Lars Møller
Ståle: - Første 20-25 minutter altid vigtige
22/10 2013 19:01
- De første 20-25 minutter er altid vigtige, især på et stadion med en atmosfære som denne, sagde cheftræner Ståle Solbakken på aftenens pressemøde på Türk Telecom Arena i udkanten af Istanbul - et stadion, som blev indviet for to et halvt år siden, og som ligger på den europæiske side af Bosporus-strædet.
I dag var den store arena næsten mennesketom, da spillerne havde en let omgang træning på græstæppet, og man kunne tydeligt høre støjen fra den tæt-befærdede motorvej, der ligger lige ved siden af. Selv om det ikke går stille af, når tyrkerne færdes i trafikken, bliver det dog nok svært at høre bilerne i morgen, når det går løs foran det normalt meget entusiastiske og højlydte hjemmepublikum!
- Vi har flere spillere, der er erfarne nok med den slags, og så må de unge spillere læne sig lidt op af dem, sagde cheftræneren, inden han betonede hvor vigtigt det er, at holdet står sammen som en enhed.
- Vi er i gang med en udvikling, men det er ikke et quick fix. Det går bedre og bedre, men på flere områder er der stadig langt at gå. Men i de seneste kampe har mentaliteten været rigtig god, og alle arbejder for hinanden og har en ”never-die”-attitude på banen, og det får vi i høj grad også brug for i morgen.
De to opgør mod Galatasaray var på forhånd udpeget til nøglekampe i gruppen, hvis løverne skulle gøre sig forhåbninger om den 3. plads, der giver avancement til Europa League efter vinterpausen. Og inden morgendagens opgør har Ståle & co. ét point mere i bagagen end forventet.
- Hjemmekampen er selvfølgelig vigtig, men hvis det skulle ske, at Galatasaray taber deres to sidste kampe mod Juventus og Real Madrid - hvilket jeg dog tvivler på - og vi slutter med samme pointtal, så er det vigtigt, at vi får scoret et udebanemål i morgen. Taber vi fx 1-2 og slår dem 1-0 hjemme, så er vi foran dem, sagde Ståle.
Ligesom københavnerne har Galatasaray skiftet cheftræner i løbet af efterårssæsonen, hvor Roberto Mancini afløste Fatih Terim. Ståle indrømmede faktisk over for pressen, at han ikke var helt stolt ved at skulle hilse på Mancini i morgen aften. Men han var dog ikke mere flov, end at han beredvilligt delte ud af anekdoten, der lå til grund for dette:
- Engang tvang min kone mig til at få hans autograf til min søn på en ferie, så jeg vil føle mig lidt flov, når jeg går på banen i morgen. Vi sad på en restaurant på Sardinien, og min søn er en stor City-fan. På et tidspunkt stoppede Mancini med at spise, og min kone sagde: - Nu tager du ham med over til hans bord og spørger ham pænt om hans autograf. Jeg tog min søn i armen og rødmede – men jeg fik autografen og et billede. Så jeg vil ikke hilse på ham før kampen i morgen, bare snige mig ind på bænken, smilede Ståle, inden han tilføjede også, at han ikke er i tvivl om, at Mancini vil lede holdet med stor disciplin, men at det måske kan tage lidt tid at komme tilbage til topniveauet.
Om det bliver Galatasaray eller F.C. København, der tager det største skridt fremad i morgen, vil vise sig, når det går løs kl. 20.45 dansk tid, og du kan som sædvanlig følge kampen på 3+ og/eller via FCK’s live-tweet på @FCKobenhavnLive.