Reaktioner efter kampen
Youssef Toutouh
- Det er et dumt mål de får i 1. halvleg. Jeg synes at vi får styr på det i 2. halvleg, og synes vi burde have vundet kampen. Jeg kom ind efter pausen, og synes jeg lykkes med at spille hurtigt og løber godt i hullerne. Jeg kom også frem til en stor chance, som jeg skulle have scoret på.
Johan Wiland
- Jeg synes vi virkede klar til kamp, men kommer ikke rigtig i gang i 1. halvleg. I 2. halvleg kommer vi i gang og får også scoret til 1-1. Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med 1-1, og slet ikke tilfreds med hvordan de får deres mål – for det er min skyld. Jeg ville have spillet Lars, men rammer Olof – og så var der selvmål.
Ståle Solbakken:
- Vi prøvede at spille hurtigt i 1. halvleg, det lykkes ikke, og det hjælper så ikke, at vi giver Esbjerg et mål, for det gav dem energi. Vi skulle have holdt nullet længere, og så have sat mere og mere power på, vi havde jo to fridage mere end dem. Men man kunne ikke se vi havde to hviledage ekstra, hvilket fx sås ved de taktiske valg nogle af vores spillere tog – vi spillede for langsomt med bolden, stod ikke godt og fik ikke presset som vi skulle.
- Vi går til 3-5-2 da vi sætter Toutouh ind, det giver ekstra tryk og både Youssef og Nicolai er meget på bolden. Vi presser højt op, har mange offensive spillere, men det giver også Esbjerg muligheder på kontra. Men generelt så vi stærkere ud – og Youssef kom også frem til en stor chance. I 2. halvleg var vi bedst, men alligevel havde vi ikke styr på kampen, og vi ender med at have nogle trætte spillere og går også tilbage til 4-4-2 i forbindelse med at TK kom ind.
- Hvad angår deres mål til 1-0, så er det vel Youtube-materiale. Men Wiland ved godt, at han skal gøre det bedre. Han har været mere stabil før, men det gælder om at være psykisk stærk og arbejde videre.