Christoffer Remmer: Jeg følte mig udenfor

- Det er rigtigt dejligt. Det har været lang tid efterhånden. Man mister lidt det gode humør. Når man er skadet, er der ikke så meget at lave. Ens hverdage ser anderledes ud, de går med genoptræning og behandling. Jeg er rigtigt glad for at være tilbage - så får man den der rutine tilbage. Det er fedt at være en del af holdet igen. Det er jeg super glad for. 

Hvad har du lavet når du ikke kunne spille fodbold, udover at genoptræne? 

- Det har fyldt rigtigt meget. Men jeg har faktisk været mere i klubben, end jeg normalt er, på grund af genoptræningen og behandlingen. Den mængde tid jeg har været der, har faktisk været større end normalt. Det har gjort det rigtigt frustrerende. Jeg var her rigtigt meget, men jeg kunne ikke spille foldbold med de andre. 

Hvordan havde du det med, at du ikke kunne spille fodbold med dit hold, da du var skadet? 

- Det er mega ærgerligt. Man føler sig lidt udenfor, fordi man er fodboldspiller, og man kan ikke være med til at spille fodbold. Man føler lidt, at man ikke er en så stor del af fællesskabet. Selvom man kommer her så meget. Det er altid svært at være skadet. 

Imens du var skadet, mødtes du så med nogle fra dit hold? 

- Ja, det gjorde jeg. Generelt på vores hold er vi gode til at se hinanden udenfor banen. Jeg så faktisk næsten alle fra holdet. Jeg var jo også meget ude i klubben, så jeg så dem næsten hver dag. 

Har du brugt tid med din familie, da du ikke kunne spille fodbold? 

- Ja, det har jeg - både med familie, kæreste og venner. Man har pludselig mere tid, fordi man bliver nødt til mentalt at komme lidt væk fra fodbold. Jeg har set en masse venner. Min familie har også støttet mig. 

Hvad er det bedste ved at være tilbage igen? 

- Det bedste er, at man pludselig kan lave det, man har lyst til, og det, man synes er sjovt, nemlig at spille fodbold. Når man er tilbage igen, glemmer man hvor meget man har savnet det. 

 

Hvordan var det at vokse op i Albertslund, og hvilken skole gik du på? 

- Det har jeg været glad for, det er en god by. Måske lidt kedelig til tider, men det har været cool, Albertslund er cool. Jeg gik på Teglmoseskolen i Albertslund. 

Hvordan var det at deltage i skolefodbold? 

- Det var sjovt, udover at vi røg ud til Egelundskolen, i straffe. Det var meget sjovt. Skolefodbold er altid sjovt, især i Albertslund, fordi skolerne ligger så tæt, så der skal man vinde over naboskolen. 

Hvis du ikke havde været foldboldspiller, hvad ville du så have været? 

- Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har en HHX, en gymnasial uddannelse, men hvad jeg lige vil bruge den til, ved jeg ikke. Det kunne være, at jeg skulle lave den nye Konya Kebab på Albertslund St. Jeg har været nede med en underskrift, fordi de ville lukke den. 

Hvad er det bedste ved at være en fodboldspiller? 

- Det er helt klart det, at man kan gøre et arbejde af sin hobby. At man kan komme her hver dag og lave noget, som man elsker. Man gør det simpelthen til en livsstil. Det er det fedeste. 

Hvad betød det for dig, at FCK´s fans råbte på dig efter kampen i Esbjerg? 

- Det betød rigtigt meget. Det var mega cool. Specielt fordi jeg spillede ret kort tid, og alligevel så huskede de mig og sang mit navn. Det betyder, at man var budt velkommen. Det giver sindssygt meget selvtillid, som spiller at vide, at man er ønsket som spiller og på banen. Det betød rigtigt meget, men det gør det altid, når folk synger og råber ens navn, fordi der er så mange på stadion, og at vi har nogle gode fans. 

Interviewet med Christoffer Remmer er foretaget og skrevet af vores dygtige folkeskolepraktikant, Caroline Kristensen.