Lars Møller
1-0 til løverne i chancefattig semifinale
26/03 2014 21:13
Fem ændringer siden sidst
Til den første af de to semifinaler havde Byens Hold ændret på fem pladser siden søndagens opgør mod Randers FC: Jacobsen, Margreitter, TK, Bolaños og Braaten var nye startere i stedet for Remmer, Stadsgaard, Claudemir, Toutouh og Vetokele, der dog ikke var længere væk end bænken. Hjulmand & co. havde blot skiftet keeper samt en enkelt markspiller (Ticinovic for Petry) i forhold til deres lørdags-sejr i Herning.
De 8.813 fremmødte i PARKEN så begge hold startede lidt afventende, men med gæsterne som de mest ivrige efter at have ”possession”, mens hjemmeholdet havde et par gode aktioner i venstre side med Bolaños og Bengtsson og et hjørne fra samme side, som Delaney headede forbi.
Første gang løverne for alvor rykkede i højre side, blev det dog for alvor farligt. Gíslason og den tilbagevendte anfører Lars Jacobsen kombinerede flot, og sidstnævnte sendte et præcist indlæg lige ind i pandebrasken på en helt fri Delaney midt for mål, mens desværre sad hans hovedstød lige på Martin Hansen.
Det blev også startskuddet til en udmærket FCK-periode med højt tempo og gode bevægelser, hvor Cornelius også lige testede FCN-keeperen med et lumsk studsende skud fra distancen. På det tidspunkt kunne man dog ikke vide, at det skulle blive noget nær den eneste afslutning inden for målrammen i aften!
Selvmål satte hjemmeholdet i gang
Midt i halvlegen havde FCN for en kort stund et lille overtag, men efter 27 minutter fik hjemmeholdet igen vind i sejlene. Den snu Daniel Braaten stjal bolden fra Anders Christiansen, men blev så nedlagt af Pascal Gregor midt på FCN’s banehalvdel. Pierre Bengtsson sendte et godt frispark ind i feltet, og i klumpen af hvid- og turkis-klædte spillere, der gik op efter bolden, var Jens Stryger uheldig at rette den af – nærmest med nakken – så den strøg i netmaskerne.
Målet gav tydeligvis københavnerne mere ro og selvtillid, mens nordsjællænderne trods adskillige forsøg aldrig rigtig lykkedes med de afgørende offensive pasninger ind i feltet, som enten endte over mållinjen eller i Wilands handsker. Det blev dog heller ikke til farlige afslutninger i den anden ende, hvor Braaten ellers optimistisk forsøgte med en flugter efter at have opfanget en nedfaldsbold, men den gik langt over. Bolaños var også flere gange på spil i venstre side, men fik heller ikke rigtig slået de afgørende pasninger med venstrefoden.
God start efter pausen
Hjemmeholdet kom bedst i gang efter pausen og havde udmærket kontrol over begivenhederne, men stadig uden at komme til deciderede afslutninger. Gæsterne havde dog slet intet at byde på i det første kvarters tid, før Nordstrand optimistisk forsøgte at gentage saksespark-succesen fra de to holds Superliga-kamp i august. Men denne gang gik den et godt stykke over, og samme skæbne led et direkte frispark fra Bolaños fra ca. 25 metrers afstand.
I det hele taget var det ikke meget, de to holds keepere havde at bestille i en usædvanligt chancefattig affære, hvor holdene holdt hinanden skak mellem de to straffesparksfelter.
Chancefattig affære
Midt i halvlegen sendte Ståle nye kræfter på banen i kraft af Claudemir og Toutouh, der overtog pladserne fra TK og Bolaños, men det ændrede ikke rigtig kampbilledet. Efter den udmærkede københavnske indledning på halvlegen, havde Nordsjælland efterhånden spillet sig mere ind i kampen, der aldrig kom helt op og ringe på underholdnings-skalaen. Og målchancer skulle man stadig kigge længe efter…
Mod slutningen, hvor Vetokele også afløste Braaten, koncentrerede hjemmeholdet sig mere og mere om at fastholde føringen, og gæsterne satsede aldrig rigtig helhjertet på udligningen, og derfor var det logisk nok, at der stadig stod 1-0 på måltavlen, da Kenn Hansen fløjtede af efter 93 minutters spil. Dermed er alt stadig åbent inden returkampen i Farum om 15 dage!
Holdet: Johan Wiland - Lars Jacobsen (anf.), Georg Margreitter, Olof Mellberg, Pierre Bengtsson - Rúrik Gíslason, Thomas Kristensen (67.: Claudemir), Thomas Delaney, Christian Bolaños (67.: Youssef Toutouh) - Andreas Cornelius, Daniel Braaten (79.: Igor Vetokele)
Ikke benyttet: Kim Christensen, Christoffer Remmer, Kris Stadsgaard og Danny Amankwaa