Kampreferat: AGF vs. FCK
09/04 2012 22:00
Pointdeling for tredje gang i sæsonen
To gange tidligere i sæsonen har AGF ”stjålet” et point i PARKEN mod de regerende mestre, og de gentog kunststykket i dag efter en kamp, som gæsterne ellers dominerede med mest boldbesiddelse, flest afslutninger og også de største chancer. Dem var der ganske vist ikke mange af, men især Bolanos’ giftige venstrehug vil blive husket – også for den flotte redning af Steffen Rasmussen, der ved flere lejligheder agerede redningsmand for hjemmeholdet.
Ligesom sidst Dame N’Doye var i karantæne (mod HB Køge i november) var det Morten Nordstrand, der fik fornøjelsen af at afløse ham, men ellers havde CV givet genvalg til de øvrige ti spillere, der Skærtorsdag besejrede Brøndby overbevisende med 3-1 i PARKEN. På bænken kunne man glæde sig over, at der i dag var comeback til Zanka, der ikke har spillet en kamp siden den knæskade, han pådrog sig for 7 måneder siden i Lyngby den 10. august. Dermed er skadelisten en mand kortere, men dog stadig lang nok til, at der denne gang var blevet plads til både Christoffer Remmer og Andreas Cornelius på bænken. Sidstnævnte fik endda sin officielle debut i dag, men mere herom senere.
Gæsterne lagde bedst ud og fik relativt hurtigt sat sig på kampen mod et hjemmehold, der efter to nederlag i påsken koncentrerede sig mest om få styr på deres defensive organisation. Allerede efter 12 minutter måtte Steffen Rasmussen i aktion for første gang, da Nordstrand fik afsluttet på en tilfældig nedfaldsbold i feltet, men AGF-keeperen nåede godt ud og blokere til hjørne. På dét var han imidlertid prisgivet, da Sölvi Ottesen kom højest i duellen med Anders Kure og headede bolden mod mål helt ude ved den ene stolpe, men der havde Adam Eckersley været forudseende nok til at placere sig, så han kunne redde på målstregen.
Efter små 20 minutter kombinerede Santin og Nordstrand godt uden for feltet, og brasilianeren slap fri til skud i udkanten af feltet, men ramte desværre bolden skævt, da han afsluttede. Midt i halvlegen fik AGF kørt en kontra næsten helt op omkring FCK-feltet, men københavnerne var hurtigt tilbage og rydde op og symptomatisk for denne periode i kampen tvang man hjemmeholdet til at spille bagud, så kontraen endte med at bolden blev spillet helt tilbage til Steffen Rasmussen…
Lidt efter var Santin uheldig med ikke at nå frem til et blandt mange gode Oviedo-indlæg fra venstre side, men han kastede sig frem en brøkdel af et sekund for sent, og i stedet kunne Steffen Rasmussen bokse bolden væk.
Hen mod den halve time kom hjemmeholdet bedre med i kampen, og både Martin Jørgensen og Adam Eckersley forsøgte sig med langskud, der dog gik langt over Johan Wilands mål. Boldbesiddelsen var dog stadig ca. 55-45 i københavnsk favør, ikke mindst fordi man var effektive til at tilbageerobre bolden, når man mistede oppe på AGF’s halvdel, hvor forsvaret og midtbanen stod meget tæt og dannede to hvide bolværk mod mestrenes offensive ambitioner.
Ti minutter før pausen fik Nordstrand en udmærket skudchance, da Pape Pate Diouf kom til baglinien og lagde bolden tilbage til ham, men han ramte den for dybt, og den gik over mål. Senegaleseren stod selv for en glimrende afslutning kort før pausen, da han sendte et lumsk langskud af sted fra 25-30 meter, som Steffen Rasmussen dog fik viftet til hjørne helt oppe under overliggeren. Også Oviedo nåede at få en god skudchance inden pausefløjtet, men fra hjørnet af feltet sendte han sit hårde, flade hug tæt forbi mål.
Efter pausen vovede hjemmeholdet sig lidt mere frem og begyndte også at presse og tackle lidt højere på banen. Det resulterede i et par halve chancer, hvor først Casper Sloth slap fri til skud i højre side af feltet, men godt presset af Sölvi sparkede han bolden i sidenettet. Martin Jørgensen var også ved at finde den fremstormende Stephen Petersen med et langt, flot skift, men han nåede ikke frem til bolden – og i stedet fik de hvi’e sved på panden i den modsatte ende!
Bolaños tættest på scoring med drømmehug
Bolaños fik bolden lidt uden for hjørnet af feltet, trak til venstre og helt uden tilløb fyrede han et kanonhug af med venstre, som Steffen Rasmussen lige akkurat nåede at snitte med det yderste af den eneste handske, så kuglen hamrede mod overliggeren, så det kunne høres ud over hele Marselis-skoven. Returbolden endte for fødderne af Diouf, der noget uforståeligt blev vinket offside, men hans afslutning endte under alle omstændigheder også i benene på Steffen Rasmussen.
Efter en lille times tid sendte AGF Peter Graulund på banen i stedet for Casper Sloth, og den sultne veteran pustede nyt liv i AGF-mandskabet, der efter den udmærkede indledning på halvlegen stadig måtte konstatere, at bolden var mest på københavnske fødder. Kampen udviklede sig dog til en lidt mere rodet affære, hvor mestrene ikke helt kunne fastholde det gode flow og pres, som man lagde for dagen i de første 45 minutter. Der blev også længere mellem chancerne, selv om først Mustafa Abdellaoue og siden Andreas Cornelius kom på banen i stedet for Nordstrand og Santin. Sidstnævnte fik dermed sin debut for løverne i en alder af 19 år, og han gjorde et fint indtryk i den tid, han nåede at være med.
Det var dog Grindheim, der stod for den farligste afslutning fra gæsternes side, da han kort før tid fik trykket af i to omgange, men bolden sad lige i handskerne på Steffen Rasmussen, der ikke overraskende blev kåret til sit holds bedste. I den anden ende havde Graulund, kort forinden været tæt på med et optimistisk langskud fra midten af FCK’s banehalvdel, men Wiland fulgte den godt til dørs, da den strøg tæt forbi den ene opstander.
Dermed blev det ved de 0-0, og for tredje gang i denne sæson delte de to mandskaber således pointene.