11. gruppespil på 12 år!

For 11. gang siden 2006 er vi nu klar til at spille europæisk gruppespil, men det holdt hårdt mod Vardar, hvor der var spænding næsten til det sidste.

“Det må gerne krilre lidt i banditten,” sagde William Kvist dagen før returkampen mod Vardar, hvor løverne skulle forsøge at vende 0-1 til samlet avancement. Og han fik lidt for meget ret, kaptajnen… det blev nemlig en nervepirrende affære, hvor det samlede avancement først blev definitivt slået fast et par minutter før tid. Og inden da nåede man at komme hele følelsesregisteret igennem!

Løverne fik en regulær drømmestart, da der stod 1-0 på lystavlen efter bare 55 sekunders spil! Efter et glimrende opspil headede Verbic et Bengtsson-indlæg på tværs foran mål, og Novak halvclearede bolden lige ud til Gregus et par meter uden for feltet - og slovakken huggede resolut til kuglen, der som et projektil borede sig ind i netmaskerne tæt op ad den fjerneste stolpe!

 

 

Det var lige dét, der skulle til for at give lidt ro på spillet, og uden at sprudle styrede vi stille og roligt begivenhederne og slap ikke makedonerne frem til noget - bortset fra et enkelt farligt indlæg i det 16. minut, som Balotelli kom en anelse for sent til ved fjerneste stolpe.

Minuttet efter var det endnu tættere på i den anden ende, da Pavlovic - fint spillet fri i feltet af Toutouh - hamrede bolden på overliggeren fra en svær vinkel. Men ak… kort efter driblede Toutouh sig ind i en blindgyde nogle meter uden for eget felt, og det udnyttede Vardar iskold. Hambartsumyan slog et fladt indlæg fra højre, og Nikolov kom først på bolden foran Lüftner og firsttimede den ind til 1-1. 

Så var vi lige vidt - bortset fra at det nu var udelukket at gå i forlænget spilletid og straffespark. Men løverne fortsatte tålmodigt uden at lade sig gå på af udligningen, og bare syv minutter senere kom man igen i front. Lüftner kom stærkt op til et Gregus-hjørne fra venstre, og via en makedonsk skulder gik bolden i netmaskerne til 2-1.

 

 

Resten af halvlegen stod der FCK på, uden at vi dog kom til de helt store muligheder - Verbic var tættest med et godt skud lige over mål, men samtidig holdt vi fuldstændig makedonerne fra muligheder. Og ret beset havde de ikke andre skud på mål end det ene, som de scorede på. Men det var også nok til at sende dem videre lige nu med 2-2 sammenlagt.

Fra 2. halvlegs start blev der lagt et rigtig godt tryk på fra lægterne, da makedonerne forsvarede sig nede foran Sektion 12, og der blev piftet øredøvende hver gang de havde bolden og forsøgte at bygge noget op. Stadig kom de ikke til noget som helst i den anden ende, og selv om tiden gik, bredte der sig en vis optimisme i FCK-lejren. Vi skulle jo "bare" have ét mål mere, og chancerne skulle nok komme før eller siden.

Men det gjorde de ikke...  der manglede det sidste, og vores offensiv kørte ikke så godt som før pausen. Gang på gang fik vi spillet bolden et stykke op på deres halvdel, men kiksede så de sidste pasninger, der skulle skabe mulighederne i feltet.  

Og tiden gik… og med 20 minutter led håbet lidt af et knæk, da Gregus kom alt for sent i en tackling på Balotelli, der var ved at starte kontra nede fra Vardars banehalvdel - og for tredje gang i sin FCK-tid måtte slovakken forlade banen i utide med et rødt kort, for allerede i 1. halvleg havde han fået advarsel for en lignende forseelse.

 

 

Holdet reagerede dog stærkt på modgangen og begyndte faktisk at lægge bedre pres på Vardar-defensiven, og fem minutter efter udvisningen vendte stemningen igen: Pavlovic sendte Bengtsson til baglinjen, og hans indlæg lå helt perfekt, så Santander fra nært hold kunne pande bolden det sidste stykket over målstregen.

3-1 - og pludselig var løverne ovenpå og havde mere end det ene ben i CL-playoff. Men Vardar skulle stadig bare score én gang, så det virkede som om, at nervøsiteten først for alvor bredte sig på lægterne nu!

Med fire minutters mellemrum sendte Ståle Matic ind for Santander, Pieros for Pavlovic og Amankwaa for Toutouh, alt imens Vardar smed offensive folk ind og kastede flere og flere frem på banen - men stadig uden at komme til meget mere end et hårdt skud fra Balzevski, som Robin “kun” halvklarede. 

Til gengæld var Pieros nærgående med en god flugter efter et Verbic-indlæg, og så - med to minutter igen af den ordinære tid kom afgørelsen. I den rigtige ende. Vi brød et Vardar-angreb, og Amankwaa sprintede frem i et kontraløb og sendte Verbic afsted i venstre side. Han trak ind i feltet, hvor keeperen kom langt ud - og fældede ham. Straffe!

Pieros gik til 11-meter pletten og udnyttede iskoldt muligheden for at sparke sit hold i Champions League-playoff - for 4-1 var mere end makedonerne kunne indhente på så kort tid.

 

 

En enorm lettelse i FCK-lejren og blandt fansene, og især efter den ujævne sæsonstart. Men nu står vi altså som det ene af to ubesejrede Superliga-hold og er sikker på det 11. europæiske gruppespil på 12 sæsoner. Det skal ikke skjule, at spillet ikke har fungeret godt nok, og det var heller ikke alt der fungerede i dag - især ikke efter pausen. Men det gjorde det heller ikke, da vi vandt 3-1 i Zilina og 3-0 i Randers, og det vidner trods alt om, at der er nogle andre kvaliteter i holdet.

Og vigtigst af alt denne aften: de leverede resultatet, så vi nu kan se frem til (mindst) 8 europæiske kampe mere i efteråret!