
Danmark-Peru på storskærm i tørvejr
13/06 2018 18:00
Efter onsdagens U17-kamp i Telia Parken blev taget kørt på, og forberedelserne til lørdagens storskærms-arrangement er nu i fuld gang. Det tager nemlig flere dage at opbygge den kæmpe 4K-storskærm, som kampen vises på.
Det er besluttet, at taget også forbliver på under lørdagens arrangement. Så er vi nemlig sikre på, at alle gæster får tørvejr - og i øvrigt bliver billedkvaliteten endnu bedre på storskærmen.
Hvis du også skal ind til koncerten i Telia Parken med Beyonce & Jay Z den 23. juni, kan vi oplyse at taget også vil være på til koncerten.