Fodbold i Silkeborg: "Morsom - også for tilskuerne"

Vores første besøg på JYSK Park
Silkeborgs nye hjemmebane JYSK Park ligger ved Søholt, tæt på Silkeborg-motorvejen, hvor klubben også har sit træningsanlæg, og hvor JYSK arena ligger (en udvidelse af det, der før hed Silkeborg-hallerne).

Stadionbyggeriet gik i gang i november 2015, og det stod klar til sæsonpremieren i juli mod AGF, hvor 9.411 af de 10.000 pladser var besat - en stadionrekord, der stadig holder.

Stadion har kostet ca. 130 mio. kr., som er finansieret i samarbejde mellem Silkeborg IF Invest A/S, Silkeborg kommune og byens erhvervsliv. Det gamle Silkeborg Stadion, der senest hed Mascot Park, skal omdannes til boligområde med rekreative områder og et nyt plejecenter.

Morsom - også for tilskuerne
Den allerførste fodboldkamp i Silkeborg blev spillet i 1901 mellem hold fra Realskolen og Seminariet. Silkeborg Avis var (ifølge silkeborgshistorie.dk) på plads og rapporterede fra den nymodens begivenhed: 

Fodboldsporten kan, drevet på urette måde, udarte til noget af det mest forrående på hele jordkloden, men når den drives, som den skal og bør, så er den overordentlig kraftudviklende og morsom, ikke kun for spillerne, men også for tilskuerne. 

Lad os se, hvem der får det mest morsomt på søndag!

Småskæve Simon så røgen
Morsomt er det i hvert fald at følge Simon Jakobsen på Twitter... 

 

 

 

Simon Jakobsen
Simon Skæv Jakobsen dirigerer "Smoke gets in your eyes"


Moro kan få Togo-debut
Silkeborgs Ibrahim Moro er udtaget til Togo's landshold og kan få debut næste uge, når de spiller venskabskampe mod Madagaskar og Elfenbenskysten. Moro har dobbelt statsborgerskab fra Ghana og Togo, og har spillet U-landskampe for Ghana. Men man bliver først "låst", når man har spillet A-landskampe.

Samy Skytte skal med det danske U21-landshold, hvor vi jo også har Robert Skov i truppen til testkampen mod Østrig og EM-kval.kampen mod Georgien.

De unge får set en del til Silkeborg
Vores seks U19-landsholdsspillere får set en del til Silkeborg de næste uger. På JYSK Park møder Danmark nemlig Bosnien-Hercegovina, Tyrkiet og Østrig i den såkaldte Elite Round, og vinderen af gruppen går videre til EM-slutspillet i Finland fra den 16.-29. juli.

De seks spillere er Mads Roerslev, Carlo Holse og Jonas Wind fra A-truppen samt Luka Racic, Niklas Vesterlund og Morten Hjulmand fra U19-truppen.

Silkeborg har Magnus Mattsson og Jeppe Okkels med i U19-landsholdstruppen. Begge har allerede fået Superliga-debut på Silkeborgs A-hold, men spillede i mandags på deres reserveliga-hold.

Dommerne
Mads-Kristoffer Kristoffersen passer fløjten, og på linjerne har han Dennis Wollenberg Rasmussen og Lars Hummelgaard. Benjamin Helm Svedborg er fjerdedommer.

William Kvist giver gode råd til Mads-Kristoffer Kristoffersen
Hvis Mads-Kristoffer Kristoffersen får brug for hjælp, er vores anfører altid klar


Mads-Kristoffer Kristoffersen har dømt 131 Superliga-kampe siden debut'en i 2011. Denne sæson har han dømt tre af vores hjemmekampe, senest mod Randers FC, men det er hans første "FCK Away". Det er også hans første Silkeborg-hjemmekamp denne sæson - tidligere har han dømt to af deres udekampe.

Karantæner
Ingen af holdene har nogen i karantæne. 

Jan Gregus, Michael Lüftner og Carlos Zeca får karantæne ved næste gule kort.

>> Se karantæne-info på dbu.dk