Svært, men ikke umuligt

Hjemmeholdet indledte med en halvfarlig mulighed på et fladt indlæg fra baglinjen, me Guerrier kom for sent til bolden inde foran. Men det skulle vise sig at være noget nær deres eneste rigtigt farlige mulighed, indtil de midt i halvlegen kom foran.

Men indtil da havde københavnerne egentlig ganske godt fat i spillet og fik fremtvunget en hel del dødbolde, som for de flestes vedkommende dog blev bokset væk af Qarabag-keeperen Sehic, der var væsentligt bedre med hænderne, end når han skulle sparke ud med fødderne.

Vi kom dog ikke rigtigt til chancer i åbent spil, og derfor blev det en noget rolig affære, da hjemmeholdet ikke bare kom blæsende ud over stepperne fra start. 

Efter en snes minutter kunne kampen måske have fået et andet forløb, da Qarabag-backen Medvedev regulært slog ud efter Pierre efter en løbeduel ned mod det ene hjørne, men de godt placerede italienske opmænd fandt ikke grund til at skride ind. 

Men bedst som vi var i gang med en god periode med højt pres, godt genpres og flere dødbolde, slog Qarabag kontra – og så gik det stærkt, og først sparkede Dino Ndlovu et fladt skud på stolpen, og Mahir Matadov var først på returbolden og kunne sparke den i tom kasse.

Vi fik dog hurtigt udmærket fat i spillet igen, så kampbilledet fortsatte nogenlunde uændret resten af halvlegen med os som de spilstyrende, og Qarabag hele tiden lurende på kontraer. Stadig blev det dog ved tilløb til afslutninger fra vores side, og det nærmeste vi kom var et hovedstød af Santander på hjørne. Og så headede Lüftner tæt forbi på en dødbold i halvlegens overtid, men blev vinket offside forinden.

Vi kom også udmærket ud til 2. halvleg, men det var dog hjemmeholdet, der kom til chancerne, efterhånden som kampen skred frem. I den anden ende forsøgte Boilesen og Toutouh at afslutte på en Bengtsson-dødbold, men stadig uden at teste Qarabag-keeperen.

Efter en periode, hvor kampen var lidt rodet, og hvor Qarabag stadig ikke satsede voldsomt meget fremad, så begyndte de at komme til mere. Men efter uret havde rundet en time, begyndte de for alvor at true Robin og forsvaret.

Kampen blev afbrudt af flere spilstop efter hårde sammenstød, og så var det som om, at kræfterne pludselig var sivet ud af vores spillere. De sidste 20 minutter tromlede Qarabag frem over stepperne, og havde det ikke været for flere store redninger af Robin, var vores udgangspunkt før returkampen blev væsentligt vanskeligere!

I slutminutterne fik vi muligheden med en sidste dødbold uden for deres felt, men heller ikke den førte til noget, så endnu engang står der 0-1 på tavlen, inden returkampen i København. Det gik godt sidst mod Vardar, og det er bestemt ikke umuligt at gentage kunststykket mod Qarabag.