Jan Christensen, Getty Images
Ståle: Vigtigt at holde alle i gang
07/04 2016 11:17
Til onsdagens semifinale mod Brøndby skiftede løverne et halvt hold i forhold til den seneste Alka Superliga-kamp, men det er der ikke noget nyt i, forklarer Ståle:
- Sådan har vi gjort i pokalen i alle de år jeg har været her, så det er der ikke noget nyt i. Det handler om at have en høj kvalitet på træningen i hverdagen, og at alle har noget at se frem til. Så kan det godt være, at nogen tåler flere kampe end andre eller at der skal tages hensyn til skader, karantæner osv. Santander har fx været småskadet, og Youssef er lige kommer tilbage fra en skade og har gjort det godt, så vi skal passe på ikke at ødelægge ham med for mange kampe, og Erik lå med influenza i 10-12 dage i påsken.
Sidste forår var skadelisten på 7-8 spillere, så i den anden semifinale mod Esbjerg blev der ikke skiftet så meget ud. Men ellers har vi i kvart- og semifinaler skiftet fem mand hver gang - og otte i forårets kvartfinale mod Randers FC.
- I fjor vandt vi pokalen, året før kom vi i finalen, og nu står vi foreløbig i semifinalen. De spillere, der kom ind i går, viste også, at de absolut har niveauet til at spille med. Antonsson spiller en god kamp, men kommer måske lidt sent på målet, men samtidig er Zanka og Tom lidt ude af positioner i den situation. Bashkim holder et kvarter længere i højt tempo end sidst, Tom gjorde det vældig fornuftigt, sålænge han havde kræfter, Kaminski var solid i målet, og hvis ikke de spillere får de her kampe, så er der ikke noget at træne for, siger Ståle.
På sociale medier blev der spurgt til hvorfor Peter Ankersen slet ikke var i truppen, selv om han spillede en god kamp i søndags.
- Peter var hverken skadet eller så træt, at han ikke kunne spille, men vi har to andre gode højre backs i truppen. Han var i øvrigt heller ikke med i truppen i kvartfinalen, så der er ikke noget dramatik der. Vi er for første gang i flere år også i den situation, at vi ikke har nogen på skadelisten, bortset fra Stephan, og så vil der til hver kamp være gode spillere, der ikke er med blandt de 18, siger Ståle.