Lars Rønbøg, Getty Images
Operationen lykkedes
24/02 2017 01:08
Begge hold havde ændret på en enkelt plads siden det første opgør. Løverne af nød: Keita afløste karantæneramte Kvist og Gregus. Bulgarerne af lyst, må man gå ud fra: nyindkøbte Keserü, målscorer i den første kamp, henviste Misidjan til bænken.
Taget havde været på hele ugen, og der blev det liggende, selv om københavnerne til det sidste havde håbet at kunne spille uden. Det er dog ikke første gang, vi spiller europæisk under tag – første gang var i efteråret 2007 mod Panathinaikos. I ved, den kamp hvor N’Doye scorede – mod os!
At score mod os var også opgaven for bulgarerne, ikke bare én, men mindst to gange - og det var for stor en mundfuld mod et hold, der endnu ikke har lukket mål ind i Europa i denne sæson.
Derfor blev det en historisk aften for F.C. København, selv om selve kampen nok ikke går over i historiebogen. Her tænker vi ikke så meget på, at vi for første gang nogensinde har spillet 0-0 i to hjemmekampe i træk – men på at vi for første gang nogensinde er gået videre fra den første runde efter jul! Og så er selve kampens forløb altså hamrende ligegyldig, hvis I vil høre referentens ærlige mening…
Men lad os alligevel se på begivenhederne. Vi lagde udmærket ud med et par gode angreb, og efter en halv snes minutter var et listigt Keita-forsøg ved at overliste Stoyanov i Ludogorets-målet, men keeperen fik slået bolden til hjørne. Efterhånden overtog gæsterne mere og mere af spillet, og de masede på med deres små vævre kombinationer, og pænt så det ud, men rigtigt farligt blev det aldrig rigtig.
Kort før pausefløjtet holdt man lige vejret et par sekunder, da Keita gik ned i en tackling i feltet og tilsyneladende fik ram på Cafu, som dog måske lige faldt en brøldel af et sekund for sent. Men dommerens fløjte lød – for offside. Fint vi aldrig fik opklaret, om der var straffe eller ej!
Den 19-årige ivorianer, der spillede sin blot fjerde kamp fra start, løste opgaven fornuftigt og uden at begå de store fejl. Og vi taler altså om en afgørende 1/16-finale i Europa League! Han havde også god støtte af Matic på den centrale midtbane, som leverede en fremragende indsats og også dirigerede og kommunikerede fint i bestræbelserne på at holde organisationen i holdet.
Midt i halvlegen kom Kusk ind for Keita, der blev fulgt fra banen med et bragende bifald fra lægterne, der kampen igennem leverede en fornem lydkulisse, så de ca. 800 bulgarske fans aldrig rigtigt kom til orde. Som 2. halvleg skred frem fik de også mindre og mindre at glæde sig over, for uret tikkede vores vej – og spillemæssigt fik vi også bedre og bedre fat.
Et Ludwig-indlæg var kun et par centimeter for højt til Corner, Matic fik en skudchance, men ramte bolden lidt skævt – og ca. et kvarter før tid fik Kusk vores hidtil største mulighed, da Corner headede et Ludwig-indlæg ned til ham, men aalborgenseren sendte bolden lige over mål.
Senere kom også Pavlovic ind for Santander, og Boilesen fik de sidste minutter for Falk og dermed også sin officielle debut for klubben. Dog uden at nå at røre bolden...
Taget havde været på hele ugen, og der blev det liggende, selv om københavnerne til det sidste havde håbet at kunne spille uden. Det er dog ikke første gang, vi spiller europæisk under tag – første gang var i efteråret 2007 mod Panathinaikos. I ved, den kamp hvor N’Doye scorede – mod os!
At score mod os var også opgaven for bulgarerne, ikke bare én, men mindst to gange - og det var for stor en mundfuld mod et hold, der endnu ikke har lukket mål ind i Europa i denne sæson.
Derfor blev det en historisk aften for F.C. København, selv om selve kampen nok ikke går over i historiebogen. Her tænker vi ikke så meget på, at vi for første gang nogensinde har spillet 0-0 i to hjemmekampe i træk – men på at vi for første gang nogensinde er gået videre fra den første runde efter jul! Og så er selve kampens forløb altså hamrende ligegyldig, hvis I vil høre referentens ærlige mening…
Men lad os alligevel se på begivenhederne. Vi lagde udmærket ud med et par gode angreb, og efter en halv snes minutter var et listigt Keita-forsøg ved at overliste Stoyanov i Ludogorets-målet, men keeperen fik slået bolden til hjørne. Efterhånden overtog gæsterne mere og mere af spillet, og de masede på med deres små vævre kombinationer, og pænt så det ud, men rigtigt farligt blev det aldrig rigtig.
Lidt bekymret er man jo altid...
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
Kort før pausefløjtet holdt man lige vejret et par sekunder, da Keita gik ned i en tackling i feltet og tilsyneladende fik ram på Cafu, som dog måske lige faldt en brøldel af et sekund for sent. Men dommerens fløjte lød – for offside. Fint vi aldrig fik opklaret, om der var straffe eller ej!
Den 19-årige ivorianer, der spillede sin blot fjerde kamp fra start, løste opgaven fornuftigt og uden at begå de store fejl. Og vi taler altså om en afgørende 1/16-finale i Europa League! Han havde også god støtte af Matic på den centrale midtbane, som leverede en fremragende indsats og også dirigerede og kommunikerede fint i bestræbelserne på at holde organisationen i holdet.
Matic med en af vores afslutninger
Foto: FCK.DK
Hvem, os? Sådan spiller vi da altid?
Foto: FCK.DK
Midt i halvlegen kom Kusk ind for Keita, der blev fulgt fra banen med et bragende bifald fra lægterne, der kampen igennem leverede en fornem lydkulisse, så de ca. 800 bulgarske fans aldrig rigtigt kom til orde. Som 2. halvleg skred frem fik de også mindre og mindre at glæde sig over, for uret tikkede vores vej – og spillemæssigt fik vi også bedre og bedre fat.
Et Ludwig-indlæg var kun et par centimeter for højt til Corner, Matic fik en skudchance, men ramte bolden lidt skævt – og ca. et kvarter før tid fik Kusk vores hidtil største mulighed, da Corner headede et Ludwig-indlæg ned til ham, men aalborgenseren sendte bolden lige over mål.
Senere kom også Pavlovic ind for Santander, og Boilesen fik de sidste minutter for Falk og dermed også sin officielle debut for klubben. Dog uden at nå at røre bolden...
Nicolai Boilesen fik officiel debut i aften
Foto: FCK.DK
Endnu et clean sheet til Robin & co.
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
