Lars Rønbøg, Getty Images
Ugen der gik
22/01 2017 11:03
Dansk hhv. udenlandsk forsvar
Lørdag eftermiddag gik løverne på banen til årets første træningskamp, og for første gang siden 2003 hed modstanderen Halmstads BK.
Ståle og trænerteamet stillede to forskellige hold i de to halvlege, og til 1. halvleg var det en ren dansk forsvarsformation: Stephan i mål bag Ankersen, Zanka, Okore og Boilesen. Til gengæld var ingen danskere i forsvaret i 2. halvleg, hvor konstellationen hed Robin, Høgli, Antonsson, Johansson og Ludwig.
Vi måtte faktisk grave længe i historiebøgerne for at finde en førsteholdskamp - selv en træningskamp - hvor vi er startet med kun danske spillere i forsvaret. Vi skal helt tilbage til efteråret 2005, hvor vi spillede en del kampe uden udenlandske forsvarere. Senest den 26. oktober, da vi vandt 4-1 i SønderjyskE med Jesper Christiansen på mål og et forsvar med Lars Jacobsen, Bo Svensson, Michael Gravgaard og Dan Thomassen.
Sidst vi stillede uden danskere i forsvaret var 15. december 2011. I årets sidste kamp tabte vi 0-1 hjemme til Standard Liege med Johan Wiland, Christian Gamboa, Sölvi Ottesen, Ragnar Sigurdsson og Bryan Oviedo.
Som truppen ser ud i dag, kunne vi faktisk stille to ganske slagkraftige hold med kun danske hhv. udenlandske spillere - endda uden at bruge hele truppen:
Stephan - Ankersen, Zanka, Okore, Boilesen - Kusk, Kvist, Toutouh, Falk - Corner, Bashkim
Robin - Høgli, Antonsson, Johansson, Augustinsson - Gregus, Keita, Matic, Verbic - Santander, Pavlovic
De to norske popstjerne-brødre Marcus & Martinus var lørdag på besøg i København til premieren på deres nye film “Sammen om drømmen”. Det gik ikke stille af med massevis af unge, danske fans inde ved Imperial Bio. Men brødrene fra Elverum, der kickstartede karrieren ved at vinde norsk Melodi Grand Prix i 2012, var også en tur i Telia Parken og fik en lille rundvisning af deres landsmand Tom Høgli efter træningskampen mod Halmstad.
Brede & Rooney
Vi blive i det norske, for i ugen der gik var Brede Hangeland gæst i den norske fodboldpodcast Heia Fotball, hvor Tom Høgli i øvrigt også tidligere har deltaget.
Programmet med Brede handlede ikke så meget om FCK-tiden, men er fyldt med sjove historier og anekdoter fra hans mange sæsoner i Premier League og på det norske landshold. En enkelt FCK-anekdote blev der dog plads til fra hjemmekampen mod Manchester United den 1. november 2006 - og den kommer meget passende i samme uge, som Wayne Rooney satte ny scoringsrekord for De Røde Djævle.
- Vi tabte 0-3 mod United på Old Trafford, hvor vi var chanceløse, men i returkampen var det koldt som det kun kan være i Sibirien, og vi endte med at vinde 1-0. Men det gik lidt for hurtigt for os, især for mig, og på et tidspunkt tacklede jeg Rooney ret stygt lige på lægbenet - måske til rødt kort, men det blev gult. De fleste havde sikkert brækket benet, men Rooney rejste sig bare op igen og sagde “Fair challenge, son!” Så fik jeg lidt ekstra respekt for ham, fortæller Brede i podcasten.
Brede fortæller i øvrigt også, at han er født i USA, da hans forældre var på udstationering i Texas i 2 år. “Made in Dallas, born in Houston,” griner han og tilføjer, at selv om han kunne have valgt at blive amerikaner og spille for deres landshold, så var det alligevel let at vælge Norge.
Gyldent Wettergren-minde
I en anden fodbold-podcast, den svenske “Lundh”, var vores tidligere assistenttræner Petter Wettergren for nylig gæst (udsendelsen er fra 3. januar 2017), og værten Olof Lundh spurgte blandt andet om Wettis' største fodboldoplevelse.
- Hvis jeg bare skal nævne én ting, så fik jeg en rigtig dejlig følelse, da jeg vandt guld med F.C. København. Hele holdet blev hyldet efter den sidste kamp, og Ståle blev hyldet, og det plejer at være det, men så blev jeg kaldt frem på scenen foran alle FCK-fansene, som stod og råbte mit navn. Det var en ganske herlig oplevelse, som desværre ikke er dokumenteret, men heldigvis stod Mikael Antonsson bagved og filmede det, så jeg har det på min telefon. Det var en stor oplevelse, fortæller Wettis, der i sommer forlod Byens Hold efter en enkelt sæson og blev assistenttræner på det svenske landshold.
Fra de sociale medier
Lørdag eftermiddag gik løverne på banen til årets første træningskamp, og for første gang siden 2003 hed modstanderen Halmstads BK.
Ståle og trænerteamet stillede to forskellige hold i de to halvlege, og til 1. halvleg var det en ren dansk forsvarsformation: Stephan i mål bag Ankersen, Zanka, Okore og Boilesen. Til gengæld var ingen danskere i forsvaret i 2. halvleg, hvor konstellationen hed Robin, Høgli, Antonsson, Johansson og Ludwig.
Vi måtte faktisk grave længe i historiebøgerne for at finde en førsteholdskamp - selv en træningskamp - hvor vi er startet med kun danske spillere i forsvaret. Vi skal helt tilbage til efteråret 2005, hvor vi spillede en del kampe uden udenlandske forsvarere. Senest den 26. oktober, da vi vandt 4-1 i SønderjyskE med Jesper Christiansen på mål og et forsvar med Lars Jacobsen, Bo Svensson, Michael Gravgaard og Dan Thomassen.
Sidst vi stillede uden danskere i forsvaret var 15. december 2011. I årets sidste kamp tabte vi 0-1 hjemme til Standard Liege med Johan Wiland, Christian Gamboa, Sölvi Ottesen, Ragnar Sigurdsson og Bryan Oviedo.
Som truppen ser ud i dag, kunne vi faktisk stille to ganske slagkraftige hold med kun danske hhv. udenlandske spillere - endda uden at bruge hele truppen:
Stephan - Ankersen, Zanka, Okore, Boilesen - Kusk, Kvist, Toutouh, Falk - Corner, Bashkim
Robin - Høgli, Antonsson, Johansson, Augustinsson - Gregus, Keita, Matic, Verbic - Santander, Pavlovic
Foto: FCK.DK
Tom & popstjernerneDe to norske popstjerne-brødre Marcus & Martinus var lørdag på besøg i København til premieren på deres nye film “Sammen om drømmen”. Det gik ikke stille af med massevis af unge, danske fans inde ved Imperial Bio. Men brødrene fra Elverum, der kickstartede karrieren ved at vinde norsk Melodi Grand Prix i 2012, var også en tur i Telia Parken og fik en lille rundvisning af deres landsmand Tom Høgli efter træningskampen mod Halmstad.
Brede & Rooney
Vi blive i det norske, for i ugen der gik var Brede Hangeland gæst i den norske fodboldpodcast Heia Fotball, hvor Tom Høgli i øvrigt også tidligere har deltaget.
Programmet med Brede handlede ikke så meget om FCK-tiden, men er fyldt med sjove historier og anekdoter fra hans mange sæsoner i Premier League og på det norske landshold. En enkelt FCK-anekdote blev der dog plads til fra hjemmekampen mod Manchester United den 1. november 2006 - og den kommer meget passende i samme uge, som Wayne Rooney satte ny scoringsrekord for De Røde Djævle.
- Vi tabte 0-3 mod United på Old Trafford, hvor vi var chanceløse, men i returkampen var det koldt som det kun kan være i Sibirien, og vi endte med at vinde 1-0. Men det gik lidt for hurtigt for os, især for mig, og på et tidspunkt tacklede jeg Rooney ret stygt lige på lægbenet - måske til rødt kort, men det blev gult. De fleste havde sikkert brækket benet, men Rooney rejste sig bare op igen og sagde “Fair challenge, son!” Så fik jeg lidt ekstra respekt for ham, fortæller Brede i podcasten.
Brede fortæller i øvrigt også, at han er født i USA, da hans forældre var på udstationering i Texas i 2 år. “Made in Dallas, born in Houston,” griner han og tilføjer, at selv om han kunne have valgt at blive amerikaner og spille for deres landshold, så var det alligevel let at vælge Norge.
Gyldent Wettergren-minde
I en anden fodbold-podcast, den svenske “Lundh”, var vores tidligere assistenttræner Petter Wettergren for nylig gæst (udsendelsen er fra 3. januar 2017), og værten Olof Lundh spurgte blandt andet om Wettis' største fodboldoplevelse.
- Hvis jeg bare skal nævne én ting, så fik jeg en rigtig dejlig følelse, da jeg vandt guld med F.C. København. Hele holdet blev hyldet efter den sidste kamp, og Ståle blev hyldet, og det plejer at være det, men så blev jeg kaldt frem på scenen foran alle FCK-fansene, som stod og råbte mit navn. Det var en ganske herlig oplevelse, som desværre ikke er dokumenteret, men heldigvis stod Mikael Antonsson bagved og filmede det, så jeg har det på min telefon. Det var en stor oplevelse, fortæller Wettis, der i sommer forlod Byens Hold efter en enkelt sæson og blev assistenttræner på det svenske landshold.
Her siger Peter Wettergren farvel til spillerne og staben på Nummer 10. Foto: FCK.DK
Fra de sociale medier