Reaktoner efter 0-0 i Haderslev
14/03 2014 21:00
Youssef Toutouh
- Det her var ikke væres bedste kamp, men vi har chancerne og vi burde have scoret. Det gjorde vi ikke, og det er skuffende. Vi tager en kamp af gangen, og den i dag burde vi have vundet – men SønderjyskE er et godt hold – også selvom de ligger i bunden – men som sagt, vi burde have vundet kampen. Vinden gjorde det da svært, men det gik begge veje, og det er ikke vejrets skyld at vi ikke vinder, vi skulle have scoret på vores chancer.
Ståle Solbakken
- Selvfølgelig er jeg skuffet, og jeg skal i hvert fald være mere skuffet end Lars Søndergaard. Men jeg er ikke spillemæssigt skuffet, for drengene gør det udmærket. De sidste 15-20 minutter var svære, for SønderjyskE kunne takket være vinden, frispark og indkast blive ved med at holde presset på os. Men inden da havde vi haft en 4-5 store chancer mod deres enlige chance, og normalt ville vi vinde sådanne kampe med et eller to mål. Men sådan er fodbold, og vi må bare fighte videre. Det ser svært ud, men vi giver ikke op. I dag var vi bare ikke dygtige nok, og så havde de også en god keeper.
Thomas Delaney
- Ærgerligt! Vi spiller en OK kamp, specielt i 1. halvleg, mens vi i de sidste 20 minutter ikke får lagt pres på dem. Det bliver svært nu, og med kun et point, så henter man jo ikke rigtig noget terræn. Men positiv med spillet i 1. halvleg, og det var svært på banen her til aften – men vi fik ikke rigtig skabt noget de sidste 20 minutter, og det er ellers der, hvor vi normalt er bedst.
Igor Vetokele
- Jeg mærkede ikke noget til anklen, så det var fint nok. Det var svære betingelser, men vi skulle bare have scoret...
Rurik Gislason
- Vi mangler skarpheden foran mål, ellers kæmper og løber vi godt for hinanden og bør vel vinde med 2-3 mål. Jeg er ked af, at vi og fansene ikke fik mere med hjem.