tingene og i det første kvarter fik man spillet sig frem til en del gode afslutninger, primært over højrekanten hvor Lars Jacobsen og Bolaños huserede, men også Pierre Bengtsson kom med frem i venstre side og fik sendt et optimistisk langskud lige over mål.
Man skulle et kvarter hen i halvlegen, før gæsterne viste tænder i den anden ende, men Hallgrimur Jonasson helkiksede midt for mål, da han fik chancen efter et hjørne fra Daniel Christensen. Det var dog løverne, der stod for de fleste chancer, og kort efter var det Diouf, der testede Coe med en inderside-afslutning fra kanten af feltet. Knap 20 minutter før tid fik N’Doye et stort tilbud, da Bengtsson hvislede et fint indlæg fra venstre ind foran mål, hvor senegaleseren kom op til bolden før sin oppasser Jonasson, men headede lige over mål.
På det tidspunkt havde Oviedo afløst Diouf på venstrekanten, og med et kvarter igen tvang han Coe til en god redning på et tørt, fladt hug. Spillet sprudlede stadig ikke, men løverne var dog i god kontrol med kampen og formåede at holde gæsterne fra store chancer, selv om de stadig havde bolden en del og ihærdigt forsøgte at fremtvinge udligningen. Henrik Hansen havde en god skudchance midt i feltet, men hans skud blokeret, og 8 minutter før tid forstod man godt, at den indskiftede Tommy Bechmann appellerede kraftigt for straffe, da han blev kantet af Claudemir i feltet, men Mads-Kristoffer Kristoffersens fløjte var tavs.
Meget mere blev det ikke til for sønderjyderne, som måtte se hjemmeholdet køre sejren hjem på rutinen og dermed skaffe sig et okay udgangspunkt før returkampen. Men der skal, med Lars Jacobsens ord, helt andre boller på suppen, hvis man skal klare skærene i Haderslev om en uge mod de formstærke sønderjyder, der alt i alt gjorde en rigtig god figur i aften, men manglede den sidste skarphed.