FCK.DK
Ståle: Vi ændrer på fire pladser
04/05 2016 18:58
- Der bliver fire ændringer på vores hold i forhold til søndagens sejr over FC Midtjylland, og den ene bliver at Thomas Kaminski står, ligesom i forårets øvrige pokalkampe, fortalte Ståle Solbakken i forbindelse med dagens pressemøde i Telia Parken.
- Det er vores hjemmebane i morgen, men jeg tror det bliver en lidt anderledes hjemmebane, når halvdelen af tilskuerne holder med AGF. Det er også altid et andet scenarie, når alt skal afgøres efter 90 eller 120 minutter, og der sker som regel uforudsete ting undervejs i pokalfinaler. Så jeg tror, det bliver en lige kamp i højt tempo, hvor AGF kommer med deres meget enkle og direkte spillestil. En stil, som de flere gange har vist, at de kan udføre rigtig godt, f.eks. i forårets første udekamp mod OB og i den første semifinale mod AaB. Der var de rigtigt gode og spillede med stor entusiasme, og så er det et svært hold at spille mod. Og med udsigten til at kunne blive Århus-legende på 90 minutter, vil deres spillere nok gerne løbe et par meter ekstra i morgen, smilede Ståle.
Mens AGF spillede deres seneste kamp fredag, er Ståle & co. først i denne uge begyndt at fokusere på pokalfinalen, men Ståle mener ikke, at AGF kun prioriterer pokalen frem for Alka Superligaen.
- Mange trænere i ligaen har selvfølgelig haft det godt i det her forår, hvor de har kunnet spille frit og uden pres, fordi der kun er en nedrykker, som forlængst er fundet. AGF burde nok ligge højere i tabellen, men er kommet ind i en lidt ond cirkel, hvor de har haft marginalerne mod sig og været uheldige med ikke at vinde nogle af kampene. Men står man først i semifinalen er det klart, at der bliver meget fokus på pokalen, men jeg tror ikke, de ligefrem har nedprioriteret Alka Superligaen. Men i pokalen har de måske marginalerne på deres side, for det kunne f.eks. godt være gået galt i returkampen i Århus mod AaB, vurderede Ståle.
- Vi er stadig med i to turneringer, og vi vil meget gerne vinde finalen og vi vil gøre alt hvad vi kan. Men uanset om vi vinder, er det ikke en billet til Champions League-kvalifikationen. Det afgøres af vores sidste seks Alka Superliga-kampe, så vi fraviger ikke de principper, vi har haft de senere år om den måde vi har brugt pokalturneringen. Men det har også ført os i tre finaler på fire år, sagde Ståle.

>> Se også William Kvists finaleoptakt på FCK TV
Efter pressemødet tog Ståle og spillerne på hotel til den sidste opladning, inden det går løs i Telia Parken kl. 17.00 i morgen. Hvis du ikke har sikret dig en billet til den udsolgte nationalarena, kan du følge kampen på TV3+, der sender fra kl. 15.00. Vi er som sædvanlig også med på Twitter med livetweets på @FCKobenhavnLive, og på Snapchat, hvor vi hedder fc_kobenhavn