FCK.DK
Blue & White Banner Cup afholdes på søndag
29/01 2016 10:05
Søndag d. 31 afholder F.C. København og Karlslunde Fodbold den store fodboldturnering, BLUE & WHITE BANNER CUP, i Karlslunde Hallerne.
Her kan du se et indslag fra turneringen sidste år:
Turneringen arrangeres for alle F.C. Københavns samarbejdsklubber, hvor dystes i følgende rækker:
U10-A
U10-B
U11-A
U11-B
Det bliver en festlig dag med masser af mål, live-statistik, storskærme, stadionspeakere, konfetti og ikke mindst besøg af FCK spillere og Løven Leo.
Fra klokken 13:00 til 15:30 vil det være muligt at hilse på FCK spillere og få en autograf eller et selfie. Der vil også blive arrangeret en showkamp imellem FCK spillerne og et udvalgt All-Stars Hold. Vi får besøg af Andreas Cornelius, Youssef Toutouh, William Kvist og Christoffer Remmer.
Arrangementet er åbent for alle og vi håber at se mange mennesker!
Kig forbi til en hyggelig dag med masser af fodbold og god stemning! Der er gratis adgang.