Facts før kampen mod AaB

Facts før kampen mod AaB

OM DOMMERNE
Når F.C. København på søndag møder AaB, er det den 35-årige Jakob Kehlet, der er blevet tildelt rollen som dommer.

Jakob Kehlet har dømt F.C. København 20 gange i Alka Superligaen, 15 af kampene er vundet, tre er endt uafgjort og blot to af dem er tabt. Kehlet har i de 20 kampe godkendt 44 FCK-mål, mens der blot er blevet godkendt 19 mål til modstanderne.

Jakob Kehlet har dømt F.C. København mod AaB en enkelt gang tidligere i Alka Superligaen. Det var i november sidste efterår, hvor F.C. København kunne tage hjem fra Aalborg med alle tre point, takket været et meget flot mål af Andreas Cornelius. En gentagelse skal være velkommen på søndag.

Jakob Kehlet har i Superligaen dømt 26 straffespark. Tre gange til F.C. København (to scoringer) og en enkelt gang til FCK’s modstandere. Når det kommer til røde kort i Superligaen, har Kehlet udvist 17 spillere – og hele fire af dem har været fra F.C. København. Specielt Daniel Amartey skal måske passe på søndag, for Kehlet har to gange tidligere udvist ghaneseren. Derudover er Claudemir og Pierre Bengtsson også blevet udvist af Kehlet.

Liniedommerne er Henrik Larsen og Lars Hummelgaard. 4. dommer er Jesper Nielsen, mens det er Jens Larsen, der er søndagens dommerudvikler.

KARANTÆNE-INFORMATION
I forrige weekends kamp mod OB fik ingen FCK’ere et gult kort. Det betyder at F.C. Københavns høst af strafpoint i denne sæson er status quo inden AaB-kampen: Daniel Amartey (30), Thomas Delaney (16), William Kvist (10) og Mathias ’Zanka’ Jørgensen (3).

En spiller er i karantænefare, det er William Kvist, der med seks strafpoint for det næste gule gult vil ramme karantænegrænsen på 15 strafpoint.

AaB har ingen spillere i karantæne til søndagens kamp.

F.C. KØBENHAVN vs AaB
AaB er – sammen med Brøndby IF – de to klubber F.C. København har mødt flest gange i Superligaen. 72 gange er F.C. København tørnet sammen med AaB, og FCK har med 36 sejre vundet lige præcis halvdelen af kampene. 19 kampe er sluttet uafgjort, mens AaB har sejret i de resterende 17 kampe. Målscoren er 115-78 i københavnsk favør.

Ses isoleret på de kampe der har haft F.C. København som hjemmehold, lyder tallene 35 kampe, 20 FCK-sejre, 8 uafgjorte og 7 AaB-sejre. Målscoren er her 68-37.

F.C. København har et særdeles godt tag på AaB når der spilles Superliga i Telia Parken. I de seneste 12 hjemmekampe har F.C. København vundet 11 og spillet en uafgjort, og i de 12 kampe lyder målscoren på 31-1.

Statistiske facts i samarbejde med danskfodbold.com

>> Spil på kampen hos F.C. Københavns officielle bettingpartner, Unibet.