Kampreferat: FCK vs. AGF
04/12 2011 22:00
God københavnske indledning på kampen
I årets sidste Superliga-opgør skulle de danske mestre forsøge at få revanche for indsatsen i Ukraine i onsdags, og Roland Nilsson havde ændret på to af pladserne, idet Lars Jacobsen afløste Johnny Thomsen, og Thomas Delaney gik ind på den centrale midtbane i stedet for Grindheim. AGF havde Hjalte Nørregaard med for start, og FCK-legenden fik dermed sin første optræden i PARKEN, siden han forlod løverne i vinters.
Efter en rolig åbning på kampen fra begge hold, fik hjemmeholdet efterhånden godt greb om begivenhederne og viste stor spillelyst og fightervilje og pressede de forsigtige gæster godt over hele banen. Førstegangsafleveringerne flød godt, man flyttede sig godt fra hinanden, og hvis man mistede bolden, var man hurtige i tilbageløbet og fik generobret mange bolde. Og så kom der rigtig mange gode angreb over kanterne, hvor Lars Jacobsen og Bryan Oviedo var en kilde til evig i uro for den århusianske bagkæde. Netop Oviedo stod for københavnernes første afslutning, da han overlappede Diouf, fik bolden og testede Steffen Rasmussen med et overrumplende skud fra spids vinkel.
Først efter et kvarters tid så man noget til AGF oppe i den anden ende, da Søren Larsen skrabede en afslutning forbi den ene stolpe efter at have fået bolden af Søren Berg, men de var generelt sjældne gæster oppe i den ende af banen, og islændingene gjorde det bundsolidt i det københavnske midterforsvar.
Midt i halvlegen var marginalerne bestemt ikke med Claudemir, da han hamrede bolden på underkanten af overliggeren efter rigtig godt forarbejde af Oviedo – og på returbolden kastede N’Doye sig ud i en spektakulær flugter fra nært hold, men sparkede lige på keeperen, der fik afværget til hjørne.
Nogle minutter senere var der tilløb til en AGF-chance, da Casper Sloth spillede på tværs i feltet, men Wiland dykkede hurtigt ned og sikrede sig bolden for næsen af Søren Larsen. I den anden ende var Lars Jacobsen ligesom Oviedo også ved at overrumple Steffen Rasmussen med en hård afslutning i stedet for et indlæg, men igen fik AGF-anføreren afværget.
Men måske var det også en god ide at afslutte i stedet for at slå indlæg, for skal man pege på noget, der ikke fungerede specielt godt i FCK-offensiven, så var det netop indlæggene, der generelt manglede den nødvendige kvalitet mod det påpasselige AGF-forsvar. Men ellers stod den stadig på markant FCK-dominans, og først fire minutter før pausen kom gæsterne frem til en decideret chance – men så var den til gengæld også stor!
Wilands små mirakler
Søren Berg kom fri på baglinien og fandt Søren Larsen inde foran, men Wiland fik pareret hans hovedstød – dog ikke bedre end at det røg lige ud til Hjalte Nørregaard, der fra halvanden meters afstand fyrede af, men Wiland refleks-reddede formidabelt – for blot at se returbolden gå ud til Søren Berg, der hamrede løs fra spids vinkel, men lynhurtigt var svenskeren på benene og fik blokeret med en fodparade.
Kort efter måtte Wiland igen i aktion, da Håland kom højest på et AGF-hjørne og headede ned mod den ene stolpe, men igen var Wiland lynhurtigt nede og slå bolden væk på selve målstregen. Det er altså kvaliteter ud over et helt sædvanlige, når man kan stå dernede i korte ærmer og ikke foretage sig noget som helst i lange perioder, og stadig være klar til at levere små mirakler, når det gælder.
Efter denne korte, men hyperfarlige AGF-opblomstring skete der ikke mere i den generelt underholdende og velspillede 1. halvleg, og i pausen kunne man i øvrigt glæde sig over, at det var Slade og ikke Sweet, der gjaldede over højttalerne – dem, der var unge i 70’erne vil forstå, hvorfor det er vigtigt at notere!
2. halvleg blev en ensidig forestilling
Fra 2. halvlegs start tog hjemmeholdet igen solidt fat om kampen med højt pres på århusianerne, mange bolderobringer og aktive backs på kanterne, der flittigt stødte med frem. En misforståelse mellem Claudemir og Sigurdsson kunne dog have givet AGF en giftig kontramulighed, men heldigvis gled Casper Sloth efter han havde snuppet bolden.
Men selv om det lykkedes at holde gæsterne helt væk fra FCK-feltet, kneb det desværre også med at omsætte det solide spilovertag til afslutninger i den anden ende. Man skulle godt et kvarter hen efter pausen, før det trak op til noget, da et Bolaños-langskud blev rettet af, så Santin var meget tæt på at få en kæmpe skudchance midt i feltet, men Håland nåede lige at kaste sig og prikke bolden væk.
En snes minutter før tid blev N’Doye nedlagt af Martin Jørgensen 6-7 meter uden for feltet, men ligesom da han fik en frisparks-mulighed i 1. halvleg, sendte han dødbolden langt over AGF-målet. Roland foretog en dobbeltudskiftning og sendte Nordstrand og Vingaard på banen i stedet for Santin og Diouf, og kort efter var Nord lige var at profitere af en sjælden skovtur i feltet fra Steffen Rasmussen, men keeperen slap med skrækken, da bolden sprang fra 9’eren og løb ud over baglinien.
Mens de fremmødte FCK-fans tappert forsøgte at heppe deres helte frem til sejr, fortsatte kampbilledet minut for minut med løverne på bolden stort set hele tiden mod et AGF-hold, der ikke satte mange ben forkert i defensiven, men som havde uhyggeligt svært ved at skabe noget som helst i det fremadrettede spil.
AGF holdt stand
Med godt et kvarter igen fik Claudemir en udmærket skudchance efter hjørne, men sendte bolden i sidenettet, og siden skulle man frem til det 85. minut, før der var optræk til scoring, da N’Doye for en gangs skyld slap fri af sin oppasser, men Steffen Rasmussen fik dygtigt handskerne på bolden, så den strøg lige over mål.
Tre minutter før tid var det lige før, gæsterne så sit snit til at stjæle alle 3 point, da Søren Berg snød Oviedo og fandt Søren Larsen ved forreste stolpe, men godt presset af Sölvi, afsluttede han et stykke forbi mål. Det havde heller ikke været til at bære, og det var set med københavnske briller slemt nok, at de fik det ene point med hjem igen. Omvendt må man gribe i egen barm og erkende, at mestrene ikke selv skabte chancer nok i forhold til det solide spilovertag, og man skal ikke glemme, at århusianerne også var tæt på et par gange.
Alt i alt er det dog et godkendt københavnske Superliga-efterår, og man overvinter nu med fire points forspring til konkurrenterne, inden man den 4. marts tager hul på forårssæsonen med en udekamp i Aalborg – hvis vejrguderne ellers er med på den plan!
I årets sidste Superliga-opgør skulle de danske mestre forsøge at få revanche for indsatsen i Ukraine i onsdags, og Roland Nilsson havde ændret på to af pladserne, idet Lars Jacobsen afløste Johnny Thomsen, og Thomas Delaney gik ind på den centrale midtbane i stedet for Grindheim. AGF havde Hjalte Nørregaard med for start, og FCK-legenden fik dermed sin første optræden i PARKEN, siden han forlod løverne i vinters.
Efter en rolig åbning på kampen fra begge hold, fik hjemmeholdet efterhånden godt greb om begivenhederne og viste stor spillelyst og fightervilje og pressede de forsigtige gæster godt over hele banen. Førstegangsafleveringerne flød godt, man flyttede sig godt fra hinanden, og hvis man mistede bolden, var man hurtige i tilbageløbet og fik generobret mange bolde. Og så kom der rigtig mange gode angreb over kanterne, hvor Lars Jacobsen og Bryan Oviedo var en kilde til evig i uro for den århusianske bagkæde. Netop Oviedo stod for københavnernes første afslutning, da han overlappede Diouf, fik bolden og testede Steffen Rasmussen med et overrumplende skud fra spids vinkel.
Først efter et kvarters tid så man noget til AGF oppe i den anden ende, da Søren Larsen skrabede en afslutning forbi den ene stolpe efter at have fået bolden af Søren Berg, men de var generelt sjældne gæster oppe i den ende af banen, og islændingene gjorde det bundsolidt i det københavnske midterforsvar.
Midt i halvlegen var marginalerne bestemt ikke med Claudemir, da han hamrede bolden på underkanten af overliggeren efter rigtig godt forarbejde af Oviedo – og på returbolden kastede N’Doye sig ud i en spektakulær flugter fra nært hold, men sparkede lige på keeperen, der fik afværget til hjørne.
Nogle minutter senere var der tilløb til en AGF-chance, da Casper Sloth spillede på tværs i feltet, men Wiland dykkede hurtigt ned og sikrede sig bolden for næsen af Søren Larsen. I den anden ende var Lars Jacobsen ligesom Oviedo også ved at overrumple Steffen Rasmussen med en hård afslutning i stedet for et indlæg, men igen fik AGF-anføreren afværget.
Men måske var det også en god ide at afslutte i stedet for at slå indlæg, for skal man pege på noget, der ikke fungerede specielt godt i FCK-offensiven, så var det netop indlæggene, der generelt manglede den nødvendige kvalitet mod det påpasselige AGF-forsvar. Men ellers stod den stadig på markant FCK-dominans, og først fire minutter før pausen kom gæsterne frem til en decideret chance – men så var den til gengæld også stor!
Wilands små mirakler
Søren Berg kom fri på baglinien og fandt Søren Larsen inde foran, men Wiland fik pareret hans hovedstød – dog ikke bedre end at det røg lige ud til Hjalte Nørregaard, der fra halvanden meters afstand fyrede af, men Wiland refleks-reddede formidabelt – for blot at se returbolden gå ud til Søren Berg, der hamrede løs fra spids vinkel, men lynhurtigt var svenskeren på benene og fik blokeret med en fodparade.
Kort efter måtte Wiland igen i aktion, da Håland kom højest på et AGF-hjørne og headede ned mod den ene stolpe, men igen var Wiland lynhurtigt nede og slå bolden væk på selve målstregen. Det er altså kvaliteter ud over et helt sædvanlige, når man kan stå dernede i korte ærmer og ikke foretage sig noget som helst i lange perioder, og stadig være klar til at levere små mirakler, når det gælder.
Efter denne korte, men hyperfarlige AGF-opblomstring skete der ikke mere i den generelt underholdende og velspillede 1. halvleg, og i pausen kunne man i øvrigt glæde sig over, at det var Slade og ikke Sweet, der gjaldede over højttalerne – dem, der var unge i 70’erne vil forstå, hvorfor det er vigtigt at notere!
2. halvleg blev en ensidig forestilling
Fra 2. halvlegs start tog hjemmeholdet igen solidt fat om kampen med højt pres på århusianerne, mange bolderobringer og aktive backs på kanterne, der flittigt stødte med frem. En misforståelse mellem Claudemir og Sigurdsson kunne dog have givet AGF en giftig kontramulighed, men heldigvis gled Casper Sloth efter han havde snuppet bolden.
Men selv om det lykkedes at holde gæsterne helt væk fra FCK-feltet, kneb det desværre også med at omsætte det solide spilovertag til afslutninger i den anden ende. Man skulle godt et kvarter hen efter pausen, før det trak op til noget, da et Bolaños-langskud blev rettet af, så Santin var meget tæt på at få en kæmpe skudchance midt i feltet, men Håland nåede lige at kaste sig og prikke bolden væk.
En snes minutter før tid blev N’Doye nedlagt af Martin Jørgensen 6-7 meter uden for feltet, men ligesom da han fik en frisparks-mulighed i 1. halvleg, sendte han dødbolden langt over AGF-målet. Roland foretog en dobbeltudskiftning og sendte Nordstrand og Vingaard på banen i stedet for Santin og Diouf, og kort efter var Nord lige var at profitere af en sjælden skovtur i feltet fra Steffen Rasmussen, men keeperen slap med skrækken, da bolden sprang fra 9’eren og løb ud over baglinien.
Mens de fremmødte FCK-fans tappert forsøgte at heppe deres helte frem til sejr, fortsatte kampbilledet minut for minut med løverne på bolden stort set hele tiden mod et AGF-hold, der ikke satte mange ben forkert i defensiven, men som havde uhyggeligt svært ved at skabe noget som helst i det fremadrettede spil.
AGF holdt stand
Med godt et kvarter igen fik Claudemir en udmærket skudchance efter hjørne, men sendte bolden i sidenettet, og siden skulle man frem til det 85. minut, før der var optræk til scoring, da N’Doye for en gangs skyld slap fri af sin oppasser, men Steffen Rasmussen fik dygtigt handskerne på bolden, så den strøg lige over mål.
Tre minutter før tid var det lige før, gæsterne så sit snit til at stjæle alle 3 point, da Søren Berg snød Oviedo og fandt Søren Larsen ved forreste stolpe, men godt presset af Sölvi, afsluttede han et stykke forbi mål. Det havde heller ikke været til at bære, og det var set med københavnske briller slemt nok, at de fik det ene point med hjem igen. Omvendt må man gribe i egen barm og erkende, at mestrene ikke selv skabte chancer nok i forhold til det solide spilovertag, og man skal ikke glemme, at århusianerne også var tæt på et par gange.
Alt i alt er det dog et godkendt københavnske Superliga-efterår, og man overvinter nu med fire points forspring til konkurrenterne, inden man den 4. marts tager hul på forårssæsonen med en udekamp i Aalborg – hvis vejrguderne ellers er med på den plan!
