Kan alle gode gange 33 blive til 34?

Kan alle gode gange 33 blive til 34?

F.C. KØBENHAVN VS SØNDERJYSKE
F.C. København og SønderjyskE har to gange tidligere mødt hinanden i den sidste runde af Superligaen, begge gange i Telia Parken. Det seneste møde var i foråret 2013, her bragte Igor Vetokele F.C. København foran 1-0, Niels Lodberg udlignede, og da Claudemir kort efter fik et rødt kort, blev det svært for F.C. København at hive sejren i land, og opgøret endte 1-1. Første gang de to klubber mødtes i sidste spillerunde var i 2010, og den gang kom SønderjyskE foran 1-0 på et mål af Kenneth Fabricius – men scoringer af N’Doye, Santin og N’Doye sikrede F.C. København en 3-1 sejr for øjnene af 25.921 tilskuere.

33 gange har F.C. København mødt SønderjyskE i Alka Superligaen, og F.C. København har stadig ikke tabt til SønderjyskE i Superligaen. De 33 kampe er endt med 24 sejre og nu uafgjorte, og målscoren i de 33 kampe er solidt i F.C. Københavns favør, og lyder inden søndagens kamp på 73-24.

Det skal retfærdigvis siges, at SønderjyskE har slået F.C. København et par gange i DBU Pokalen, men lad os holde pokalturneringen ude af regnskabet lige nu, så på søndag kan F.C. København altså hente den 25. sejr i Superligaen over SønderjyskE.

13 af de 33 Superligakampe har været på hjemmebane for F.C. København. Her er 11 kampe vundet og to kampe sluttet uafgjort. Målscoren i de 13 kampe er 36-6.

SÆSONENS FØRSTE TRE KAMP MOD SØNDERJYSKE
27. runde: SønderjyskE 1-2 F.C. København
1-0 Troels Kløve (45’), 1-1 Andrija Pavlovic (65’), 1-2 Federico Santander (70’)
16. runde: F.C. København 4-0 SønderjyskE
1-0 Andreas Cornelius (18’), 2-0 Youssef Toutouh (25‘), 3-0 Thomas Delanet (28’), 4-0 (‘).

4. runde: SønderjyskE 1-1 F.C. København
0-1 Benjamin Verbic (23’), 1-1 Simon Kroon (63’)

VIGTIG (STATISTISK) VIDEN
F.C. København er ubesejrede i de seneste 48 hjemmekampe i Alka Superligaen. De 48 hjemmekampe uden nederlag er både klub- og Superligarekord.

Hvis der kommer 20.152 tilskuere på søndag – og gerne rigtig mange flere – vil F.C. København samlet set have lukket mere end 6,5 millioner tilskuere ind til klubbens hjemmekampe i Superligaen.

Andreas Cornelius forlader F.C. København efter denne sæson, og er pt. at finde på en 5. plads på F.C. Københavns topscorerliste i Superligaen med 46 mål. Cornelius kan dog ikke nå at indhente de fire øverste på listen på søndag, medmindre han går amok og scorer otte mål, for over ham på listen ligger Lars Højer Nielsen, Todi Jonsson, Dame N’Doye og Cesar Santin med henholdsvis 54, 54, 59 og 64 Superligamål

Inden sidste spillerunde i Alka Superligaen ligger F.C. København på 11. pladsen over flest strafpoint med 337. Pointene er hevet i land via 59 gule kort og et enkelt rødt kor. AGF topper listen med 481 strafpoint (90 gule kort, 1 rødt) mens Silkeborg IF har været det mindst straffede hold, og Silkeborg-spillerne har blot fået 187 strafpoint via 38 gule kort.

Kommer Andreas Cornelius på banen, vil det være hans Superligakamp nummer 125 for F.C. København.

Får Mathias ’Zanka’ Jørgensen spilletid, bliver han den spiller med flest optrædender i Superligakampe mellem F.C. København og SønderjyskE. Lige nu har både Zanka og Delaney været med i 19 Superligakampe mellem søndagens to hold.

De fire FCK-spillere der har scoret flest Superligamål mod SønderjyskE er Dame N'Doye (9), Harald Brattbakk (5), Andreas Cornelius (4) og César Santin (4).

Der er scoret fem selvmål i Superligakampene mellem F.C. København og SønderjyskE, alle fem er lavet af spillere fra SønderjyskE – og to af dem endda af den samme spiller (Anders Østli).

Lidt statistik om SønderjyskE
Efter at SønderjyskE ikke vandt deres første syv kampe i Mesterskabsspillet, går de ind til kampen på søndag med sejr i deres seneste to Superligakampe.
SønderjyskE ligger på 6. pladsen i Mesterskabsspillet med 46 point, det samme antal point som FC Nordsjælland på 5. pladsen. SønderjyskEs målscore er dog så dårlig, at de skal have flere point end nordsjællænderne, hvis de skal overtage 5. pladsen. Der er otte point op til FC Midtjylland på 4. pladsen, så en gentagelse af sidste sæson europæiske eventyr er ikke en mulighed for sønderjyderne.

DATOEN 28. MAJ
Tre kampe på søndagens kampdato – og tre forskellige udfald af de tre kampe:

28.05.1995: Næstved IF 3-2 F.C. København
28.05.1999: F.C. København 1-0 Brøndby IF
28.05.2000: Herfølge BK 1-1 F.C. København

SCOREDE MÅL I SUPERLIGAEN