Tilskuerinfo om Ajax-kampen

Tilskuerinfo om Ajax-kampen

Tidspunkt
Kick-off 19.00.

Nedre Unibet (Sektion 12) og DFDS Tribunen (D) åbner kl. 17.00, og øvrige tribuner kl. 17.30.

Kom i god tid! Sikkerheden har som altid høj prioritet i Telia Parken, og der er mange, der skal gennem sikkerhedskontrollen.

Vi opfordrer alle til at være på plads på stadion senest kl. 18.35 for ikke at gå glip af det, Tifo-gruppen har planlagt til kampen.

Adgangsforhold
DFDS-tribunen (D) er reserveret til AFC Ajax-fans, som skal gå ind fra Østerbrogade via Gunnar Nu Hansens Plads.

Efter kampen
AFC Ajax-fans skal forlade Telia Parken via Gunnar Nu Hansens Plads mod Østerbrogade. Nærmere information vil blive givet i Telia Parkens højttalere.

Alle tilskuere fra Jyske Bank-tribunen (A) skal efter kampen gå mod Unibet-tribunen (B) og ud via Øster Allé. Der vil være lukket mod DFDS-tribunen (D) og Gunnar Nu Hansens Plads efter kampen, indtil alle Ajax-fans har forladt området. Det kan godt tage en halv times tid, men det afhænger af Politiets vurderinger. 

Ordens- og sikkerhedsregler
Det er en god ide at læse Telia Parkens ordensreglement, der skal sikre den bedst mulige oplevelse for alle.

Bemærk blandt andet, at af hensyn til sikkerheden må man kun vise tilknytning til udeholdet på udeholdets tilskuerafsnit. 

>> Læs ordensreglementet her

Overtrædelser kan medføre bortvisning eller andre sanktioner.

Følg anvisninger fra stewards
Der vil være mange stewards til at servicere tilskuerne med at finde den rigtige plads hurtigst og lettest muligt. Benyt jer af dem - de er der for at hjælpe.

Billetter
Køb billetter online på billet.fck.dk.

Billetsalgsboderne åbner kl. 17.00 – men du sparer 40 kr. i gebyr ved at købe online.

Bemærk at AFC Ajax-fans kun kan købe billet via AFC Ajax og ikke via boderne ved Telia Parken.

DFDS Familietribunen er ikke åben til denne kamp.

Sæsonkort-holdere
For sæsonkort-holdere, der har købt deres faste plads i forsalg, er sæsonkortet gyldigt som billet.

Merchandise
Fanshoppen har åben hele dagen fra kl. 10.00 frem til kick-off – og til ca. en time efter kampen. Du kan også købe merchandise i Fanshoppens bil, der holder i området omkring Telia Parken.

F.eks. kan du få et minde fra kampen i form af et kampaktuelt FCK/Ajax-halstørklæde til bare 150 kr. 

Husk også, at Fanshoppen sælger billetter til Ajax-udekampen fra torsdag kl. 12.00. 

Bestil mad og drikke med Mobile Pay
Husk at du kan bruge Mobile Pay, når du bestiller mad og drikke i boderne via VoresKBH-app’en. Du kan selvfølgelig også stadig betale med kreditkort. Husk at tilknytte dit sæsonkort inde i app’en, så du får rabatten med, når du bestiller.

Parkering
Vi henviser til de generelle informationer på Telia Parkens hjemmeside her.

Husk også de nye parkeringszoner, som Københavns Kommune indførte 1. marts, blandt andet i området nord for Strandboulevarden og Jagtvej.

Hvis du har andre spørgsmål…
Du kan finde en række generelle, emne-opdelte spørgsmål/svar i vores FAQ her.

Du er også velkommen til at skrive til os på kundeservice@fck.dk.


Husk - denne vej ud fra A-tribunen