Lars Møller
Håbet hurtigt slukket i BayArena
27/08 2014 22:42
På forhånd var der talt meget om, at det krævede et mirakel at vende
2-3-nederlaget fra det første opgør til samlet sejr, og miraklernes tid
er sikkert heller ikke forbi. Tiden var bare ikke inde i aften, hvor Leverkusen sejrede sikkert med 4-0.
Håbet levede ellers, da Mark Clattenburg fløjtede opgøret på BayArena i gang foran 23.321 tilskuere, men fik det første dødsstød efter mindre end 2 minutters spil, hvor bolden endte i netmaskerne bag Stephan Andersen. Den chokstart må Zanka tage på sin kappe, for hans fejlaflevering i bagkæden førte til, at Stefan Kiessling kunne spille Son Heung-Min helt fri i feltet, hvor han udplacerede Stephan Andersen.
For at gøre ondt værre blev det 2-0 allerede 5 minutter senere, da dødbold-specialisten Hakan Çalhanoglu sendte et direkte frispark mod mål, som ramte Amankwaa på skulderen, så den totalt snød Stephan og strøg i netmaskerne.
Man kan næsten ikke forestille sig en værre start på sådan en kamp, og det kom i sagens natur til at sætte sit præg på resten af opgøret. Københavnerne formåede i første omgang at lukke af bagude og finde nogenlunde fodfæste i kampen, men man skulle hen til det 15. minut før man første gang var oppe i Leverkusens straffesparksfelt, hvor Pierre Bengtsson fremtvang et hjørne. Bare minuttet efter viste tyskerne dog nye prøver på deres skræmmende effektivitet, da Son igen sparkede bolden i nettet, men han blev dog vinket offside, hvilket også så ud til at være helt korrekt.
Hen mod den halve time fik Amankwaa en udmærket skudchance 3-4 meter uden for feltet, men traf ikke inden for rammen – derimod fik han et noget billigt frispark af Clattenburg, men da Bengtsson forsøgte at skrue dødbolden op i målhjørnet, fik en tysker hovedet på i muren, så der kun kom hjørne ud af det ganske gode tilbud.
Det hjørne resulterede til gengæld i en scoring – men i den anden ende af banen… Bayer-forsvaret clearede hjørnesparket, og så slog tyskerne lynhurtigt kontra i overtal 4 mod 3, som endte med at Amankwaa nede i eget felt gik i ryggen på Tin Jedvaj. Stefan Kiessling udnyttede det klare ”elfmeter” ved at sparke bolden ind til venstre for Stephan, der tog chancen og gik til højre.
Men som en af mange skuffede fans, @FCKBuzz, rigtigt nok bemærkede på Twitter: ”Nå, målet til 3-0 er jo lige meget; vi skal stadig kun score 4 for at gå videre”. Det var dog næppe det, Ståle sagde til sine spillere i pausen, men i hvert fald kom løverne væsentligt bedre ud til 2. halvleg.
Alligevel var Leverkusen tæt på at øge til 4-0, da et forsøg fra Son blev rettet af i FCK-feltet og igen var ved at snyde Stephan, men denne gang fik han lynhurtigt kastet sig ned og viftet bolden til hjørne.
Men der var nu også optræk til scoring i den anden ende, og efter et nydeligt Høgli-opspil i højre side sendte Amankwaa bolden på tværs i feltet til en helt fri Toutouh, som desværre sendte sin afslutning på overliggeren, hvorfra den sprang i spil igen. Lidt efter kunne en god kontramulighed også have givet Pierre Bengtsson en fin skudmulighed i feltet, men Amankwaas fremlægning til ham lå lige en anelse for langt.
Efter knap en time var der glædeligt gensyn med Rúrik Gíslason, der fik comeback blot halvanden måned efter han brækkede ryggen i sæsonpremieren i Silkeborg. Han afløste Toutouh, der også savner noget kamptræning efter at have siddet ude nogle uge. I øvrigt var Cornelius også blevet taget ud i pausen til fordel for de Ridder, og det kunne godt have noget at gøre med den tå-skade, han pådrog sig for nogle uger siden.
Men nærmere end Toutouhs træværkstræf kom gæsterne ikke, hvorimod tyskerne ikke skulle bruge mange chancer til at øge til 4-0. Midt i halvlegen stak Kiessling fra bagkæden på det helt rigtige tidspunkt, og i venstre side af feltet tæmmede han elegant den lange bold nede bagfra og sparkede bolden fladt ind i det lange hjørne.
Et kvarter før tid fik Marvin Pourié mulighed for at vise sig frem i sit hjemland, da han afløste Amankwaa, men det var ikke ligefrem den nemmeste kamp at komme ind i. Spændingen var forlængst forduftet i den lune aftenhimmel over BayArena, og tyskerne gik så småt ned i kadence uden at slippe grebet om kampen, og de tvang stadig Stephan Andersen til flere gode indgreb.
Københavnerne havde dog også tilløb til situationer i den anden ende, men kom ikke frem til selve afslutningerne og måtte derfor kigge langt efter en reducering, der også kun ville have haft kosmetisk betydning.
Fire nederlag på stribe hører absolut til sjældenhederne i klubbens 22 årige historie, men der er kun én ting at gøre - bryde stimen på søndag i Odense, og så ellers glæde sig over, at vi trods alt er klar til Europa League-gruppespillet, som der trækkes lod til allerede i morgen fredag.
Holdet: 1 Stephan Andersen – 2 Tom Høgli, 25 Mathias Zanka Jørgensen, 15 Mikael Antonsson, 3 Pierre Bengtsson – 32 Danny Amankwaa (75.: 23 Marvin Pourié), 6 Claudemir, 8 Thomas Delaney (anf.), 24 Youssef Toutouh (58.: 19 Rúrik Gíslason) - 9 Bashkim Kadrii, 29 Andreas Cornelius (46.: 21 Steve de Ridder)
Ikke benyttet: 21 Johan Wiland, 4 Pelle Nilsson, 33 Yones Felfe og 36 Brandur Olsen