Fuldt hus på torsdag - kom i god tid!
Vi kan nu melde totalt udsolgt til torsdagens Europa League-kamp mod Atlético Madrid!
Lige siden lodtrækningen har vi mærket en enorm interesse for opgøret, og længe har det kun været et spørgsmål om tid, før de sidste billetter var væk. Sidst vi havde fuldt hus var til Champions League-kampen mod Real Madrid i 2013, hvor 37.241 var på plads.
Der bliver derfor trængsel omkring Telia Parken på torsdag, så vi opfordrer alle til at komme i god tid!
Sektion 12 (Nedre Unibet) og udebaneafsnittet D1 åbner kl. 19.05. Øvrige tribuneafsnit åbner kl. 19.35.
Vi gør hvad vi kan for at få alle hurtigt og smidigt ind på stadion, men sikkerhedsreglerne skal overholdes - og hvis alle også lige "trækker den lidt" før man ankommer, så risikerer vi, at der opstår længere køer, end både I og vi bryder os om.
Fanklubbens tifo-gruppe har også forberedt noget, som det vil være ærgerligt at gå glip af - så også en særlig opfordring til alle på Unibet/B-tribunen (både Øvre B og Sektion 12) om at være på plads mindst 20 minutter før kick-off.
Vi glæder os til at se jer alle!