Jan Christensen, Getty Images
Ståle: Tilfreds med resultatet
21/09 2016 20:43
Ståle Solbakken var alt i alt tilfreds med at komme fra en svær udebane i
Randers med det ene point, men det var ikke alle perioder af spillet,
han var tilfreds med:
- Vi møder et godt hold, der især er farlige på kontra, men vi har egentlig god kontrol over kampen før pausen, lige indtil de får udlignet på lidt af en gave fra forsvaret. Siden dominerer de 15-20 minutter i 2. halvleg, hvor de også kommer på 2-1, men spillerne reagerer godt på vores udskiftning og taktiske ændring, hvor vi går over til at spille med diamant på midtbanen med Pavlovic som den forreste. Så får vi lagt rigtig godt tryk på dem helt frem til overtiden, og alt i alt må man sige, at 2-2 er et retfærdigt resultat af kampen.
Det var den anden kamp på tre dage, og allerede lørdag venter en hjemmekamp mod AGF, inden den supervigtige hjemmekamp mod Club Brugge.
- Vi klager ikke, men det er lidt ærgerligt, at vi har så tæt et program, inden den måske vigtigste kamp i Champions League-gruppen, hvor vi trods alt er den eneste skandinaviske repræsentant. Men vi har en bred trup og må rotere så godt vi kan, så vi stadig stiller et godt hold med fysisk overskud, sagde Ståle.
En af dem, der har fået en del spilletid på det seneste, er Jan Gregus, som for første gang spillede sammen med Kvist på den centrale midtbane:
- Jeg synes, det gik fint, han er en god og erfaren spiller, så det er let at spille sammen med ham. Men kampen som helhed gik ikke helt så fint, vi laver for mange fejl og taber for mange bolde, især i starten af 2. halvleg. Vi er ikke så gode, som vi plejer, men det var fint, at vi alligevel kom tilbage og fik 2-2 og pressede dem godt ti sidst, sagde Gregus.
Ludwig Augustinsson afviste, at det skulle have noget at gøre, med at spillerne er slidte af det hårde program:
- Nej, det mener jeg slet ikke, vi har en bred trup, hvor alle vil spille, og for mit eget vedkommende har jeg ikke problemer med at spille hver 3. dag. Men jeg har min andel i deres mål til 1-1, og det er selvfølgelig ikke godt nok. Vi spiller periodevis for langsomt i dag med mange boldtab, som giver dem kontraer, hvor vi skal ud og løbe meget. Det må vi ændre på lørdag mod AGF, hvor vi skal sætte et højere tempo fra starten.
Kampen mod AGF begynder lørdag kl. 15.30 i Telia Parken.