Lars Rønbøg, Getty Images
Så er det kampdag
04/10 2015 09:25
Youssef Toutouh og Andreas Cornelius har begge nævnt det i deres optakt til dagens kamp: Vi skal tilbage på sejrssporet mod Viborg. Vi har nemlig brug for tre point til topstriden i Alka Superligaen, hvor stillingen er enormt tæt.
Begge vores spillere understreger samtidig hjemmebanens betydning, hvor jeres opbakning ofte har givet de ekstra procent, der har været afgørende til sidst.
Derfor håber vi, at se dig på lægterne i eftermiddag i timerne op til kl. 16, hvor kampen mod Viborg fløjtes i gang. Der sker nemlig – ud over selve kampen – en masse på underholdningsfronten. Københavns Zoo besøger nemlig Familietribunen. Med sig bringer de levende dyr samt en løve – helt i F.C. Københavs ånd. Samtidig kan alle de yngste FCK-fans deltage i de sædvanlige lege og konkurrencer.
Derudover har vi vores quiz i matchdayapp’en, Telia Parken Live, som både voksne og børn kan udfordre sig selv og deres sidemand i. En quiz, hvis spørgsmål handler om FCK. Samme sted kan du også være med til at bestemme, hvem der skal være Carlsberg Man of the Match.
Men allerede før kampen - kl. 14.00 - lægger Benjamin Verbic og Kim Christensen vejen forbi Fanshoppen, hvor de skriver autografer.
Du kan stadig nå at købe billet til opgøret. Og det kan du gøre her.
Vi glæder os til at se dig på stadion.