Karantænesituationen

Karantænesituationen

I sidste weekends 1-1 kamp mod Randers FC fik Daniel Braaten F.C. Københavns eneste kort. Det blev givet i det 90. minut og blev tildelt en ”værdi” af fire strafpoint. Det bringer nordmanden op på 10 strafpoint – hvilket betyder en karantænedag hvis Braatens næste gule kort udløses af en grov forseelse.

Fordelingen af karantænepoint i F.C. København: Pierre Bengtsson (30 strafpoint), Ragnar Sigurdsson (30 strafpoint), Thomas Delaney (24 strafpoint), César Santin (12 strafpoint), Claudemir (12 strafpoint), Rúrik Gíslason (12 strafpoint), Nicolai Jørgensen (10 strafpoint), Daniel Braaten (10 strafpoint), Christian Bolaños (6 strafpoint), Johan Wiland (6 strafpoint), Fanendo Adi (4 strafpoint) og Marvin Pourié (3 strafpoint).

Spillere markeret med fed er i karantænefare.

Syv spillere fra seks forskellige klubber sidder udenfor med karantæne i 14. spillerunde, ingen af disse spillere er dog fra FC Nordsjælland, så gæsterne har karantænemæssigt alle mand klar til kamp.


Advarsler udløser 3 (mild), 4 (middel) eller 6 (grov) strafpoint, og der gives 9 strafpoint i tillæg ved to gule kort. Rent rødt giver udover de 3/4/6 strafpoint også 24 point i tillæg.

En spiller får karantæne, når disse strafpointgrænser passeres: 15, 30, 44, 58, 72, 86, 100, 114, 128 og derefter individuelt.