25 år siden: TOTO Cup med lånte spillere
I vores lille serie om FCK for 25 år siden er vi nået til en af de mest usædvanlige og omdiskuterede kampe i klubbens nu 26-årige historie.
TOTO Cup eller privat-turnering i USA?
Vi havde kvalificeret os til TOTO Cup'en - sommerturneringen, som var arrangeret af de europæiske tips-selskaber (Intertoto) for at fylde tipskuponerne ud, mens de nationale ligaer lå stille.
Allerede i november året før fik vi en invitation til en international sommerturnering i USA, så klubben spurgte DBU, om vi kunne undgå at spille TOTO Cup den 17. juli 1993. DBU svarede, at det nok var muligt, men kunne ikke garantere det.
Dilemmaet var, at man ikke "bare" måtte stille fx 11 reserver eller ungdomsspillere i TOTO Cup'en. Ifølge reglerne skulle man stille mindst syv spillere fra førsteholdstruppen.
I februar 1993 oplyste DBU, at Intertoto havde ændret TOTO Cup-strukturen, så der skulle spilles fire kampe i fem weekender - hvoraf 17.-18. juli var den ene. Tidligere mødtes fire hold hjemme og ude, men nu skulle fem hold mødes én gang, enten hjemme eller ude.
Alt i skønneste orden - troede vi...
Klubben fravalgte selvfølgelig 17.-18. juli og troede, at alt var i den skønneste orden, indtil man primo maj fandt ud af, at IFC ikke ville opfylde ønsket. Den weekend skulle vi spille hjemme mod Lausanne-Sport. Schweizerne ville ellers også gerne rykke kampen til en hverdag (3. eller 4. juli), men det afviste IFC også. Året før spillede vi ellers tre af seks TOTO-kampe på hverdage, hvor der ikke var tipskuponer i spil.
Herefter er der lidt tvivl om, hvem der har sagt hvad. DBU mener, at FCK primo maj lovede at overholde sine TOTO-forpligtelser, men klubben afviste at have lovet dette, da man jo udmærket vidste, at hele førsteholdstruppen tog til USA, og da man mente, at man havde handlet i god tro.
Da spillerne løb på banen 18. juli (i Espelunden i Rødovre) var det primært med fem Næstved- og Avarta-spillere samt Pierre Larsen, der stoppede i FCK ultimo juni og nu var Skovlunde-træner, samt spillere fra vores U23-hold.
Selv om nogle af Næstved-spillerne var udlejede FCK-spillere (Nicolai Wael, Anders Bjerre og Brian Flies) og også talte to eks-B1903'ere fra Avarta (Henrik Imre Jensen og Nikolaj Randrup) samt eks-KB'eren Jeppe Tengbjerg, så var holdet, trods disse perifere relationer, jo indlysende ikke et hold, der levede op til Intertoto-reglerne.
Nederlag, bøde og udelukkelse
Lausanne vandt 3-1 - ikke et resultat, der i sig selv var underligt eller opsigtsvækkende. Tidligere i turneringen havde vi tabt 1-4 i Polen og ugen efter tabte vi 0-3 i Sverige, begge gange med et på papiret "lovligt" hold.
Men sagen fik et efterspil, der i august endte med en bøde på små 100.000 kr. samt udelukkelse fra turneringen de næste to år. Det hed i afgørelsen, at FCK havde "nedprioriteret kampens betydning og dermed tippernes mulighed for en reel forhåndsvurdering af kampens udfald."
Danske medier havde ellers fortalt vidt og bredt om sagen INDEN kampen blev spillet, så danske tippere havde meget bedre forudsætninger end i så mange andre TOTO-kampe, hvor man aldrig anede noget om holdenes prioriteringer, styrke og motivation.
TIPS Bladet skrev fx dengang i 1993, at Brøndby også kunne forvente en påtale, fordi de et par uger før stillede med kun fire førsteholdsspillere og syv ynglingespillere til en TOTO-kamp mod et polsk hold. Og der var flere af den slags eksempler rundt om i Europa.
Anyway, dommen faldt - om end meget tidligere end klubben var stillet i udsigt, så man fik aldrig rigtig fremført sit synspunkt om, at man havde handlet i god tro, og det virkede heller ikke som om, DBU og Dansk Tipstjeneste støttede dette synspunkt. Intertoto gjorde i hvert fald ikke.
Hvordan gik det så i USA?
Førsteholdet fik heldigvis god international erfaring i USA. I en fire-nationers turnering spillede vi først 3-3 mod Norwich i Colorado efter at have være bagud 0-3 til der manglede 20 minutter. Mark Robins (den senere FCK'er), Ruel Fox og Chris Sutton scorede englændernes mål, mens Michael Johansen reducerede inden nyankomne Peter Møller udlignede med to kasser - det ene på straffe begået mod ham selv.
For at finde en vinder gik man over til amerikansk "penalty shoot-out", hvor man skulle drible ned mod 11 meter-pletten og afslutte. Michael Johansen, Uldbjerg, Falch og Møller sørgede for at vi trak os sejrrigt ud af den duel med 4-3.
I finalen mødte vi Kaiserslautern (med Bjarne Goldbæk på holdet), som forinden havde slået de lokale Denver Foxes 3-2. Tyskerne vandt 2-0 på to mål midt i 1. halvleg og snuppede sejrspræmien på 25.000 dollars, men både Martin Johansen og Brian Kaus brændte store chancer inden pausen, og vi dominerede også efter pausen, men fik ikke scoret.