Torkil Fosdal, FCK.DK
God 2. halvleg sikrede det ene point i Esbjerg
10/11 2013 19:55
Begge hold havde i ugens løb vundet europæiske hjemmekamp ved henholdsvis at slå Galatasaray og Elfsborg, og for vestjyderne havde sejren den særlige sidegevinst, at de allerede nu er klar til knald-eller-fald-kampene i Europa League efter vinterpausen. Til gengæld havde de haft to dages mindre hvile end løverne, og det – plus savnet af Jakob Ankersen, Magnus Lekven og Martin Bergvold - var måske forklaringen på, at de indledte kampen lidt afventende.
Løverne kom dog ikke med 120 i timen, men havde ganske god kontrol over kampen i de første 10 mintter, hvor ingen af holdene rigtig kom frem til afslutninger. Det gjorde esbjergenserne dog i det 11. minut, da Hans Henrik Andreasen fandt Pape Diouf i feltet med et indlæg, men med en fornem redning forhindre Johan Wiland, at senegaleseren headede hjemmeholdet i front.
Lidt efter kom både Wiland og bolden dog i nettet, men det var kun fordi han blev skubbet derind af Hans Henrik Andreasen i en luftduel, hvorefter han lige måtte have forbundet sin albue, der blødte efter mødet med målets bagstiver.
Tre minutter senere var den svenske målmand igen i begivenhedernes centrum, da Lars Jacobsen headede en bold tilbage, som Mellberg sparkede tilbage til Wiland, men da han ville sparke den ud til Lars igen, sendte han den i stedet ind i benene på Olof Mellberg, hvorfra bolden strøg direkte ind i det tomme mål…
Det gav Esbjerg den kickstart, de havde brug for, men fem minutter senere var det dog tæt på udligningen, da Nicolai Jørgensen tog et hurtigt frispark og sendte Pierre Bengtsson af sted i venstre side, og på hans indlæg trykkede Gíslason af midt i feltet, men Rønnow reddede med en stærk parade.
Det var til gengæld også både den første og eneste chance, københavnerne skabte før pausen, og på den baggrund kan man ikke indvende noget mod, at Esbjerg kunne gå til pause med en 1-0-føring.
Pausen benyttede Ståle bl.a. til at tage Claudemir ud til fordel for Toutouh, og brasilianeren kan i øvrigt se frem til en spilledags karantæne efter at have pådraget sig gult kort for et professionelt frispark på Pape Diouf.
Det var et anderledes godt indstillet FCK-hold, der kom på banen efter pausen, hvor Pierre Bengtsson nærmest lå som en femte mand på midtbanen, og man fik også hurtigt etableret et ganske godt greb om spillet. Der blev lagt et godt og højt pres mod hjemmeholdet, vel vidende at de er hyperfarlige på kontraer, og men trods et stadigt tungere pres mod Esbjerjg-forsvaret kneb det lidt for løverne at komme frem til de helt store chancer. To gange var Braaten-indlæg fra højre lige ved at nå Vetokele inde foran, men der manglede stadig lige det sidste i at komme frem til afslutningerne.
Gíslason forsøgte midt i halvlegen med et godt ryk i højre side, men bankede bolden forbi mål, og lidt efter var Rønnow på en lille skovtur på en Bengtsson-dødbold, men slap med et hjørne. Efter 68 minutter driblede Toutouh rundt lige uden for Esbjerg-feltet i højre side og blev i to omgange nedlagt og fik frispark. Det fik forsvaret dog clearet, men løverne fastholdt presset, og så kom forløsningen omsider, da Gíslason tog chancen fra distancen. På vejen snittede den Vetokele, hvor den fik det sidste, afgørende dyk, så den strøg i netmaskerne bag Rønnow.
To minutter senere var Vetokele i løbeduel med Kian Hansen ned mod Esbjerg-feltet og prøvede at lægge bolden på tværs til Nicolai Jørgensen, men den nåede ikke frem, og den gode kontramulighed løb ud i sandet. Lidt efter måtte Braaten udgå med en skade i baglåret, og TK kom ind, så Toutouh gik ud i venstre side og Nicolai frem i angrebet i stedet for Braaten.
Med godt et kvarter igen var Toutouh tæt på at afgøre kampen, da han fik en stor skudchance i udkanten af feltet efter et indlæg fra Nicolai i højre side, men desværre sparkede han for dybt i bolden, så den strøg over mål.
Nærmere kom københavnerne ikke, selv om Pourié også kom på banen kort før tid i stedet for Vetokele, og i de fire minutters overtid var det faktisk hjemmeholdet, der havde bolden mest og forsøgte at fremtvinge en afgørelse. Men heller ikke de formåede at kreere egentlige chancer, og derfor sluttede det med en pointdeling, man som københavner kan man alligevel ikke være helt tilfreds, for havde man ikke givet Esbjerg føringen så tidligt i kampen, var der meget der tydede på, at man kunne have kørt dem over efter pausen og rejst hjem med alle 3 point.