Lars Rønbøg, Getty Images
Bittert Derby-nederlag i Brøndby
27/09 2015 15:21
Tvunget til tidlig Høgli-udskiftning
Derbyet måtte udsættes et kvarter, da flere tusinde ikke var kommet på plads på grund af vejarbejde rundt om stadion - men omsider kom vi da i gang. Desværre gik der kun få minutter, før en hensynsløs tackling af Ronnie Schwartz tvang Ståle & co. til en tidlig udskiftning. Høgli blev pløjet ned ude ved sidelinien, da han ville sparke en bold frem ad banen, og med stærke smerter i ryggen måtte han hjælpes fra banen og erstattes af Peter Ankersen.
Jakob Kehlet havde først det røde kort fremme til Schwartz, og vi var nogen, der ikke var overraskede, før han hev det gule kort frem og korrigerede sig selv.
Tacklingen var også et signal om, hvilken type kamp det ville blive, og det blev bestemt ikke nogen skønhedskonkurrence. Denne gang kunne man dog ikke bebrejde banen, at det blev det fysiske duelspil, der først og fremmest kendetegnede første halvleg.
Begge mandskaber havde mange fysisk stærke spillere på banen, og der blev givet og taget i hver eneste duel, uden at Kehlet dog måtte til lommerne igen.
Spillemæssig FCK-dominans
Spillemæssigt havde vi bolden i hovedparten af halvlegen, dels fordi vi selv ville mest, og dels fordi Brøndby virkede tilfredse med at stå meget lavt i kæderne og koncentrere sig om de defensive dyder. Den første halvdel af halvlegen var de dårligt nok over midten, og først mod slutningen blev det lidt farligt nede foran Stephan, da de tilkæmpede sig et hav af hjørnespark, som dog ikke førte til forsøg på mål.
Dem havde vi heller ikke mange af, men der var flere gode angrebsopbygninger, som bare manglede det sidste. Nærmest på scoring var Santander lidt efter den halve time, da han og Kusk var ved at lave et remake af målet i Slagelse i onsdags - denne gang headede paraguyaneren dog i sidenettet.
Kampbilledet ændrede sig ikke væsentligt efter pausen, bortset fra at hjemmeholdet måske ville lidt mere fremadrettet i starten. Det førte også til en udmærket afslutning, da Durmisi fandt Schwartz i feltet, men han headede et stykke forbi, og ellers var det ikke fordi Stephan kom på hårdt arbejde.
Stadig tæt og intens fight
Det gjorde markspillerne til gengæld i den tætte og intense fight, hvor Kehlet tillod mere, end man normalt ser i den hjemlige liga, men uden at det udviklede sig til svinestreger.
Efter en lille time kom Verbic ind for Santander, og det gav nyt liv til vores offensiv, og Verbic havde lidt efter en udmærket afslutning efter at have kombineret med Kusk i feltet, men den gik til hjørne. Lidt efter fik Nicolai bolden i nettet, men var forinden vinket offside, og det lugtede også lidt af straffe, da Verbic blev revet i armen, da han trak ind i feltet mellem to Brøndby-spillere.
Til gengæld var Pukki tæt på i den anden ende, da han afsluttede en kontra med et skud, som via Amarteys fod strøg lige forbi den ene stolpe. Det skulle desværre ikke blive sidste gang, bolden studsede hjemmeholdets vej. Tolv minutter før tid ramte et Larsson-langskud først Corner og så Amartey, inden bolden dalede ned til Martin Albrechtsens hoved, så han fra tæt hold kunne heade den ind.
Massivt pres, men udligningen udeblev
Ståle sendte Toutouh ind for Kvist og løverne lagde et massivt pres resten af kampen, der med lidt held også havde givet et velfortjent point. Verbic headede på tværs i stedet for på mål, da Kusk spillede ham helt fri foran mål, og Zanka var også tæt på, da han tæt under mål sendte en nedfaldsbold lige på Rønnow - og han fik headet returbolden på tværs til de helt fri Amartey og Delaney, men de gik galt af hinanden og bolden, så den endte på den forkerte side af træværket.
Der var flere bud efter udligningen, men sæsonens andet nederlag i Alka Superligaen er en bitter kendsgerning...
Holdet
1 Stephan Andersen – 2 Tom Høgli (7.: 22 Peter Ankersen), 25 Mathias Zanka Jørgensen, 18 Daniel Amartey, 3 Ludwig Augustinsson - 17 Kasper Kusk, 6 William Kvist (79.: 24 Youssef Toutouh), 8 Thomas Delaney (anf.), 10 Nicolai Jørgensen – 19 Federico Santander (59.: 7 Benjamin Verbic), 11 Andreas Cornelius
Ikke benyttet: 28 Thomas Kaminski, 9 Bashkim Kadrii, 15 Mikael Antonsson, 20 Christoffer Remmer.