Kampreferat: FCK vs. FCM
18/11 2012 23:00
Tre jubilarer hyldet inden kick off
Ariél Jacobs og trænerteamet havde lavet tre ændringer siden AaB-kampen for en uge siden. Ragnar Sigurdsson og TK var tilbage efter henholdsvis sygdom og en småskade. Til gengæld stod Bolaños over med en mindre skade, og i stedet indledte Rúrik Gíslason. Bola kom dog i ”aktion” før kickoff, da han sammen med Claudemir fik blomster af CV for at have rundet FCK-kamp nr. 100, mens Lars Jacobsen blev hædret for det dobbelte antal kampe.
Netop Sigurdsson kom til at spille en ”hovedrolle”, da han efter mindre end fire minutter bragte løverne i front præcis 14 måneder efter hans første scoring i FCK-trøjen. På et Pierre Bengtsson-frispark fra højre side timede islændingen sit indløb i feltet perfekt, og da FCM-opdækningen samtidig svigtede fatalt, kunne han temmelig uhindret pande bolden i mål tæt under mål.
Sidste søndag gik der syv minutter, før københavnerne kom foran, og også denne gang gav den tidlige scoring et solidt rygstød, og man dominerede kampen eftertrykkeligt uden dog at spille sig frem til de helt åbne muligheder. Gæsterne havde ikke meget offensivt at byde på, men efter en lille snes minutter slap Marco Larsen dog frem til et hovedstød i feltet, men sendte bolden lige i favnen på Kim Christensen, der ellers ikke havde meget at lave.
Så havde Jakob Haugaard trods alt mere at se til i den anden ende, og netop som uret havde rundet de 20 minutter, var det meget tæt på at den energiske og pågående Rúrik Gíslason fik fordoblet føringen. Han fik en god bold af Santin midt på FCM’s halvdel og spurtede fra både Juelsgaard og Sviatchenko og kom på skudhold i højre side af feltet, men sendte sin flade afslutning forbi den fjerneste opstander.
Bare tre minutter senere var islændingen endnu tættere på! Andreas Cornelius arbejdede godt nede i venstre hjørne og opsnappede bolden fra Kristian Ipsa, trak på tværs i feltet og lagde den perfekt til rette for Gíslason, der resolut trykkede af fra 16 meters afstand og tvang Haugaard til en klasseredning.
Nyt drømmemål af "Nico" - der siden måtte udgå med en skade
Men minuttet efter måtte Haugaard & co. kapitulere for et formidabelt drømmemål af Nicolai Jørgensen! Cornelius driblede lidt på kanten af feltet i venstre side, gav den videre til en hårdt presset Santin, der fik lagt den tilbage til Nicolai, og 4-5 meter uden for feltet sparkede han – uden tilløb – knaldhårdt med indersiden og hamrede kuglen i kassen via underkanten af overliggeren tæt på det ene målhjørne.
Gæsterne var dog ikke mere rystede, end at de minuttet efter skabte deres største tilbud i første halvleg, om end ved lidt af en tilfældighed. Anfører Kristian Bak – der i dagens anledning vikarierede som højre back – var med fremme i feltet og helkiksede et skud, så det røg på tværs af feltet til den helt fri Petter Andersson, der tog et træk og fyrede af, men med en super-refleksredning fik Kim Christensen pareret til hjørne.
?Der var dog klart mest tryk på i den anden ende, og præcis efter en halv time var det Cornelius’ tur til at teste Haugaard med et kanonskud fra distancen, men keeperen tog igen godt for sig og fik reddet til hjørne.
Desværre måtte Nicolai Jørgensen knap 10 minutter før pausen udgå med en forstrækning i det højre baglår. Forhåbentlig er det ikke lige så slemt som den skade, der tidligere på efteråret tvang ham uden for i en hel måned, men det må de kommende dage vise. Han blev afløst af Thomas Delaney, der var tæt på at score i sin første boldberøring, da han headede et islason-indlæg tæt forbi mål.
Også Morten Duncan Rasmussen måtte forlade banen i utide efter problemer med højre baglår, og han blev fem minutter før pausen erstattet af Tim Janssen. Det blev ved 2-0 i en underholdende og velspillet 1. halvleg, der lovede godt for de sidste 45 minutter.
Ændret kampbillede efter pausen
Men… det gik ikke helt som hjemmeholdet kunne ønske sig. Midtjyderne kom godt ud efter pausen og begyndte pludselig at få lagt tryk på københavnerne, som i stedet måtte løbe og jage bolden mere end man havde været vant til. Forsvaret stod dog solidt og upåklageligt, og 10 minutter efter pausen var det i stedet meget tæt på de 3-0, der nok havde lukket kampen definitivt. Et langt Claudemir-indkast fra højre blev forlænget i feltet af Delaney, og tæt under mål fik Santin headet, men lige forbi mål.
I stedet kunne FCM fortsætte bestræbelserne på at vende 0-2, hvilket de jo tidligere på sæsonen har set opskriften på netop i PARKEN – om end med modsat fortegn… Efter 62 minutter fik håbet dog næring, da deres bedste mand i dag, Petter Andersson, drev bolden frem på midten af løvernes halvdel, snød 2-3 mand og lagde den videre til Mads Albæk, der fik plads uden for feltet til at sende en flad afslutning af sted, der sad så yderligt, at den strejfede den ene stolpe på vej ind.
Den reducering satte naturligvis sit præg på kampen, for i stedet for at køre kampen sikkert hjem, måtte løverne nu virkelig arbejde for sagen. Den midtjyske boldbesiddelse nærmede sig 57-43, men stadig lykkedes det at holde dem fra deciderede chancer, så det var ikke fordi det ligefrem brændte på nede foran Kim Christensen. Men man ved aldrig med en spinkel ét-måls-føring…
Knap 20 minutter før tid kom Danny Amankwaa ind i stedet for César Santin, så Superligaens tophold nu havde de to unge angrebstalenter oppe foran, der så sent som i foråret blev U19-mestre ved netop at besejre FC Midtjylland i den afgørende kamp. Lidt efter satsede Glen Ridderholm offensivt ved at sætte Kristian Bak op i angrebet, men det var hjemmeholdet der var tættest på scoring.
Mange chancer til 3-1
Gíslason fik en bold af Amankwaa og spillede Lars Jacobsen helt fri i højre side af feltet med en fornem stikning, men anførerens afslutning hamrede mod indersiden af den fjerneste stolpe og sprang i spil igen i stedet for at gå i netmaskerne.??Den midtjyske satsning resulterede dog også i et vist pres på FCK-målet og en hel del hjørnespark, men stadig udeblev de store chancer. Det gjorde de til gengæld ikke i den anden ende!
Seks minutter før tid smuttede Danny Amankwaa fra Sviatchenko og strøg ind i feltet, men Jakob Haugaard reddede fornemt med en fodparade, da 3-1-målet hang i den kølige aftenluft. Det var heller ikke langt fra i næstsidste minut, da Cornelius fandt Delaney i venstre side, men Amankwaa nåede ikke frem til hans tværbold tæt foran mål.
Et minut inde i Michael Tykgaards tillægstid lignede det også et kæmpe straffe til Delaney, da Petter Andersson løb ham ned bagfra da han var på vej ind i feltet med frit udsyn til målet, men fløjten forblev til tavs til de 12.016 tilskueres store fortrydelse – i hvert fald de knap 12.000 af dem, der holdt med løverne.
Alt i alt en kamp, som hjemmeholdet burde have afgjort for længst og vundet med større cifre end 2-1, men heldigvis giver den 3 point ligesom de andre 10 sejre her i efteråret, der betyder at man stadig topper tabellen med 6 point ned til Nordsjælland på 2. pladsen.