Oktoberfesten er tilbage

Oktoberfesten er tilbage

Sidste år lancerede F.C. København med stor succes en pre-match Oktoberfest. Vi fyldte et stort telt med festglade fans, Heidipiger og store fadøl.

>> Borde bestilles her

Nu skal vi til det igen, og denne gang har vi fundet den perfekte location. I år bliver festen afholdt i den smukke og karismatiske Sparta Hal, klods op af PARKEN. Hallen vil blive behørigt pyntet op, Heidipigerne står klar med store, kolde fadøl og tyrolermusikken vil blæse ud af højtalerne. Vi glæder os til at tage imod jer!

I år har vi en mindre sensation på pølsefronten, da vi har indgået et samarbejde med drengene fra ButcherBoy. ButcherBoy’s mission er at lave Danmarks bedste kvalitetspølser og give deres kunder, den smagsoplevelse, de fortjener.

ButcherBoy handler om pølser sprængfyldt med ordentligt kød og naturlige krydderier. Her er der tale om solidt, gammelt håndværk, som er gået i arv gennem generationer. Denne dag vil ButcherBoy servere deres 180 grams pølse ved navn Grill Bill. Prisen er 45 kr. og er inkl. flute. 

Dørene åbner kl. 13 og festen lukker kl. 16 og fortsætter i PARKEN, hvor der er kick-off til kampen mod Sønderjyske kl. 17.00.

>> Køb billet til kampen mod Sønderjyske her

Kom udklædt til Oktoberfesten og vind en fantastisk VIP-oplevelse i PARKEN
Sidste år tog rigtig mange gæster konceptet til sig og mødte op udklædt. I år vil de bedste udklædninger bliver præmieret med en fantastisk VIP-oplevelse med god mad, fri bar og fodbold.

>> Læs meget mere om konkurrencen her

Bordreservation:

Hvis du vil sikre dig plads til denne forrygende fest, og personlig betjening af vores søde Heidipiger, skal du reservere et bord. Der er plads til 4 personer ved et bord og prisen er 100 kr*. Det er muligt at bestille flere borde ad gangen hvis man er et selskab på mere end 4 personer.

>> Borde bestilles her

*Bordafgift. Inkluderer garanteret siddeplads og personlig Heidi-pige service.