Derfor scorede Højer mod Linfield
28/05 2015 11:23
Trist europæisk debut for georgisk klubfodbold
En af de mest legendariske FCK-scoringer gennem årene stod Lars Højer for i efteråret 1993, da løverne mødte Linfield i PARKEN og skulle forsøge at indhente et 0-3-nederlag fra det første opgør. Men de færreste husker nok, at vi egentlig burde have mødt de georgiske mestre fra Dinamo Tbilisi, men de blev diskvalificeret for bestikkelse!
Georgien blev, ligesom en række andre øst-nationer, selvstændige i slutningen af 1991, da Sovjetunionen gik i opløsning, men allerede i februar 1990 havde de besluttet at træde ud af den sovjetiske fodboldliga og lave deres egen. I 1992 blev de fuldgyldige medlemmer af UEFA, så de regerende mestre fra Dinamo Tbilisi kunne deltage i Champions League-kvalifikationen.
Klubben var den absolut største og mest kendte i Georgien og havde allerede i 1981 vundet Europa Cup’en for pokalvindere, mens de altså stadig var en del af Sovjetunionen. Deres første kamp som georgisk nation var mod Linfield FC fra Nordirland i indledende kvalifikationsrunde til Champions League. Dengang var der en indledende runde for landene fra de mindre nationer, og siden to kvalifikationsrunder, inden man var fremme ved et gruppespil med to grupper á 4 hold.
Benny rykkede lidt væk fra Shevardnadze
Vores daværende træner Benny Johansen vidste, at vi i 1. kvalifikationsrunde skulle møde vinderen af Dinamo Tbilisi-Linfield, så han var på stadion i Tbilisi til det første opgør. Her fik han endda plads i æreslogen ved siden af Georgiens præsident Eduard Shevardnadze, som tidligere havde været sovjetisk udenrigsminister i Mikhail Gorbatjovs regeringstid. Benny udtalte senere til Jyllands Posten, at han dog rykkede et par meter væk fra præsidenten, som mindre end et år før havde været udsat for attentatforsøg i den kaotiske og kriseramte ny-republik!
Tbilisi vandt 2-1, og efter 1-1 i returkampen (som assistenttræner Keld Kristensen overværede) lignede det en udflugt til Georgien for de danske mestre. Men så kom det frem, at georgiske ledere havde forsøgt at bestikke den tyrkiske dommer i det første opgør i Tbilisi.
Politikens stadig aktive sportsjournalist Søren Olsen beskrev det således i sin avis: ”Før den første kamp mod Linfield i Tbilisi troppede en Dinamo-leder op med fire kuverter til dommeren, de to linievogtere og reservedommeren. I den ene lå 2.000 dollars, knap 14.000 kroner, i de tre andre 1.000 dollars. Den tyrkiske dommer og hans kolleger tog imod pengene – og gav dem hurtigt videre til kampens UEFA-kontrollant.”
Georgierne påstod vist, at det bare var ”diæter”, men efter at have undersøgt sagen, smed UEFA dem ud af turneringen og gav dem to års karantæne. Derfor måtte vi med kort varsel booke fly til Belfast og forberede os på navne som Garry Haylock, Alan Dornan og Stephen Beatty i stedet for Shota Arveladze (senere bl.a. Ajax og Rangers), Giorgi Kinkladze (senere bl.a. Man. City og Ajax) og Mikheil Kavelashvili (senere bl.a. Man. City).
Lidt om Linfield-kampene
Nordirerne vandt hele 3-0 i det første opgør, og det var lidt af en kold spand vand i hovedet for løverne, der året før var røget ud til Auxerre med sammenlagt 0-7. Returkampen blev indledt med fire angribere og et sandt angrebsraseri mod det nordirske mål, men alligevel førte vi kun 2-0, da kampen nærmede sig sin afslutning. Men så fik vi et frispark langt ude på banen, og da dommer Roman Steindls ur viste 93:25, sagde han ”last action” til Lars Højer. Og det blev virkelig en ”Lars action”, da frisparks-eksperten tordnede bolden direkte i netmaskerne og sikrede en forlængning, hvor Kim Mikkelsen afgjorde det hele.
Det var dog Højer, der stjal overskrifterne næste dag, omend Ekstra Bladets forsideredaktør måske var mere optaget af boksning. Og badminton...
Otte år senere mødte vi georgisk hold
Men tilbage til Georgien. Der skulle gå yderligere otte år, før FCK besøgte landet mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Det var i efteråret 2001, og modstanderen var Torpedo Kutaisi - sjovt nok efter de havde besejret Linfield i den foregående runde. Jo, det er en lille verden, selv om turen til Kutaisi er på lidt over 3.000 km...
En af de mest legendariske FCK-scoringer gennem årene stod Lars Højer for i efteråret 1993, da løverne mødte Linfield i PARKEN og skulle forsøge at indhente et 0-3-nederlag fra det første opgør. Men de færreste husker nok, at vi egentlig burde have mødt de georgiske mestre fra Dinamo Tbilisi, men de blev diskvalificeret for bestikkelse!
Georgien blev, ligesom en række andre øst-nationer, selvstændige i slutningen af 1991, da Sovjetunionen gik i opløsning, men allerede i februar 1990 havde de besluttet at træde ud af den sovjetiske fodboldliga og lave deres egen. I 1992 blev de fuldgyldige medlemmer af UEFA, så de regerende mestre fra Dinamo Tbilisi kunne deltage i Champions League-kvalifikationen.
Klubben var den absolut største og mest kendte i Georgien og havde allerede i 1981 vundet Europa Cup’en for pokalvindere, mens de altså stadig var en del af Sovjetunionen. Deres første kamp som georgisk nation var mod Linfield FC fra Nordirland i indledende kvalifikationsrunde til Champions League. Dengang var der en indledende runde for landene fra de mindre nationer, og siden to kvalifikationsrunder, inden man var fremme ved et gruppespil med to grupper á 4 hold.
Benny rykkede lidt væk fra Shevardnadze
Vores daværende træner Benny Johansen vidste, at vi i 1. kvalifikationsrunde skulle møde vinderen af Dinamo Tbilisi-Linfield, så han var på stadion i Tbilisi til det første opgør. Her fik han endda plads i æreslogen ved siden af Georgiens præsident Eduard Shevardnadze, som tidligere havde været sovjetisk udenrigsminister i Mikhail Gorbatjovs regeringstid. Benny udtalte senere til Jyllands Posten, at han dog rykkede et par meter væk fra præsidenten, som mindre end et år før havde været udsat for attentatforsøg i den kaotiske og kriseramte ny-republik!
Tbilisi vandt 2-1, og efter 1-1 i returkampen (som assistenttræner Keld Kristensen overværede) lignede det en udflugt til Georgien for de danske mestre. Men så kom det frem, at georgiske ledere havde forsøgt at bestikke den tyrkiske dommer i det første opgør i Tbilisi.
Politikens stadig aktive sportsjournalist Søren Olsen beskrev det således i sin avis: ”Før den første kamp mod Linfield i Tbilisi troppede en Dinamo-leder op med fire kuverter til dommeren, de to linievogtere og reservedommeren. I den ene lå 2.000 dollars, knap 14.000 kroner, i de tre andre 1.000 dollars. Den tyrkiske dommer og hans kolleger tog imod pengene – og gav dem hurtigt videre til kampens UEFA-kontrollant.”
Georgierne påstod vist, at det bare var ”diæter”, men efter at have undersøgt sagen, smed UEFA dem ud af turneringen og gav dem to års karantæne. Derfor måtte vi med kort varsel booke fly til Belfast og forberede os på navne som Garry Haylock, Alan Dornan og Stephen Beatty i stedet for Shota Arveladze (senere bl.a. Ajax og Rangers), Giorgi Kinkladze (senere bl.a. Man. City og Ajax) og Mikheil Kavelashvili (senere bl.a. Man. City).
Lidt om Linfield-kampene
Nordirerne vandt hele 3-0 i det første opgør, og det var lidt af en kold spand vand i hovedet for løverne, der året før var røget ud til Auxerre med sammenlagt 0-7. Returkampen blev indledt med fire angribere og et sandt angrebsraseri mod det nordirske mål, men alligevel førte vi kun 2-0, da kampen nærmede sig sin afslutning. Men så fik vi et frispark langt ude på banen, og da dommer Roman Steindls ur viste 93:25, sagde han ”last action” til Lars Højer. Og det blev virkelig en ”Lars action”, da frisparks-eksperten tordnede bolden direkte i netmaskerne og sikrede en forlængning, hvor Kim Mikkelsen afgjorde det hele.
Det var dog Højer, der stjal overskrifterne næste dag, omend Ekstra Bladets forsideredaktør måske var mere optaget af boksning. Og badminton...
"Poul Højer"...
Otte år senere mødte vi georgisk hold
Men tilbage til Georgien. Der skulle gå yderligere otte år, før FCK besøgte landet mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Det var i efteråret 2001, og modstanderen var Torpedo Kutaisi - sjovt nok efter de havde besejret Linfield i den foregående runde. Jo, det er en lille verden, selv om turen til Kutaisi er på lidt over 3.000 km...
Det blev 1-1 i den første kamp i Georgien, efter Zuma havde bragt os foran kort før pausen. Med på holdet dengang var også en ung Christian Poulsen, og på dette udklip fra Politiken er han og Thomas Røll i luftduel med et par georgiere. Det var i øvrigt den nuværende DR-reporter Andreas Kraul, der dækkede kampen for Politiken dengang.
Returopgøret i Parken gav en komfortabel dansk 3-1-sejr på mål af Zuma, Lønstrup af Heine Fernandez, mens Torpedo først reducerede i sidste minut. Dermed var vi klar til at møde Lazio i næste runde.
Zuma glider af på en georgisk tackling i returkampen i PARKEN
Mikheil Ashvetia til FCK
Små to måneder senere satte en af georgierne igen foden på dansk græs – målscoreren fra det første opgør, Mikheil Ashvetia, havde nemlig gjort så meget opmærksom på sig selv, at han fik kontrakt med Byens Hold i september 2001. Han fik dog kun fire indhop og en enkelt kamp fra start, så opholdet blev ikke den store succes.
Morten Bisgaard, daværende FCK-spiller, har engang beskrevet på sin blog, hvordan han husker Ashvetia og turen til Georgien:
”Mit første europæiske “eventyr” med FCK. Turen til Kutaisi efter flyturen til Tbilisi indeholdt en nærmest uendelig lang bustur over et mindre bjerg ad små hullede veje. Den, eller det spartanske hostel vi boede på, glemmer jeg aldrig!”
”Jeg husker Kutaisi som fine tekniske spillere med en dygtig centerforward, Mikheil Ashvetia, som FCK’s daværende sportschef Niels Christian Holmstrøm fik til Byens Hold for et millionbeløb. “Mish” var en aldeles rar og vellidt person i omklædningsrummet, selvom kommunikationen med ham var svær, da hans engelske var meget begrænset.”
Morten Bisgaard, daværende FCK-spiller, har engang beskrevet på sin blog, hvordan han husker Ashvetia og turen til Georgien:
”Mit første europæiske “eventyr” med FCK. Turen til Kutaisi efter flyturen til Tbilisi indeholdt en nærmest uendelig lang bustur over et mindre bjerg ad små hullede veje. Den, eller det spartanske hostel vi boede på, glemmer jeg aldrig!”
”Jeg husker Kutaisi som fine tekniske spillere med en dygtig centerforward, Mikheil Ashvetia, som FCK’s daværende sportschef Niels Christian Holmstrøm fik til Byens Hold for et millionbeløb. “Mish” var en aldeles rar og vellidt person i omklædningsrummet, selvom kommunikationen med ham var svær, da hans engelske var meget begrænset.”
Fra FCK-skuffelse til Champions League
Nej, Ashvetias ophold i København blev aldrig den store succes, og næste sommer blev han udlejet til Alania Vladikavkaz, som han tidligere havde spillet for i to omgange, og året efter (sommeren 2003) solgte vi ham til Lokomotiv Moskva.
Her fik han fornøjelsen af at spille Champions League-gruppespil i efteråret 2003, og han scorede tilmed en enkelt gang, da Lokomotiv bankede Inter hele 3-0 hjemme i Moskva!
Han blev kun to sæsoner i Moskva, men scorede bl.a. mod os, da Lokomotiv slog os 3-0 i en træningskamp på La Manga i januar 2005.
Siden fik han mange andre østeuropæiske klubber på sit CV, også ganske navnkundige mandskaber som Rubin Kazan og Anzha Makhachkala, dog inden de to klubber for alvor gjorde sig bemærket internationalt. 24 landskampe blev det også til for Mikheil Ashvetia, der i dag er 37 og sikkert stadig er aktiv et eller andet sted i verden…
Endnu en tur til Georgien i 2002
Vi runder ugens historietime af med at tilføje, at vi også var i Georgien året efter mødet med Torpedo Kutaisi. I 2002 - mens Ashvetia altså var udlejet til Rusland - mødte vi Lokomotivi Tbilisi i Champions League-kvalifikationen og vandt relativt let med 3-1 hjemme og 4-1 ude.
I begge kampe kom georgierne dog foran efter 9-10 minutters spil ved den lille, trinde Zaza Janashia, som vi dengang kaldte for Janasha eller Janishia... Men uanset stavemåden var han en farverig person, som ifølge vores eget officielle kampreferat havde han en kropsfigur som Maradona, jublede som Hugo Sanchez og gestikulerede som Hristo Stoichkov. Så kan alle regne ud, at det ikke var kedeligt at se på, men mon ikke vores fans trods alt var lettede over, at han ikke også endte på Byens Hold!
Her fik han fornøjelsen af at spille Champions League-gruppespil i efteråret 2003, og han scorede tilmed en enkelt gang, da Lokomotiv bankede Inter hele 3-0 hjemme i Moskva!
Han blev kun to sæsoner i Moskva, men scorede bl.a. mod os, da Lokomotiv slog os 3-0 i en træningskamp på La Manga i januar 2005.
Siden fik han mange andre østeuropæiske klubber på sit CV, også ganske navnkundige mandskaber som Rubin Kazan og Anzha Makhachkala, dog inden de to klubber for alvor gjorde sig bemærket internationalt. 24 landskampe blev det også til for Mikheil Ashvetia, der i dag er 37 og sikkert stadig er aktiv et eller andet sted i verden…
Endnu en tur til Georgien i 2002
Vi runder ugens historietime af med at tilføje, at vi også var i Georgien året efter mødet med Torpedo Kutaisi. I 2002 - mens Ashvetia altså var udlejet til Rusland - mødte vi Lokomotivi Tbilisi i Champions League-kvalifikationen og vandt relativt let med 3-1 hjemme og 4-1 ude.
I begge kampe kom georgierne dog foran efter 9-10 minutters spil ved den lille, trinde Zaza Janashia, som vi dengang kaldte for Janasha eller Janishia... Men uanset stavemåden var han en farverig person, som ifølge vores eget officielle kampreferat havde han en kropsfigur som Maradona, jublede som Hugo Sanchez og gestikulerede som Hristo Stoichkov. Så kan alle regne ud, at det ikke var kedeligt at se på, men mon ikke vores fans trods alt var lettede over, at han ikke også endte på Byens Hold!
