FCK.DK
Flot U19-sejr over Galatasaray
23/10 2013 13:44
F.C. Københavns U19-mandskab tog onsdag eftermiddag en flot sejr på udebane mod Galatasaray i UEFA Youth League.
Løverne vandt med 1-0 i Istanbul efter Daniel Chukwumahs enlige scoring efter 58 minutters spil. Målet kom efter en omstilling. Kampen igennem dominerede de københavnske spillere med en stærk defensiv og gode omstillingen, hvilket ledte frem til flere store chancer.
De tre point efterlader stadigt ubesejrede F.C. København på en førsteplads i puljen med fem point for tre kampe. Herefter kommer Juventus med fire point, Real Madrid med to point samt Galatasaray med et point.
Juventus og Real Madrid spiller deres indbyrdes kamp klokken 16.
F.C. Københavns startopstilling bestod af følgende spillere:
Vaporakis, Nielsen, Nordam, Mathisen, Henriksen, Wohlgemuth, Felfel, Olsen, Augustesen, Chukwumah, Finnbogason.
Næste kamp for F.C. Københavns U19-hold er på hjemmebane den 5. november, hvor spillerne igen møder Galatasaray.
Næste kamp for F.C. Københavns U19-hold er på hjemmebane den 5. november, hvor spillerne igen møder Galatasaray.