Tredje remis i træk

De danske mestre måtte for tredje gang i træk forlade en Superliga-hjemmekamp med kun det ene point – og igen kunne det være gået begge veje, selv om vi denne gang nok var tættest på sejren i modsætning til senest mod Hobro.

Den første snes minutter var en lidt rodet affære, hvor der ikke skete alverden i de to felter, bortset fra at Pieros var lige ved at opsnappe et halvklaret Gregus-hovedstød fra kanten af feltet, men Horsens-keeperen Jesse Joronen skulle vise sig at have en god og heldig dag mellem stængerne denne efterårskolde og regnfulde aften.

Efter 20 minutter faldt kampens første store chance dog, da Thomsen opsnappede en bold i Horsens-feltet, trak sig fri og fyrede af, men desværre lige over Joronens overligger. Kort efter fik Erik Johansson tilsyneladende et vrid i en ellers harmløs duel, men i første omgang kunne han fortsætte efter at have været til behandling.

Horsens var som ventet farligst på dødbolde, når de sendte alle deres høje spillere ind i feltet, og lidt før den halve time var der lidt uro i vores felt. Efter et kort hjørne blev bolden skruet lumsk ind i det lille felt, hvor Kvist måtte cleare tæt på målstregen, og bagefter Jeppe Mehl skød bagefter forbi. 

Et par minutter senere gentog de dødbolden, men denne gang ramte de bogstaveligt talt både målet og netmaskerne. Indlægget efter det korte hjørne blev inde foran mål styret videre på stolpen af en liggende Finnbogason, og Bubacarr Sanneh var først på returbolden og sparkede den i nettet. At Finnbogason var klart offside i situationen undgik desværre Tykgaard & co.’s opmærksomhed…

Inden pausen nåede vi dog frem til et par udmærkede muligheder med et Pavlovic-hovedstød forbi mål, og især Verbic var nærgående, da han fra kanten af feltet sparkede tæt forbi den ene stolpe. Men med jysk pauseføring kunne De Gule kunne så småt begynde at drømme om deres første Superliga-point i Telia Parken i ellevte forsøg.

Ståle valgte fra 2. halvlegs start at gå over i en slags 3-3-2-2 med Kvist, Johansson og Lüftner i bagkæden, backerne foran med Gregus i midten som defensiv midt, og længere fremme Pavlovic og Verbic bag Pieros og indskiftede Santander.

Det gav bonus i den forstand, at vi kom ud med et meget mere aggressivt og offensivt udtryk og klart dominerede spil og chancer efter pausen. Pieros fik den første store chance efter 5-6 minutter, da han fra nært hold headede et indlæg lige på Joronen.

Den tilbagevendte Ankersen, som fansene senere kårede til Man of the Match, sendte en dødbold over mål, og lidt efter der var spillet en time, firsttimede Erik Johansson et Gregus-indlæg efter hjørne lige over mål fra spids vinkel.

Horsens havde indtil da forsøgt sig med et par kontraløb, men kun et enkelt fladt skud fra Kortegaard havde krævet Robins indgriben, og kampen udviklede sig mere og mere til markant FCK-pres.

Med 20 minutter igen måtte Lüftner se et hovedstød efter hjørne prelle af på overliggeren, og få minutter efter måtte Horsens redde endnu et hovedstød fra tjekken på målstregen. Men ind ville bolden ikke… og tilmed måtte Erik Johansson humpe skadet fra banen og lade sig erstatte af Boilesen i det sidste kvarter.

Men omsider kom belønningen for det store offensivt tryk. Kvist slog et indlæg fra venstre side, som Santander fornemt udnyttede. Han hoppede nærmest baglæns i duellen med Sanneh, inden han med hovedet dirigerede bolden over i det lange hjørne.

Med godt et kvarter igen trak det op til den første hjemmesejr i sæsonen, men trods indædt fight lykkedes det aldrig rigtigt at spille chancerne store nok. Størst var den, da Kvist havde et skud fra spids vinkel, som Kusk let havde styret ind fra nært hold, hvis ikke Joronen lige akkurat havde nået at slå bolden bagom Kusk... 

I stedet var det faktisk lige ved at gå galt i den anden ende, da Robin ikke fik slået et Horsens-hjørne langt nok væk, så indskiftede Tobias Arndal kunne trykke af fra spids vinkel, men Kvist agerede redningsmand ved at sparke væk på målstregen! Det havde næsten heller ikke været til at bære, hvis vi for tredje gang i sæsonen havde smidt point i slutminutterne, så lad os glæde os over dét – mens vi ærgrer os over, at det massive overtag efter pausen ikke resulterede i en eller flere scoringer mere. Men der var jo to hold på banen, og man kan ikke tilskrive det hele, at vi stadig kæmper med vores spil – gæsterne leverede en rigtig flot præstation og var aldrig spillet helt ud af kampen, selv om de var presset tilbage i store dele af 2. halvleg.