Kampreferat: FCV vs. FCK
01/12 2011 01:05
Der var mørkt, frostkoldt og temmelig tomt på Poltava Stadion, da spillerne gik på banen til en kamp, der groft sagt var vind eller forsvind for de danske mestre i forhold til målet om at kvalificere sig til 1/16-finalerne. Det blev desværre ”forsvind”, for et tamt og uinspireret FCK-hold spillede kun 1-1, mens Standard Liege besejrede Hannover 96 2-0.
Roland Nilsson havde ellers valgt en offensiv startformation, og man satte sig også hurtigt på kampen og dominerede klart de første 15-20 minutter. Det kastede et par hjørnespark af sig i de første minutter, men ellers kom man ikke frem til egentlige afslutninger mod den kompakte Vorskla-defensiv, men det så fornuftigt ud.
Hjemmeholdet gjorde ikke meget væsen sig i det offensive spil, og var i indledningen kun fremme en enkelt gang og udfordre lidt, men Wiland var på tæerne og fik slået bolden væk. Midt i halvlegen var ukrainerne begyndt at komme mere med i kampen, og Rebenok fik sendt en giftig afslutning af sted, der via Grindheims fod tog overkanten af overliggeren, men ellers blev Wiland ikke sat på de store prøver.
Det blev Velychko heller ikke i den anden ende, og langsomt var det som om initiativet sivede ud af hænderne på københavnerne, selv om man sad med en fornemmelse af, at man bare ikke skulle stramme grebet ret meget for at få bugt med Poltavas svage organisation. Men der manglede præcision i pasningsspillet og i de afgørende afleveringer, og dermed mistede løverne alt for mange bolde, også når der med jævne mellemrum var god plads i Poltava-bagkæden – især i deres venstre side, men Bolaños og Thomsen fik ikke straffet dem.
Lidt efter den halve time kom hjemmeholdet foran og ganske symptomatisk for aftenen var det på et selvmål af N'Doye, der tæt under mål ramte et Poltava-hjørne fra Kurilov så uheldigt, at han med låret styrede den ind bag en chanceløs Johan Wiland.
Det bekom absolut ikke den ambitiøse senegaleser vel, og humøret blev ikke bedre af, at Standard Liege var kommet foran mod Hannover 96 i den anden gruppekamp, der gerne skulle ende med tysk sejr...
Bare få minutter efter selvmålet fik den revanchesultne N’Doye en god mulighed, da han blev nedlagt 6-7 meter uden for Poltava-feltet. Han tog selv frisparket og sendte det godt forbi den sløsede muropdækning, men ikke yderligt nok til at overliste Velychko. Men bare få minutter efter fik han chancen igen, da Santin - omgivet af tre modstandere - spillede ham helt fri lige uden for feltet, og denne gang udplacerede han iskoldt Poltava-keeperen og bragte balance i regnskabet.
Det fik dog ikke rytmen tilbage i gæsternes mere og mere usammenhængende spil, og mod slutningen af halvlegen var ukrainerne tæt på at komme til endnu en nem scoring, da Oviedo blev snydt af en hoppende bold i eget felt. Wiland gik dog stærkt ud i den helt fri Kryvisheienko og parerede hans afslutning, så det stadig stod 1-1, da de to hold gik til pause. En pause, som Roland benyttede til at skifte ud i venstre side, hvor Oviedo og Diouf blev erstattet af Bengtsson og Vingaard.
I begyndelsen lignede 2. halvleg meget de første 45 minutter med meget københavnsk boldbesiddelse, men stadig med for mange pasningsfejl i opspillet og uden flow og rytme i spillet – og uden at man overhovedet formåede at komme til afslutninger.
Poltava, der heller ikke var specielt godt kørende, var til gengæld tæt på at bringe sig foran efter en halv snes minutter, hvor Dallku hamrede løs fra kanten af feltet, men Wiland var på plads med en stærk parade, og Sölvi Ottesen fik ekspederet returbolden væk, inden ukrainerne kunne følge op på den.
Efter en times tid kom Standard Liege foran 2-0 mod Hannover, og så begyndte det for alvor at se sort ud med de danske muligheder for avancement. En sejr over Poltava var nu helt afgørende for, at der stadig skulle være noget at spille om den 15. december - men den kom ikke, og man må desværre indrømme, at det heller ikke var tæt på.
Det var ganske enkelt en indsats langt under niveau, som er bedst tjent med hurtigt at gå i glemmebogen. Havde det ikke været for en række gode indgreb af Wiland - der som den eneste kunne være sin indsats bekendt i aften - og en redning af Pierre Bengtsson på stregen, så var ukrainerne såmænd også løbet med alle 3 point.
Nu blev det ved 1-1, og man må bare konstatere, at det ikke var godt nok – hverken resultatmæssigt eller spillemæssigt!
Hvis du har gemt et lille smil, det bli’r gråvejr – så er det nu, du skal finde det frem. Der venter en vigtig Superliga-kamp i PARKEN på søndag, når AGF kommer på besøg, og det er en kærkommen anledning til at møde op og støtte løverne, når de skal revanchere aftenens blege indsats!
Roland Nilsson havde ellers valgt en offensiv startformation, og man satte sig også hurtigt på kampen og dominerede klart de første 15-20 minutter. Det kastede et par hjørnespark af sig i de første minutter, men ellers kom man ikke frem til egentlige afslutninger mod den kompakte Vorskla-defensiv, men det så fornuftigt ud.
Hjemmeholdet gjorde ikke meget væsen sig i det offensive spil, og var i indledningen kun fremme en enkelt gang og udfordre lidt, men Wiland var på tæerne og fik slået bolden væk. Midt i halvlegen var ukrainerne begyndt at komme mere med i kampen, og Rebenok fik sendt en giftig afslutning af sted, der via Grindheims fod tog overkanten af overliggeren, men ellers blev Wiland ikke sat på de store prøver.
Det blev Velychko heller ikke i den anden ende, og langsomt var det som om initiativet sivede ud af hænderne på københavnerne, selv om man sad med en fornemmelse af, at man bare ikke skulle stramme grebet ret meget for at få bugt med Poltavas svage organisation. Men der manglede præcision i pasningsspillet og i de afgørende afleveringer, og dermed mistede løverne alt for mange bolde, også når der med jævne mellemrum var god plads i Poltava-bagkæden – især i deres venstre side, men Bolaños og Thomsen fik ikke straffet dem.
Lidt efter den halve time kom hjemmeholdet foran og ganske symptomatisk for aftenen var det på et selvmål af N'Doye, der tæt under mål ramte et Poltava-hjørne fra Kurilov så uheldigt, at han med låret styrede den ind bag en chanceløs Johan Wiland.
Det bekom absolut ikke den ambitiøse senegaleser vel, og humøret blev ikke bedre af, at Standard Liege var kommet foran mod Hannover 96 i den anden gruppekamp, der gerne skulle ende med tysk sejr...
Bare få minutter efter selvmålet fik den revanchesultne N’Doye en god mulighed, da han blev nedlagt 6-7 meter uden for Poltava-feltet. Han tog selv frisparket og sendte det godt forbi den sløsede muropdækning, men ikke yderligt nok til at overliste Velychko. Men bare få minutter efter fik han chancen igen, da Santin - omgivet af tre modstandere - spillede ham helt fri lige uden for feltet, og denne gang udplacerede han iskoldt Poltava-keeperen og bragte balance i regnskabet.
Det fik dog ikke rytmen tilbage i gæsternes mere og mere usammenhængende spil, og mod slutningen af halvlegen var ukrainerne tæt på at komme til endnu en nem scoring, da Oviedo blev snydt af en hoppende bold i eget felt. Wiland gik dog stærkt ud i den helt fri Kryvisheienko og parerede hans afslutning, så det stadig stod 1-1, da de to hold gik til pause. En pause, som Roland benyttede til at skifte ud i venstre side, hvor Oviedo og Diouf blev erstattet af Bengtsson og Vingaard.
I begyndelsen lignede 2. halvleg meget de første 45 minutter med meget københavnsk boldbesiddelse, men stadig med for mange pasningsfejl i opspillet og uden flow og rytme i spillet – og uden at man overhovedet formåede at komme til afslutninger.
Poltava, der heller ikke var specielt godt kørende, var til gengæld tæt på at bringe sig foran efter en halv snes minutter, hvor Dallku hamrede løs fra kanten af feltet, men Wiland var på plads med en stærk parade, og Sölvi Ottesen fik ekspederet returbolden væk, inden ukrainerne kunne følge op på den.
Efter en times tid kom Standard Liege foran 2-0 mod Hannover, og så begyndte det for alvor at se sort ud med de danske muligheder for avancement. En sejr over Poltava var nu helt afgørende for, at der stadig skulle være noget at spille om den 15. december - men den kom ikke, og man må desværre indrømme, at det heller ikke var tæt på.
Det var ganske enkelt en indsats langt under niveau, som er bedst tjent med hurtigt at gå i glemmebogen. Havde det ikke været for en række gode indgreb af Wiland - der som den eneste kunne være sin indsats bekendt i aften - og en redning af Pierre Bengtsson på stregen, så var ukrainerne såmænd også løbet med alle 3 point.
Nu blev det ved 1-1, og man må bare konstatere, at det ikke var godt nok – hverken resultatmæssigt eller spillemæssigt!
Hvis du har gemt et lille smil, det bli’r gråvejr – så er det nu, du skal finde det frem. Der venter en vigtig Superliga-kamp i PARKEN på søndag, når AGF kommer på besøg, og det er en kærkommen anledning til at møde op og støtte løverne, når de skal revanchere aftenens blege indsats!