Ståle: Zeca var enorm
Ståle Solbakken var ganske godt tilfreds med dagens præstation:
"Vi spiller en gennemført god kamp. Dog var vi lidt urolige i 1. halvleg, hvor vi i nogle tilfælde fik afsluttet lidt for hurtigt, i stedet for at spille chancen større. Men vi holdt et højt tempo, og på den måde fik vi knust deres kontraer".
"I starten af. 2. halvleg spiller vi rigtig godt i de første 20 minutter, og vi får scoret to fine mål på hjørne - og skaber desuden en række andre gode chancer. Defensivt har vi dog et par koks, blandt andet sover vi lidt på nogle indlæg"
Ståle afsluttede med at sende ros til specielt Lüftner og Zeca, men glædedes ellers over, at holdet samlet set leverede varen:
"Lüftner var rigtig god i dag, og Zeca var jo enorm, og så var det godt at se, at på en aften hvor Verbic ikke spillede sin bedste kamp, var der en række af de andre spillere, der viste hvad de kan. Nu håber vi på en rigtig god opstart i 2018, og indtil da kan vi så glædes over, at F.C. København for anden gang siden 2011 skal spille europæisk efter nytår".