Riemer: Tilfreds med de offensive strategier
- Vi vidste jo godt, at vi burde være dagens modstandere overlegne, i og med at Trelleborg blot er at finde i den 3. bedste svenske række.
- Men kampen gav os en god mulighed for at give alle spilletid, og samtlige spillere i A-truppen fik som minimum 45 minutter på græs. Det var en god træningskamp – vi har haft en lidt blød opstart, har haft meget fokus på possession, men i dag fik vi flyttet bolden hurtigt rundt, og det var et godt skridt frem mod træningskampene i Østrig.
- Rent offensivt havde vi mange gode ”træk”, og specielt sammenhængen mellem midtbanen og angrebet hang godt sammen. Jeg har noteret os for 13 store chancer og vi scorer seks mål, og det er da gode tegn.
- Men vi ved også godt, at vi hverken i Superligaen eller i de kommende træningskampe mod henholdsvis PAOK Saloniki og Wolsfburg kommer til at have den samme plads offensivt, og der vil helt sikkert også komme et større pres på vores bagkæde.
- Men efter en sikker 6-1 sejr, så kan vi blot være tilfredse med de offensive strategier.