Amankwaa: Hellere spille fodbold, end at tale

- Hva’ så, svarer Danny Amankwaa liggende med et smil, der grænser sig til et halvt grin, hvorefter Toutouh slentrer ned til yogatime. 

Tonen er uhøjtidelig. Den er loose og afslappet, når holdkammeraterne vandrer forbi. Flere af dem kommer med en kæk bemærkning til Danny Amankwaa, der ligger med elektroder på benene. De får ofte et lige så kækt modsvar – gerne efterfulgt af et lille karakteristisk grin fra den 21-årige offensivspiller. 

Jeg er meget genert 

Det er ellers ikke kækhed eller åbenmundethed, der beskriver Danny Amankwaa bedst, hvis han selv skal sige det. 

- Jeg er ikke typen, der snakker særlig meget, når jeg møder nye mennesker. Jeg er meget genert. Men ellers vil jeg karakterisere mig selv som en glad dreng, der godt kan lide at lave sjov. Jeg kan gode lide at køre lidt på folk ved at tage pis på dem og lave practical jokes med mine venner, fortæller Amankwaa og uddyber. 

- Jeg har altid været genert, og i forhold til nye mennesker prøver jeg altid at starte lidt forsigtigt ud. Især i forhold til det med at lave sjov. Man ved jo ikke, hvad folk vil tænke. Men der er også noget tryghed i at tage den lidt med ro, fortæller han, samtidig med at han medgiver, at det i starten var en udfordring at håndtere noget af det, som uvægerligt hører med til at være professionel fodboldspiller i en klub som F.C. København – nemlig eksponeringen og interviewsene med pressen. 

Ikke glad for tv

- Jeg må erkende, at jeg er sådan en, der hellere vil spille fodbold, end at tale. Så jeg er ikke synderlig glad for at være på tv. Det var især slemt i starten. Da tænkte jeg en del på, hvordan jeg så ud, og om jeg sagde noget forkert. Der er også flere af mine venner, som har svært ved at genkende den, jeg er, når jeg har været i tv. Det lyder ikke helt som mig. Så i de situationer er jeg ekstra forsigtig, siger Danny Amankwaa, der med egne ord er en type, der har brug for en vis tryghed. Det kommer også til udtryk i hans måde at leve på. For den offensive tekniker lever nemlig hverken ekstravagant eller luksuriøst, som mange måske ville tro, en ung mand i hans position ville gøre. Nej, tværtom har han driblet sit liv hen i en retning, hvor han lever efter devisen om, at ude er godt – men hjemme er bedst. 

- Jeg er ikke typen, der rejser. Det har faktisk kun været med min familie, jeg har rejst, når vi for eksempel har været i Ghana. Jeg føler ikke, at jeg har behov for det. Jeg vil faktisk hellere bare være herhjemme og have det hyggeligt med mine venner. Men altså, hvis flere af mine venner gerne vil af sted, så kan jeg da godt tage med, men det er aldrig noget, jeg har gjort, fortæller Danny Amankwaa, der flere gange har demonstreret sine evner i konsolspillet FIFA, som han bruger en del tid på at spille med sine venner. 

Vildskaben skal findes 

Men hvor nogle af kendetegnene for privatpersonen Danny Amankwaa er behovet for tryghed og genertheden og den altid glade og ordentlige omgang, han har med sine holdkammerater, erkender han, at netop disse egenskaber måske også har været med til at skabe en udfordring for ham i hans spil. For det er ingen hemmelighed, at trænerteamet har forsøgt at indpode lidt vildskab og en portion egenrådighed i hans spil som et led i hans udvikling. 

- Mine holdkammerater har også sagt til mig, at jeg gerne må være lidt mere egoistisk på banen. At jeg gerne må være lidt mere vild og tage chancer. Og det er noget, vi har arbejdet med. Ståle og trænerteamet har fortalt mig, at jeg skal prøve at gå selv, når jeg har muligheden for det, at jeg har kvaliteterne til at gøre arbejdet færdigt og score eller i det mindste gøre forsøget, fortæller Amankwaa og uddyber, hvordan han forsøger at efterleve kravene i praksis. 

- Det er jo svært at arbejde på, men det er især i træningssituationerne, at jeg bliver presset eller presser mig selv til at give det ekstra i mand-mod-mand-situationerne og prøve den vilde løsning og få slutproduktet med, konkluderer Danny Amankwaa.