25 år siden: 5-3-sejr i et brag af en kamp mod AGF
I dag for præcis 25 år siden vandt vi en fantastisk udekamp i Aarhus med 5-3 og tog endnu et skridt mod mesterskabet i vores allerførste sæson. Tilfældet vil, at der også står AGF på menuen i denne uge, når det gælder en plads i Europa League-kvalifikationen!
Som beskrevet i de seneste ugers ”Ugen der gik for 25 år siden” førte vi Superligaen i foråret 1993, og inden denne runde var vi tre point foran Brøndby og fire foran OB.
Der var lagt op til drama
Vi var stadig uden de langtidsskadede nøglespillere Ivan Nielsen og Pierre Larsen, men til gengæld var Martin Johansen i hopla og blev et par uger før dobbelt målscorer i tre kampe på en uge. Kampen i Århus var lidt speciel for Diego Tur, som sidst han var i Århus i foråret 1992 fik en alvorlig knæskade for B 1903 og var ude resten af året.
Da holdene mødtes i Århus i efteråret 1992 var det en ond 0-0-kamp med hadsk stemning, hvor Claus Thomsen bl.a. sparkede Michael Johansen ned, så han rev et ledbånd over i skulderen.
Derfor forventede man en dramatisk affære, men det blev heldigvis på den gode og underholdende måde – i hvert fald set med københavnske briller. I bagende varme gav de to veloplagte hold hinanden en brandkamp, der let kunne have ført til flere end de otte mål, og alene i de første 10 minutter, kunne vi have scoret fire-fem gange!
2-2 efter et kvarters tid!
Det blev dog ”kun” til to, da Martin Johansen flugtede os i front efter to minutter, og Iørn Uldbjerg øgede efter ni. Det rundtossede AGF-forsvar måtte undvære sin normale anfører Kent Nielsen, der afsonede karrierens første karantænedag, men vores defensiv var heller ikke helt på toppen, og efter godt et kvarters spil havde Torben Christensen (på en sjælden Palle Petersen-foræring) og Claus Thomsen sørget for 2-2.
Tvillingerne tryllede i forrygende fodboldfest
Tvillingerne tryllede dog et par gange hver inden pausen: først prikkede Michael bolden ind efter en kombination med Morten Falch, og siden spillede de røde selv lidt bandespil, og Martin øgede til 4-2.
Meget kort efter pausen skabte Torben Christensen ny spænding til 3-4. Det holdt mindre end tre minutter, så fik Michael Johansen straffe, da han faldt efter en duel med den senere FCK’er Martin Nielsen – men det var nok en venlig kompens for et straffe, han blev snydt for inden pausen. Lars Højer scorede fra 11 meter-pletten, selv om Troels Rasmussen havde hånden på bolden.
40 minutter uden flere mål...
3-5 med 40 minutter tilbage… men så var der heller ikke flere mål i kampen, og den sidste halve times stod kvaliteten ikke helt mål med den første times forrygende fodboldkamp!
Og det var en kamp ”i tvillingernes tegn”, mens Troels Rasmussen – trods fem baglænsmål – var AGF’s bedste!
”Det er flere år siden, jeg sidst lagde øjne til en præstation i dansk klubfodbold som den, Martin Johansen stod for,” skrev BT’s Ib Pilegaard.
HSV viste interesse
HSV-træner Benno Möhlmann var på stadion for at besigtige Stig Tøfting, men spurgte ifølge Berlingskes udsendte: ”Hvad koster de tvillinger”? Nogen må have svaret ham, for Ekstra Bladet kunne citere ham for ”Bare vi havde råd til dem. Det var jo forrygende, som de spillede, især i 1. halvleg.” Og i sommeren 1993 endte han med at købe "Tøffe" - mere var der ikke råd til ;-)
Martin belønnet med landsholdsplads
Landstræner Richard Møller Nielsen var der også og udtog siden Martin til den kommende VM-kvalifikationskamp mod Albanien, hvor han fik debut i en 4-0-sejr – et lille års tid efter, han blev vraget til OL-holdet i 1992. Det blev dog også hans eneste landskamp.
”Jeg kan takke Michael Manniche for flere af målene. Han skaber meget plads til mig. Jeg ved, hvor han sender bolden hen, og det udnyttede jeg så sent som mod AGF,” sagde Martin beskedent til Ekstra Bladet ved landsholdudtagelsen.
Fire runder igen og stadig spændende
Men tilbage til Superligaen – både Brøndby og OB vandt også, så vi havde førte stadig med tre henholdsvis fire points inden de sidste fire spillerunder. (Og husk: en sejr gav "kun" to point.) Næste uge ser vi tilbage på en hjemmekamp mod Lyngbys mestre, som lå sidst i slutspillet med én sejr, én uafgjort og otte nederlag…