Kampreferat: Spænding til det sidste

Operationen lykkedes ikke, men patienten lever. Alle med følelser for FCK er selvfølgelig skuffede, og ingen mere end andre - men vi må videre. Det er hverken første eller sidste gang, vi hænger med hovederne, men medaljerækken og de nu elleve europæiske gruppespil på 12 sæsoner viser, at vi hver gang kommer videre. 

Men videre til Champions League kom vi altså ikke i denne omgang, og den skuffelse skal lige kaperes...

Vi kom ellers godt ud til opgøret i aften, og i den første halve snes minutter, var der tilløb til en tidlig scoring. Verbic på et Bengtsson-indlæg til nærmeste stolpe, Bengtsson efter et godt Lüftner-skift frem i feltet – og et nærgående Boilesen-hovedstød efter hjørne.

Siden kom gæsterne for en stund bedre med i spillet, men bortset fra et langskud over mål af Michel, havde de ingen afslutninger i de første 45 minutter. Men der var lige en periode fra omkring det 15. til 25. minut, hvor de var udmærket med i kampen, men det sidste kvarter før pausen begyndte vi at trykke mere og mere på – og det udviklede sig efterhånden til et mere og mere massivt pres, og skudstatistikken sagde 8-1 i 1. halvleg!

Igen så man især på dødbolde svagheder i Qarabag-forsvaret, der havde fysisk svært ved at hamle op med vores tunge skyts, og keeperen virkede heller ikke for sikker i sine indgreb og udspark.

Først i det 41. minut kom vi dog for alvor tæt på, da vi i flere omgange havde generobret mistede bolde og holdt det høje pres. Efter en Verbic-tackling, fik Kusk skudchancen uden for feltet, og han trak sig fri og hvislede et fladt skud tæt forbi den ene opstander.

I sidste minut løftede Gregus en perfekt dødbold ind i feltet, hvor keeper Sehic sejlede ud på mellemhånd, mens Hüseynov ikke kom op til Santander, og så kunne paraguyaneren heade bolden i en blød bue ind i det tomme mål!

Nu var Qarabags forspring fra den første kamp pludselig udlignet, og det blev den i forvejen store opbakning fra over 21.000 tilskuere ikke mindre af! 

Kort efter pausen var der også optræk til 2-0, da Pavlovic smed et fladt indlæg tilbage i feltet fra venstre, men Kusk blev desværre tacklet lige i skudøjeblikket. Men vi kværnede videre, og et par minutter efter skruede Gregus et frispark lige forbi det ene målhjørne. 

Qarabag-backen Agolli tvang lidt efter Robin til sin første redning i kampen med et fladt skud, og efterhånden vovede de sig lidt længere frem på banen. Pludselig stod Michel helt fri midt for mål på et indlæg, og så måtte Robin for alvor i aktion med en stærk refleksredning oppe under overliggeren.
 
Og lidt efter en times spil kom dukkerten så… Agolli fandt Dino Ndlovu midt i feltet, hvor forsvar og midtbane gav ham tid og plads til at kontrollere bolden og banke den fladt ind i det lange hjørne – hvor Robin endda ikke var langt fra at nå ned og afværge…

Men ligesom mod Vardar, viste holdet god mental styrke i modgangen, og bare tre minutter senere var vi foran igen! Ankersen kæmpede sig godt fri i højre side og slog et skruet indlæg med venstre, og inde foran svigtede Qarabag-markeringerne, og Pavlovic headede bolden i netmaskerne til 2-1.
 

Siden da trak gæsterne dog tropperne langt tilbage på banen og spillede nærmest 6-3-1. Og selv om vi havde bolden meget og ihærdigt forsøgte, blev det svært at komme til chancer – og de gav heller ikke mange dødbolde væk, vel vidende at de let kunne blive dyre.

Amankwaa kom ind for Kusk, og Pieros for Santander, som desværre måtte forlade banen med en skade, der ser ud til at holde ham ude i længere tid. Toutouh kom også på banen for Kvist, men vi kom ikke til de helt store muligheder. Tættest var Verbic efter godt opspil af Danny og Pieros, men han sparkede fladt forbi den fjerneste stolpe, og så havde Pavlovic et godt hug fra kanten af feltet, der strøg lige over mål.

Uret tikkede alt for hurtigt mod de 90:00, og sært nok lagde dommeren kun to minutter til, trods 5 udskiftninger og et par spilstop. Man sad ellers med fornemmelsen af, at hvis kampen havde varet 10-15 minutter længere, skulle vi nok få scoret det nødvendige mål. Eller var det mere et håb end en fornemmelse? Det er lige meget nu - det drukner lidt i ærgrelsen, når man var så tæt på og alligevel måtte gå skuffede hjem.

Men vi må og skal hurtigt videre, for inden søndagens udekamp i Farum er FC Nordsjælland allerede seks point foran løverne i tabellen.