Tabte til et bedre hold
06/11 2014 21:19
Steve de Ridder
- Jeg kan bare konstatere, at vi tabte til et bedre hold – og vi fik en lektie i gode afslutninger. De havde noget ekstra at give af i dag, det havde vi ikke. Nu gælder det bare næste kamp!
Pierre Bengtsson
- Som De Ridder sagde, så tabte vi til et bedre hold. Men vi har stadig chancen for at gå videre, vi skal vinde de sidste to kampe og så glemme aftenens kamp. Det gælder om at komme videre ovenpå denne kamp – samt om at komme videre fra gruppen.
Rurik Gislason
- Den er svær den her, og den er svær at sætte ord på. Det var naturligvis ikke planen at komme bagud 0-3 så hurtigt, og den føring kom vi os aldrig over.
Stephan Andersen
- Vi var ikke gode nok her til aften, der er egentlig ikke så meget mere at sige til det. At være bagud 0-3 allerede efter en halv time gjorde det svært at levere et comeback – og man kan vel sige, at det reelt var umuligt.