Det sagde spillerne

Det sagde spillerne

Johan Wiland:
- Skønt med et clean sheet, og det var ved at være lang tid siden. Men som vi siger i Sverige, så er et nul altid et nul. Nu håber jeg bare vi snupper fire clean sheets mere i de sidste fire kampe. Men en defensiv præstation som i dag, det giver hele holdet selvtillid.

Andreas Cornelius:
- Nok ikke vores bedste kamp, men jeg synes det var svært derude i dag. Men vi skabte trods alt de chancer der skulle til for at vinde kampen. Skulle der have været en vinder, så skulle det klart have været os.

TK:
- Vi holdt nullet – og gav meget få chancer væk. Det var jo ikke fordi vi vadede i chancer, men vi skulle have scoret på de chancer vi havde. Men vi havde chancerne, og specielt Corner, Santin og Bola havde gode muligheder.

Daniel Jensen:
- Ærgerligt vi ikke vinder, for vi havde jo de muligheder der kunne have afgjort kampen til vores fordel. AGF var utroligt defensivt orienteret, men nu er det jo engang sådan, at scorer man ikke på sine chancer, så vinder man heller ikke fodboldkampe.

Ragnar Sigurdsson:
- Skønt endelig at holde nullet, og vi gav jo ingen chancer væk. Vi skulle selvfølgelig have scoret og vundet, men det skete desværre ikke. Jeg fik en albue i hovedet, men synes nu det var et hændeligt uheld, og jeg har ingen hard fealings overfor Stephan Petersen, den slags sker og der bliver jo givet og taget i kampens hede.

Kris Stadsgaard:
- Defensivt var vi gode, vi holder dem helt væk fra at komme frem til chancer. Det var dejligt. Vi kan ikke bebrejde offensiven, for det er jo ikke mange kampe i denne sæson, hvor de ikke har fået scoret.