20 kampe uden nederlag til AGF
Vores kampe mod AGF
K | V | U | T | Målscore | |
Hjemme | 41 | 20 | 15 | 6 | 71-37 |
Ude | 33 | 15 | 7 | 11 | 43-34 |
I alt | 74 | 35 | 22 | 17 | 114-71 |
Inde i en god stime
Vi har ikke tabt til AGF i de seneste 20 kampe siden 15. august 2009 - og de seneste syv har vi vundet, inklusive pokalfinalen i 2016, der afvikles efter samme "regler" som fredagens Europa Playoff. Det vil sige, der skal falde en afgørelse på dagen - evt. efter forlænget spilletid og straffesparks-konkurrence.
Den værste stime...
I 1995-96 tabte vi seks kampe i træk til AGF... det har vi ikke gjort mod nogen andre hold.
AGFs vej til fredagens kamp
AGF sluttede grundspillet på 10. pladsen med 29 point, og i gruppespillet hentede de 12 point i seks kampe - mod Hobro IK, Silkeborg IF og FC Helsingør - og sikrede ret sikkert en plads i Europa playoff på en 2. plads i gruppen efter Hobro.
Her slog AGF først OB med to gange 3-2, og senest SønderjyskE efter 2-2 hjemme og 2-0 i Haderslev.
Benyttede spillere
AGF har benyttet 27 spillere i denne Superliga-sæson - flest kampe har Pierre Kanstrup med 35. Vi har brugt 30, og Lüftner har flest med 33.
AGF-topscorere i Superligaen
8 mål, Tobias Sana
6 mål, Martin Pusic
5 mål, Jakob Ankersen
Sana og Pusic kommer dog ikke til at score flere mål i denne sæson. Sana er - ligesom Mustafa Amini – skadet, og Pusic har karantæne efter sin udvisning tirsdag aften mod SønderjyskE.