Peter Kjærsgaard-Andersen fløjter i Haderslev

PETER KJÆRSGAARD-ANDERSEN OG SUPERLIGAEN
Alder: 29 år 
Superligasæsoner/kampe: 1/6 
Straffespark: 3 (0,50 pr. kamp) 
Kort: 0 røde kort (0,00 pr. kamp) og 28 gule kort (4,67 pr. kamp)

PETER KJÆRSGAARD-ANDERSEN OG F.C. KØBENHAVN 
Det er første gang Peter Kjærsgaard-Andersen dømmer en kamp med deltagelse af F.C. København. 

Peter Kjærsgaard-Andersen har dømt SønderjyskE en enkelt gang i Superligaen. Det var den 29. september 2013, hvor Esbjerg fB hjemme vandt med 4-1. 

F.C. KØBENHAVN SKAL VÆRE MØNSTER-BRYDERE 
Peter Kjærsgaard-Andersen har dømt seks Superligakampe i karrieren, og i de seks kampe har det været godt at være hjemmehold. Dels har hjemmeholdene ikke tabt i de seks kampe, de har også vundet fire af dem, og i tre af de fire sejre har hjemmeholdet scoret minimum fire mål. 

Peter Kjærsgaard-Andersens seneste kamp i Superligaen var dog ikke specielt målrig. Han dømte nemlig kampen i Aalborg den 2. marts 2014 mellem AaB og FC Vestsjælland, en kamp der sluttede 0-0. 

DE ØVRIGE DOMMERE 
Linjedommere: Heine Sørensen og Derya Oguz
4. dommer: Peter Rasmussen
Dommerudvikler: Claus Bo Larsen