Solid præstation bag 2-0 i Horsens

Solid præstation bag 2-0 i Horsens

Søndag den 18. september 2016, kl. 18.00 på Casa Arena Horsens. Alka Superligaen, 9. runde

AC HORSENS-F.C. KØBENHAVN 0-2 (0-2)

16.: 0-1 Andreas Cornelius – Santander snitter Augustinsson-fremlægning videre, Corner runder først Sanneh og så keeperen, inden han fra spids vinkel sparker den i kassen

32.: 0-2 Thomas Delaney – får den af Gregus et par meter uden for feltet, ser at keeperen står et stykke fra målstregen og løfter den køligt over ham med en følt inderside

6.095 tilskuere. Dommer: Peter Kjærsgaard

Advarsler: 56.: Frederik Møller, ACH, 75.: Thomas Delaney, FCK, 86.: Kim Aabech, ACH, 91.: Kjartan Finnbogason, ACH

AC Horsens:
1 Nicklas Dannevang – 11 Peter Nymann, 7 Mathias Nielsen (anf.), 15 Bubacarr Sanneh, 5 Frederik Møller – 10 Lasse Kryger, 16 Delphin Tshiembe (79.: 12 Joseph Mensah), 4 Conor O’Brien, 17 Hallur Hansson – 19 Kim Aabech (89.: 8 Mikkel Jespersen), 29 André Bjerregaard (54.: 9 Kjartan Finnbogason)

Ikke benyttet: 21 Patryk Wolanski, 13 Thomas Kortegaard, 14 Jonas Gemmer, 18 Jeppe Mehl.

F.C. Købehavn;
31 Robin Olsen – 22 Peter Ankersen, 25 Mathias Zanka Jørgensen, 5 Erik Johansson, 3 Ludwig Augustinsson – 7 Benjamin Verbic (74.: 32 Danny Amankwaa), 16 Jan Gregus, 8 Thomas Delaney (anf.), 33 Rasmus Falk (77.: 17 Kasper Kusk) – 19 Federico Santander (68.: 23 Andrija Pavlovic), 11 Andreas Cornelius

?Ikke benyttet: 1 Stephan Andersen, 2 Tom Høgli, 24 Youssef, Toutouh, 26 Jores Okore


Holdene:
I forhold til Porto-kampen skiftede FCK kanter og startede med Verbic og Falk i stedet for Gregus og Toutouh. Gregus afløste i stedet Kvist på den centrale midtbane. AC Horsens stillede med de samme 11, der sidste weekend vendte 0-2 til 4-2 i Viborg.


Kampstatistik (1. halvleg i parentes)
Boldbesiddelse: 40%-60% (40%-60%)
Afslutninger: 3-19 (2-8)
Skud på mål: 1-5 (1-3)
Hjørnespark: 0-6 (0-4)
Succesfulde afl.: 69 % - 82 % (70 % - 80 %)
Frispark begået: 15-8 (4-1)
Indlæg: 14-20 (7-9)
(Kilde: superliga.dk)


Kampen i korte træk:
Mestrene satte sig tidligt på kampen mod et kompakt og velorganiseret Horsens-hold, som dog blev overrumplet efter et kvarters tid, hvor vi bragte os foran på det første forsøg inden for rammen. Spillemæssigt havde hjemmeholdet dog også bolden en del i den første halve time, men kom kun til et enkelt godt tilbud. Vi skabte heller ikke alverden, men øgede til gengæld til 2-0 ”ud af ingenting”, da Delaney så, at keeperen stod lidt uden for målstregen.

Siden dominerede vi det sidste kvarter inden halvlegen, og efter pausen fortsatte vi, hvor vi slap, så hjemmeholdet ikke igen skulle få gang i et comeback og hente en to-måls-føring, som de har præsteret flere gange før i sæsonen.

Vores tredje mål var tæt på et par gange i det første kvarter af 2. halvleg, og det havde nok lukket kampen definitivt, selv om Zanka, Erik & co. stadig holdt Horsens-offensiven i et jerngreb. Men der blev aldrig spænding om udfaldet, og dermed er vi også tilbage på førstepladsen i Alka Superligaen.


Chancer:
ACH: 20. Kryger flugter, presset af Erik Johansson, over fra nært hold efter fremlægning fra Hallur Hansson.

FCK: 43. Gregus-afslutning med venstre fra kanten af feltet rettes af til hjørne

FCK: 45. Santander opsnapper Gregus-afslutning midt i en klump af spillere midt i feltet, men afslutter tæt forbi

FCK: 47. Santander sparker tæt forbi på kontrachance, hvor han spilles fri af Falk

FCK: 55. Dannevang halvklarer Ankersen-frispark nede ved ene stolpe, og Verbic header over på returbolden

FCK: 57. Ludwig sender frispark på overliggeren

ACH: 79.: Kim Aabech sender direkte frispark tæt forbi trekanten

FCK: 88.: Stor skudchance til Corner i feltet, men rammer bolden skævt


Se mere på FCK.DK senere på aftenen...