Ariël: - Vi viser den rigtige mentalitet
- Det her var ikke den kvalitetsmæssigt bedste kamp – og det
gælder for begge hold – men det var måske hvad man kunne forvente, men tanke på
hvad der var på spil. De skulle vinde, og vi ville vinde, og det gav en noget
nervøs 1. halvleg. Vi fik ellers en god start, men så fik de udlignet, vi fik
Wiland skadet, og det gav en vis ubalance på holdet – som FC
Nordsjælland udnyttede til at komme foran 2-1. Men noget af det var vores egen skyld, for
vi spillede ikke vores normale spil, vi slog for mange lange bolde.
- I 2. halvleg går vi tilbage til normalen, og så lykkedes
det os ved fight at levere endnu et comeback – men vi ved jo, at vi kan komme tilbage, det så vi i det første opgør mod FC Nordsjælland i
PARKEN, og vi har jo også præsteret gode comebacks mod både Randers FC og FC
Midtjylland.
Ifølge Ariël Jacobs så har dette hold den helt rigtige
mentalitet:
- Specielt i de sidste 45 minutter løber vi mere end dem, vi
har en rigtig god bold-cirkulation og det gør dem trætte, og den indsats bliver
vi belønnet for til sidst. Jeg synes vi viser den rigtige mentalitet, og det
er hvad der gør forskellen!
- Jeg er selvfølgelig glad for dagens præstation. Den kom
efter tre kampe, hvor nogle – ikke os – var begyndt at tvivle på F.C. København.
Men selv om vi vandt, så var det kun tre point, og for os gælder det nu om, at
vi i næste kamp skal ud og sørge for, at dagens sejr ikke var spildt.
Næste kamp er på søndag klokken 19:00, hvor F.C. København
på udebane møder AaB.